Miljøminister: Om tre år må vi lede radioaktivt vand fra Fukushima ud i Stillehavet

11. september 2019 kl. 13:2239
Miljøminister: Om tre år må vi lede radioaktivt vand fra Fukushima ud i Stillehavet
Illustration: maxxyustas / Bigstock.
Det tsunamiramte atomkraftværk er ved at løbe tør for lagerplads til det vand, der køler de nedsmeltede reaktorkerner.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det katastroferamte atomkraftværk Fukushima bliver tvunget til at lede renset kølevand, som stadig indeholder radioaktive isotoper, ud i Stillehavet i 2022. Til den tid løber værket nemlig tør for lagerplads til det vand, der strømmer igennem de tre nedsmeltede reaktorkerner.

Det forudså Japans miljøminister, Yoshiaki Harada, på en tv-transmitteret pressekonference tirsdag. Det udsagn har vakt opsigt, fordi oplagringen af kølevandet indtil videre er sket for netop at undgå at lede radioaktivt materiale ud til omgivelserne.

Udfordringerne med at håndtere kølevandet er imidlertid enorme for elselskabet Tepco, som ejer Fukushima-værket. Det blev ramt af tsunamien 11. marts 2011, der resulterede i, at kølesystemerne svigtede.

Se hele Ingeniørens fokus om Fukushima-katastrofen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden da har grundvand holdt temperaturen i reaktorkernerne nede, men der er tale om seriøse mængder. Over 1,1 millioner kubikmeter bliver nu opbevaret på stedet, og der er ingen udsigt til, at tilførslen aftager. Deraf miljøministerens bemærkning, som han måske tog som en selvfølge.

I så fald tog han grundigt fejl. For siden har en anden regeringsrepræsentant måttet irettesætte og understrege, at ingen beslutning endnu er truffet, og at det kræver grundige diskussioner, inden nogen lukker kølevandet ud i Stillehavet. Hverken Greenpeace, de lokale fiskere eller nærliggende Sydkorea er begejstret ved tanken, for at nævne de vigtigste interessenter, som en stribe internationale medier og nyhedsbureauer har taget fat i.

Nu er kølevandet langt fra ubehandlet. Tværtimod gennemgår det forskellige renseprocesser, først og fremmest med en metode forkortet ALPS. Den kan fjerne langt de fleste radioaktive isotoper.

Læs også: Fukushima-ejer glipper deadline for rensning af radioaktivt vand

Ukendt koncentration

Tritium, den supertunge form for brint med to neutroner i kernen, forbliver i kølevandet, fordi japanerne ikke har fundet en rensemetode til at fjerne den. Tritium har en halveringstid på godt 12 år, og strålingen er ikke værre, end at stykke papir kan beskytte mod den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere medier beretter, at det er normalt for kernekraftværker at udlede tritium sammen med deres kølevand, men både i nyhedstelegrammer og på Tepcos egen side med oplysninger om kølevandet er det svært at gennemskue, hvilken koncentration der er tale om i Fukushima, og om der findes en troværdig miljøvurdering af at lede vandet ud i Stillehavet.

Sidste år fik den britiske avis The Telegraph fingre i regeringspapirer, der viste, at kølevandet selv efter rensningen indeholder radioaktivt materiale over grænseværdierne.

Omvendt skriver Tepco på sin hjemmeside selv, at inden kølevandet evt. kan udledes til miljøet, skal det gennemgå en ny renseproces.

Flere end 100.000 mennesker blev evakueret fra området omkring kernekraftværket efter katastrofen. Prisen for at rydde op blev allerede for tre år siden estimeret til over 1.200 milliarder kroner.

39 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
39
14. september 2019 kl. 21:56

Udled så 10 m2 radioaktivt vand i timen.
Efter 3 år vil der så være udledt 262.800 m2, fortyndingen vil være så stor at den ikke vil udgøre nogen risiko. Tritium har en halveringstid på 12 år og vil derfor forsvinde helt i verdenshavene over en relativ kort årrække. Bortset fra, at der findes en lille mængde naturligt forekommende i forvejen.
Problem løst.

På omkring 8 år har de opsamlet over 1,1 millioner kubikmeter vand. Der er intet der indikerer at tilstrømningen er stoppet. Dvs. at der i gennemsnit er tilløbet 15,7 m3 vand i timen i disse 8 år... Hvordan kan problemet blive løst ved at udlede 10 m3 i timen???

38
14. september 2019 kl. 21:39

Du næsten tvang mig til at samle sammen på mine mange stumper og referencer. Hvis du går ind på WordPress siden https://wp.me/p1RKWc-1TS kan du finde det jeg tror er et rimeligt svar på det der normalt spørges om.

37
14. september 2019 kl. 18:39

Takk for svar! Den første referansen er ikke særlig god (som du også selv sier). De ca 600.000 "likvidatorer" bør være et godt og oversiktlig å forske på. Disse var utsatt for store strålingsmengder. Etter som jeg har lest så mistet en urovekkende stor del av disse kontakten til arbeidslivet relativt tidlig. Disse burde en ha studert i detalj, skjønt bildet nok er komplisert med et stort spekter av lidelser, samfunns/fattigdomsproblematikk, stigmatisrering (egen og andres) etc. Men summert så er også deres lidelser i stor grad en følge an Tsjernobylulykken.

36
13. september 2019 kl. 19:47

Også for de lokale fiskere?

Vær nu venlig at læse hvad jeg skriver: Lang ledning til hurtigtgående havstrøm. Resultatet vil være en så kraftig fortynding, at i bogstaveligt talt vil være en dråbe i havet!

34
13. september 2019 kl. 16:49
  1. Læg en ledning fra Fukushima-værket ud i havet til en hurtigtgående havstrøm.
  2. Udled så 10 m2 radioaktivt vand i timen. Efter 3 år vil der så være udledt 262.800 m2, fortyndingen vil være så stor at den ikke vil udgøre nogen risiko. Tritium har en halveringstid på 12 år og vil derfor forsvinde helt i verdenshavene over en relativ kort årrække. Bortset fra, at der findes en lille mængde naturligt forekommende i forvejen. Problem løst.
32
12. september 2019 kl. 22:22

Jeg må erkende at jeg kun har en indirekte henvisning. Langt nede på denne side fra Fobes.com findes det jeg henviser til.https://www.forbes.com/sites/jamesconca/2018/01/25/natural-gas-and-the-new-deathprint-for-energy/#2f7658535e19Jeg må også erkende at jeg ikke har studeret de flere hundrede sider hvor ”originalhenvisningen” måske findes.

Men det falder i tråd med oplysninger fra Videnskab.dkhttps://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/tjernobyl-30-ar-efter-vi-kender-stadig-ikke-helbredsmaessige-risici-ved-en-atom?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=8bc01fd486-201604264_26_2016&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-8bc01fd486-239621597
Hvor man læser: ”Men det er kun, hvis man bliver udsat for en årlig strålingsdosis på mere end 1.000 mSv, at det begynder at blive foruroligende.” 1000 mSv/år er meget. Det er ”sådan bare” 50 gange det der begrunder tvangs-evakueringer i Japan.

Jeg har skrevet om stråling på https://wp.me/p1RKWc-TyNormalt forbigår man at der, trods utallige rædselsberetninger, er meget lille sammenhæng mellem kræft og stråling. Der er der kildehenvisninger.

29
12. september 2019 kl. 19:05

Der tales om evakueringer og evakueringsdødsfald ved Tjernobyl og Fukushima. I bagkundskabens klare lys ser man at 75 % af evakueringerne ved Tjernobyl og alle ved Fukushima var overflødige og derigennem skadelige. Se https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0957582017300782På den måde vil jeg hævde at de langt over 1000 evakueringsdødsfald ikke skyldtes ønsket om at beskytte mod radioaktivitet. Men en trang til at dæmonisere kernekraft. Find selv de skyldige.

For at afrunde billedet nævnes at UNSCEAR har justeret skønnet over fremtidige strålingsdødsfald ved Tjernobyl fra ca. 4000 til omkring nul.

28
12. september 2019 kl. 17:26

Hvor mange døde / dør i Japan som følge af ulykken på Fukushima ?
Virkelig få.

Det jeg snakker om (utgifter) inkluderer knapt kostnader forbundet med dødsfall. Skulle man regne inn disse, ville beløpene blitt enda høyere! WHO (FN) anslo ekstra døde etter Tsjernobyl til 9.000 (over menneskers levetid). Dette tallet ble justert til 4.000 for å kontre overdrevne tall fra Green Peace (når de overdriver, må vi underdrive!). Ukraina hadde en befolkning på ca 50 millioner i 1986. Fram til ca 2036 vil ca 15 millioner av disse dø av kreft (en av tre). Å bevise at 4.000 (eller 9.000) av disse 15 millioner er overdødlighet pga Tsjernobylulykken er nok en umulig oppgave!

27
12. september 2019 kl. 17:17

Michael, prøv at være objektiv - kan du det? Du vil da se at du har en "dårlig sag" og dine udgydelser ikke hører hjemme her. "Personangreb og perfide kommentarer" - hold nu op, det er klart under lavmålet.

26
12. september 2019 kl. 16:29

PH Kamp.

Jeg stiller et simpelt spørgsmål og får et beskidt svar, igen. Hvad er der dog galt med dig og din opdragelse. Kan du ikke tale pænt til mig og andre der er uenige med dig?

Men hvergang det bliver lidt for svært at svare, så tyr du til personangreb og perfide kommentarer.

Jeg har mange bekendte og kolleger, der konsekvent nægter at læse dine bloggs og kommentarer, netop pga din arrogante stil, som tilsyneladende dækker over usikkerhed og manglende viden.

25
12. september 2019 kl. 15:54

Legg så de ufattelige lidelsene til millioner mennsker i Ukraina, Hviterussland, Russland og Japan (sosiale og helsemessige lidelser), så ser en at omkostningene så langt er enorme.

Hvor mange døde / dør i Japan som følge af ulykken på Fukushima ? Virkelig få. FN skønnet at katastrofen Fukushima ikke vil kunne aflæses i kræftstatistikken. Alle de (andre) døde skyldes jo Tsunamien, ikke ulykken på Fukushima.

24
12. september 2019 kl. 15:37

Nye tall for Fukushima ligger på ca 6.000 milliarder. Legg så til ca 6.000 milliarder for Tsjernobyl (i dagens pengverdi) og diverse gigaforurensning pga plutonium/kraftproduksjon (Hanford USA) på ca 1.000 milliarder, så er vi oppe på ca 30 øre per kWh. Legg så de ufattelige lidelsene til millioner mennsker i Ukraina, Hviterussland, Russland og Japan (sosiale og helsemessige lidelser), så ser en at omkostningene så langt er enorme.

23
12. september 2019 kl. 15:04

Jeg regnede lidt videre og det er faktisk ret interessant. Jeg fandt en hjemmeside med opgørelse over hvor meget strøm A-kraft globalt har produceret de sidste 25 år (1889-2014) på 50.000 TWh. Det er samtidig cirka 25 år siden sidste katastrofe. Hvis vi tager prisen på 1200 Mia. DKK og dividerer med 50.000 TWh så koster 1 katastrofe af denne størrelse hvert 25 år rundt regnet: 2,5 øre/kWh.

22
12. september 2019 kl. 11:35

Ifølge mine beregninger så giver det i omegnen af 150-200 GW.

Med en pris på cirka 7M DKK per MW så får vi 170 GW, alt efter hvor vindmøllerne og solcellerne placeres så vil prisen variere.

Det er da en slat.

21
12. september 2019 kl. 10:18

Nu siger du fakta,- Jeg har meget svært ved at tro på den sidste del af sætningen. Kan du underbygge den påstand ?

Det er relativt nemt at måle indholdet af Tritium, fordi det er jævnt fordelt i vandet, så du kan (stort set) bare holde en beta-detektor hen til vandoverfladen.

Problemet er at alle de andre isotoper typisk vil være partikler, oxider, klorider osv. og nogle af dem vil være bundfældet, mens andre er opløst osv. Vandet står stille i tankene, hvilket vil sige at der er termiske gradienter, så du kan ikke bare tage en prøve i et reagensglas, den vil ikke være repræsentativ.

Den eneste måde at lave et isotope inventory er simpelthen at pumpe alt vandet igennem et rør og forbi en detektor, langsomt nok til at usikkerheden kommer ned hvor den skal iflg. reglerne.

Reglerne er som sagt skrevet til at håndtere en 50 eller 100 liter vaskespand, til en kubikhektometer vand.

Hvis du har et godt forslag til hvorledes man optager et gammaspektrum af en millard liter vand hurtigt og billigt vil TEPCO utvivlsomt gerne høre fra dig.

20
12. september 2019 kl. 09:46

"Tokyo Electric Power Co (TEPCO) will have to dump radioactive water from its destroyed Fukushima nuclear power plant into the Pacific Ocean as it runs out of room to store it, the environment minister said on Tuesday.</p>
<p>TEPCO has collected more than 1 million tons of contaminated water from the cooling pipes used to keep fuel cores from melting since the plant was crippled by an earthquake and tsunami in 2011.</p>
<p>The only option will be to drain it into the sea and dilute it," the minister, Yoshiaki Harada, told a news briefing in Tokyo. "The whole of the government will discuss this, but I would like to offer my simple opinion."</p>
<p>The government is awaiting a report from an expert panel before making a final decision on how to dispose of the radioactive water.</p>
<p>Chief Cabinet Secretary Yoshihide Suga, in a separate press briefing, described Harada's comments as "his personal opinion".</p>
<p>TEPCO was not in a position to decide what to do but would follow the policy once the government made a decision, a spokesman for the utility said.

Så der er altså ikke tale om en officiel beslutning. Det er miljøministerens personlige vurdering.

18
11. september 2019 kl. 23:19

Hej Jesper kofoed. man kan få en god sjat solceller og en pæn håndfuld store vindmøller. Problemet er bare at man ønsker at hospitalerne er funktionsduelige selvom det er en vindstille nat.

17
11. september 2019 kl. 22:57

Du er meget kritisk overfor alt hvad der har med dette at gøre, men hvad er dit konkrete forslag til en løsning?

Michael,

Gider du godt lige tage en lang gåtur, eller hvad der nu ellers kan få dig til at køle lidt ned ?

Jeg tillod mig at bidrage med lidt faktuel information om problemstillingen, der er en god del mere komplex end den lige blev fremlagt.

Det gør sgu'tte mig ansvarlig for at finde løsningerne for TEPCO eller at godkende dem for den Japanske regering...

16
11. september 2019 kl. 22:41

PH Kamp

Du mere end antyder at TEPCO har tænkt sig at lukke andet ud i havet, udover Tritium. Har du nogen grund til at mene at den omfattende filtrering og behandling af vandet ikke finder sted?

Hvis dette vand ikke lukkes ud, hvad foreslår du at der så skal gøres i stedet? Der skal findes en løsning, anden end at bygge flere tanke i en uendelighed.

Du er meget kritisk overfor alt hvad der har med dette at gøre, men hvad er dit konkrete forslag til en løsning?

15
11. september 2019 kl. 20:24

Hvornår holder vi op med denne absurde frygt for stråling og for alt hvad der er relateret til atomkraft?

Religiøst eller politisk hysteri sikrer at der til enhver tid kan oppiskes en stor flok af bedre- eller uvidende grødbønder, der kan flyttes rundt til "sager" efter behag. Det er situationen med hystaderne herhjemme, afviklingen af A-kraft i Tyskland modsat den høje andel af A-kraft i nabolandet Frankrig etc.

Japan er dog i en noget anden situation. De har som meget få på deres befolkning oplevet massiv A-forurening og -stråling. Landet har derudover traditionelt en stor andel af føde hentet netop fra det maritime område.

Modsat os - efterslægt af grødbønder i "Lykkeland" - der stadigt plukker roer, dyrker vores grise incl. hellige ritualer omkring den velsignende frikadelle og flæskesteg, folket der i århundrede har hældt store mængder mejeriprodukter samt hakket kød fra udslidte malkekøer ned i mavesækken.

Fortiden og kulturforskelle betyder at 99.99% af befolkningen herhjemme mangler enhver forudsætning for at forstå modstanden og evt. konsekvenser ifm. nævnte spildevand for en japaner.

12
11. september 2019 kl. 18:33

Hvis man endelig skal lukke radioaktive isotoper ud i havet, så er tritium nok ikke det værste.

Jeg citerer lige mig selv fra citat nyheden om samme emne (https://ing.dk/andre-skriver/japan-vil-udlede-radioaktivt-grundvand-havet-228683):

Der er lidt rigeligt meget spin på den her historie fra Japanernes side.

Ved at fokusere på Tritiumindholdet, der udenfor diskussion udgør den største del af radioaktiviteten i vandet, så fejer de den lille detalje at det ikke kun er Tritium der er i vandet.

Problemet er at de ikke har fundet en økonomisk måde at karakterisere hvad der ellers er tilbage af radioaktive isotoper i vandet, hverken identitet eller koncentration.

Derfor kan de (i princippet) ikke få lov til at hælde vandet i Stillehavet, fordi reglen for atomkraftinstallationer meget fornuftigt kræver sådan dokumentation for at undgå "misforståelser".

Grunden til at der ikke er en bagatelgrænse, er naturligvis at ingen i deres vildeste fantasi nogensinde havde regnet med at stå med millioner af kubikmeter meget let forurenet spildevand på at atomkraftværk.

11
11. september 2019 kl. 18:27

Hvis man endelig skal lukke radioaktive isotoper ud i havet, så er tritium nok ikke det værste. Jeg kan ikke forestile mig at det bioakkumuleres da det kemisk set blot er vand (med super tung brint), dvs. at fiskene kan ikke få en højere tritium koncentration en det vand de svømmer rundt i. Dette må også gælde for fisk og pattedyr længere op i fødekæden. Desuden er halverings tiden nogenlunde overskuelig..

10
11. september 2019 kl. 17:50

Hvornår holder vi op med denne absurde frygt for stråling og for alt hvad der er relateret til atomkraft?

Takket være denne irrationelle frygt har Japan lukket alle sine atomkraftværker ned efter jordskælvet i 2011, og erstattet den manglende energi, med strøm fra kul og gasfyrede kraftværker. De har genstartet 9 atomreaktorer, af 42 mulige, men adskillige reaktorer kan ikke genstartes, pga voldsomme protester fra lokalbefolkningen.

Dette har medført ca 23.300 for tidlige dødsfald pga luftforurening, i følge det Japanske sundhedsministerium. Evakueringen i forbindelse med uheldet kostede ca 1600 menneskeliv. Prisstigningerne på energi har forårsaget yderligere 10.000 til 12.000 dødsfald bland fattige og ældre, pga sygdomme og kulde, i følge Japans sociale myndigheder. Japans økonomi lider også under de voldsomme omkostninger som de har pålagt sig selv, i et forsøg på at bringe strålingsniveauet ned under en arbitrær grænse, som el lavere end bagrundstrålingen i mange egne af verden. De1200 miliarder de har brugt er et absurd spild, som kunne have været anvendt langt bedre.

Japan importerer mere og mere kul og især LNG, med et stadigt stigende CO2 udslip til følge.

Vi bliver nødt til at ophøre med at stigmatisere atomkraft og alt hvad der har med stråling at gøre, hvis vi skal gøre os fri af fossile brændstoffer.

9
11. september 2019 kl. 17:06

Even more important, there’s more tritium in the atmosphere from natural processes and left over from old bomb testing, than ever has been, or will be, released from commercial reactors. Cosmic rays produce four million curies worth of tritium every year (150,000,000,000,000,000 Bq) in the upper atmosphere, much of which rains out into surface waters that we end up drinking.

Presently, however, the biggest source of tritium is from old above ground nuclear bomb tests that caused a peak in atmospheric tritium in 1963.

These amounts of tritium from other sources are millions of times greater than what would be slowly released from these tanks at Fukushima. Since there’s been no health or environmental effects from any of these larger sources, it’s hard to get excited about dumping such a tiny amount from Fukushima into the ocean.

7
11. september 2019 kl. 15:18

Er Japanerne et alt for stolt et folkefær og alt for stolte ingeniør, til at de tør lære af andres fejl?

Vi har da valgt at gemme på viden af samtlige uheld og katastrofer. Da vi ved, af dem vi kan blive kloger og dygtigere ind det vi var før det sketet. En af de steder hvor vi dagligt ser hvor viden er i DS / EN norm krav.

Japan har rigt med muligheder, for at studere på alle de tekniske punkter af både positive og negative erfaringer der haves på og omkring Tjernobyl. Ulykken der skette jo immervæk 26. april 1986 vi har nu året 2019 med andre ord der findes mere ind 30. års positiv og negativ viden her at hente.

6
11. september 2019 kl. 15:17

Allerede i går skrev tv2: https://nyheder.tv2.dk/udland/2019-08-10-atomkraftvaerket-i-fukushima-mangler-plads-til-inficeret-vand

Det ville være rart om Ingeniøren ville finde de relevante tal og fakta frem i stedet for at hoppe med på vognen af andre medier der ukritisk genudgiver hinandens artikler. Uden at kende tallene og sammenligne dem med den naturlige forekomne tritium i havvand og estimerede skadesvirkningerne ved den forøgede mængde kan man jo ikke sige noget som helst.

5
11. september 2019 kl. 15:02

Ideen med at bruge det en gang til er god, men hvis det er grundvand der siver ind kan det jo ikke rigtig bruges igen. Det bedste er nok at sejle det langt ud på havet og dumpe det. Nogle kraftværker i USA har haft problemer med, at deres udløb af kølevand skulle være renere end det vand de tog ind. Så bliver det lidt op ad bakke.

Det er det samme problem du har når du graver ned til et kabel. Jorden skal undersøges på kryds og tværs for at kunne lægge den tilbage igen. Resultatet er at den køres på depot og der fyldes op med grus indtil næste gang. Sålænge du ikke graver eller håndterer jorden er den uskadelig, men sætter du en spade i bliver den potentielt giftig. Gad vide om det er tilladt at grave køkkenhaven eller pløje en mark.

4
11. september 2019 kl. 14:52

Spørgsmålet om genbrug af kølevandet er blevet stillet og diskuteret på Reddit. Jeg er ikke lige i stand til at komme med et resume af diskussionen, men tænker linket alligevel kan være interessant.

3
11. september 2019 kl. 14:39

Det var godt nok en dyr oprydning! Hvor mange solceller eller vindmøller kan man få for: 1.200 milliarder kroner. ?

2
11. september 2019 kl. 14:34

Kan man ikke bare bruge det samme vand til køling igen og igen?