Miljømediciner: For svag indsats for sundhedsbeskyttelse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljømediciner: For svag indsats for sundhedsbeskyttelse

»Jeg var tidligere sagkyndig rådgiver for Sundhedsstyrelsen, men stillingen blev nedlagt, og i dag sidder de sidste embedslæger ovre i Patientsikkerhedsstyrelsen med andre opgaver. Det vil sige, at ministeren ikke har et sted at spørge,« siger miljømediciner og professor Philippe Grandjean. Illustration: Scanpix

Myndighederne skal opprioritere beskyttelsen mod giftige stoffer.

Den opfordring kommer fra miljømediciner og professor Philippe Grandjean, Syddansk Universitet, i forbindelse med et aktuelt svar fra sundhedsministeren.

»Der er en alt for stor afstand mellem miljøbetingede risici og almen sundhed. Vi så det med forureningen i Grindsted og PCB i bygninger, og vi ser det med pesticider i drikkevandet. Myndighederne prioriterer ikke beskyttelsen af sundheden særlig højt,« siger Philippe Grandjean.

»Myndighederne vil gerne have danskerne til at leve sundt, men gør for lidt ved de risici, vi ikke selv kan bestemme over. For pesticiderne henholder man sig til grænseværdier, som er fastlagt i EU uden hensyntagen til, at vi kan se, at danske børn bliver skadet i deres hjernefunktioner af pesticider,« siger han:

»Det er simpelt hen ikke godt nok. Vi er nødt til at have en bedre og målrettet forskning med fokus på befolkningens sundhed, som man har det i vores nabolande.«

Sagkundskaben beskåret

Et aktuelt eksempel er NOx i trafikken, hvor et nyligt svar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) bærer præg af, at ministeriet har utilstrækkelig adgang til ekspertisen, vurderer Philippe Grandjean over for Ingeniøren.

»Jeg var tidligere sagkyndig rådgiver for Sundhedsstyrelsen, men stillingen blev nedlagt, og i dag sidder de sidste embedslæger ovre i Patientsikkerhedsstyrelsen med andre opgaver. Det vil sige, at ministeren ikke har et sted at spørge.«

»Det er meget uheldigt, at der i Sundhedsministeriet ikke findes synderlig ekspertise i miljøbetingede sundhedsrisici. Vi har set, at det har knebet med kontrollen med pesticider, og svaret om luftforurening tyder i samme retning, fortsætter han.

I svaret til Rasmus Prehn (S) og Christian Rabjerg Madsen (S) siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby, at det ikke er muligt at isolere de helbredsmæssige konsekvenser af forureningen med kvælstofdioxid (NO2) fra trafikken. Det skyldes, at trafikkens udslip af kvælstofilter (NOx), hvoraf NO2 er den sundhedsskadelige, ikke indgår i modelberegningerne.

60 procent stammer fra trafik i EU

»Jeg synes, ministeren snakker udenom, men man kan selvfølgelig sige, at forskningen i Danmark ikke er sufficient (tilstrækkelig, red.) til at træffe en detaljeret beslutning. Det kunne man reparere på ved at støtte den forskning. På EU-niveau har man beregnet, at cirka 60 procent af NOx kommer fra trafikken,« siger Philippe Grandjean.

»Engang havde Sundhedsstyrelsen et lille miljømedicinsk forskningscenter. I dag kalder man det et rådgivende udvalg, som arrangerer et par offentlige møder hvert år. Meget andet sker der desværre ikke.«

»I Norge, Sverige, Finland og Tyskland har man oprettet store, offentlige institutioner – sektorforskningsinstitutioner – som forsker og rådgiver myndighederne. Herhjemme er der ikke rigtig nogen ekspertise i Sundhedsministeriet, som har forstand på miljøbetingede risici.«

»Når der samtidig mangler sundhedsfaglig viden hos f.eks. Miljøstyrelsen, så har vi virkelig et problem,« slutter Philippe Grandjean.

Ministersvaret

Rasmus Prehn og Christian Rabjerg Madsens spørgsmål er udløst af snyd med NOx-rensesystemer i lastbiler, hvor især østeuropæere er taget i snyd med rensevæsken, der populært kaldes AdBlue.

Det forholdsvis lange ministersvar er en gennemgang af evidensen for helbredseffekter af henholdsvis korttids- og langtidseffekter af NO2, der bygger på den nyeste gennemgang fra den amerikanske miljøstyrelse (EPA).

»Epidemiologiske undersøgelser har vist statistiske sammenhænge mellem NO2 i udeluft og øget forekomst af skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser for hjerte-karsygdomme, men disse udfald var ofte relateret til andre forureninger i udeluften.«

»Vurderingen bliver derfor, at den samlede viden tyder på, men ikke er tilstrækkelig til at udlede en kausal association,« hedder det om korttidseffekter.

Der er påvist en årsagssammenhæng mellem korttidsudsættelse for NO2 og symptomer hos astmatikere samt en sandsynlig årsagssammenhæng mellem langtidsudsættelse for NO2 og udvikling af astma hos børn, hedder det i sammenfatningen.

»Bortset fra disse effekter på lungerne er der fortsat stor usikkerhed om, hvorvidt udsættelse for NO2 har en selvstændig effekt uafhængigt af andre trafikrelaterede forureninger.

På nuværende tidpunkt er det ikke muligt at estimere de helbredsmæssige konsekvenser af NO2 alene i forbindelse med udsættelse for luftforurening fra vejtrafik,« konkluderer sundhedsministeren.

Samråd 29. november

Rasmus Prehn og Christian Rabjerg Madsen har tillige kaldt tre ministre i et offentligt samråd torsdag 29. november i trafikudvalget om snydebokse i lastbiler.

De to socialdemokrater vil bl.a. granske, om danske lastbiler også benytter metoden, som er omtalt i to artikler på Danmarks Radio 24. juni: »Mekanikere indrømmer: Danske lastbiler snyder med miljørensning« og »Lastbiler fusker med miljørensning: Kom med politiet på razzia«.

Trafikminister Ole Birk Olesen (LA), justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) skal på samrådet redegøre for snyd med AdBlue i lastbiler og for, hvordan regeringen vil sætte ind over for snyderiet, der øger en lastbils NOx-udstødning med mellem 25 og 45 gange.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En lille dosis "djævelens advokat".
Måske disse miljøforskere skulle være mere præcise og gøre deres arbejde færdigt.
Kvælstofilter findes i et utal af varianter med vidt forskellige virkninger.
NO2 siges at dannes fra NO i udstødningsgasser ved reaktion med O3 (ozon).
Ozon er også giftigt, så det er en smule pest eller kolera.

Når alt andet fejler kan man tale om cocktaileffekten. Men det er jo også kendt at forskellige medikamenter/stoffer kan dæmpe hinandens virkning, det bliver ikke altid værre.

  • 3
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten