Miljøminister: Slut med at deponere fosfor fra vores spildevand

Miljøminister Ida Auken (SF) vil sætte turbo på at indvinde fosfor fra det slam, som de danske rensningsanlæg producerer. Hun har øjnene rettet mod den del af rensningsanlæggene, som i dag brænder slammet og deponerer asken, fordi slammet har for højt indhold af tungmetaller til at kunne ende som gødning på de danske marker. Det gælder omkring en fjerdedel af slammet.

»Fosfor er en ressource, der er helt nødvendig for fødevareproduktionen, og verdensmarkedet er domineret af meget få lande. Det er vigtigt at bruge ressourcerne i vores affald bedst muligt, og det giver mening at udvinde fosforen, når man forbrænder slam. Jeg har derfor, som en del af den nye ressourcestrategi, sat som et mål, at vi skal udnytte fosforen fra afbrændt spildevandsslam,« siger Ida Auken til Ingeniøren.

En række initiativer skal føre til, at 80 procent af fosforen i spildevandsslammet bliver genanvendt i 2018. Det er en del af den plan for det danske affald, kaldet ressourcestrategien, som ministeren fremlægger i dag, mandag.

Målet svarer til, at omkring 3.440 ton fosfor fra spildevandsslammet årligt skal genanvendes. Ifølge Ida Auken kan det erstatte en tredjedel af den handelsgødning, som landbruget anvender.

Ressourcestrategien forventes desuden at sætte mål for, hvor meget og hvordan danskerne skal sortere deres affald til genanvendelse - og dermed sende 570.000 ton mindre affald ind i forbrændingsovnen. Og så skal madaffald fra husholdningerne sorteres fra og anvendes som biogas - sådan som statsminister Helle Thorning-Schmidt omtalte det i sin åbningstale til Folketinget i sidste uge.

Læs også: Thorning: Danskerne skal sortere 670.000 ton madaffald til biogas

Initiativerne i planen, der skal føre til bedre fosforindvinding, består først og fremmest af tilskud til videreudvikling, test og demonstration af de nødvendige teknologier. Ifølge Ida Auken er teknologierne til at fjerne fosfor fra slam-aske endnu kun på pilotstadet, men med midler fra ressourcestrategien skal de testes i stor skala.

Andre initiativer er oprettelse af ’fosfor-banker’ til særskilt deponering af aske fra forbrænding af spildevandsslam samt revurdering af krav til behandling af spildevandsslam, så indholdet af fosfor udnyttes.

Miljøministeriet vurderer, at 7000 ton fosfor fra afbrændt spildevandsslam er deponeret i perioden 1996-2012. Det vil have en værdi af næsten 100 millioner kroner, hvis det udvindes, ligesom det vil kunne erstatte den handelsgødning, som vi bruger godt 10.000 ton af om året.

»For eksempel har spildevandsslammet fra København længe ikke kunnet bruges i landbruget, fordi der er for meget tungmetal i. Det forbrændes på Lynetten på Amager, og der ligger allerede bunker af aske i et depot, der er over hundrede millioner kroner værd, hvis man kunne udvinde fosforen,« forklarer hun.

Læs også: København får verdens mest effektive slamforbrænding

De største kilder til fosfor og andre næringsstoffer er husdyrgødning, spildevandsslam og i mindre målestok organisk affald fra husholdninger og servicevirksomheder.

Hvert år producerer vi ca. 2,6 millioner ton spildevandsslam, 32 millioner ton husdyrgødning og 0,7 mio. ton organisk affald, der tilsammen indeholder ca. 50.000 ton fosfor. Heraf af udgør spildevandsslammet de 4.300 ton fosfor.

Kommunekemi udvikler nye metoder

En rapport 'Livscyklusanalyse og samfundsøkonomisk analyse for anvendelse af spildevandsslam', udarbejdet af Cowi og Københavns Universitet for Miljøstyrelsen, danner grund for forslaget om øget fosforudnyttelse fra afbrændt spildevandsslam. Ifølge den arbejder det tidligere Kommunekemi, i dag Nord, på at udvikle flere forskellige metoder til fosforekstraktion fra aske.

Afhængig af den valgte proces kan fosforen være bundet kemisk i forskellige produkter, der enten kan erstatte fosforgødning eller andre tekniske fosforprodukter.

Nord har foreslået en proces, der anvender ammoniakvand og svovlsyre, som resulterer i et fosforprodukt, der indeholder ammoniumfosfat.

For hvert ton tørstof slam udvindes der således ca. 120 kg gødningsprodukt. Dette produkt har et indhold af 69 g fosfor pr. kg og 107 g kvælstof pr. kg.

Ifølge den nye rapport ligger den velfærdsøkonomiske omkostning ved at udvinde fosfor af afbrændt slam som den tredjebilligste af syv scenarier for behandling af slam fra større rensningsanlæg. Slammet i alle scenarier først både udrådnet og afvandet til 30 pct.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

teknologierne mangler måske nu, men for 100 år siden var en bil en sensation. for 30 år siden var der ikke mange der brugte computere. for få år siden kendte man ikke det menneskelige genom. nu er det hjernen der er OPPE i tiden. hvorfor så ikke udvinding af fosfor fra slam og andre steder?

  • 5
  • 1

Hvis man var lidt mindre ambitiøs kunne man opnå 60% genvinding med kendt teknologi, der kræver væsentlig mindre kemi. Aarhus Vand er ved at lægge sidste hånd på et fuldskala-anlæg, der forventes at kunne genvinde 60% af indkommende fosfor fra spildevandet via udfældninger på interne strømme på renseanlægget uden at gå omvejen via askeudvinding. Denne metode løser samtidig en række driftsproblemer på renseanlæg og kan etableres med en fornuftig tilbagebetalingstid, pga. sparede driftsomkostninger og indtægter fra salg af udvundet fosfor (struvit). Metoden som Kommunekemi udviklede er dog stadig relevant for den store mængde af slamaske, der idag ligger i depoter

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten