Miljøjournalist: MRSA-rapport kan blokere for svinefarme

Hvert år bliver omkring 1200 mennesker i Danmark registrerede som nysmittede med den antibiotikaresistente MRSA-bakterie CC398-stafylokokker, som kan smitte fra dyr til mennesker.

Nu kan to nye danske MRSA-rapporter fra Statens Serum Institut, SSI, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, og Københavns Universitet få stor betydning for udvidelse og etablering af svinefarme.

Den ene rapport viser nemlig en klar sammenhæng med, hvor de smittede mennesker bor og svinefarmenes beliggenhed. Forskerne mener, at de smittede har kontakt med dyr, selv om det umiddelbart ikke fremgår af lægernes indrapportering. Den anden rapport fastslår, at smitten kan gemme sig i støvet fra svinestaldene i mange uger.

Uanset om smitten spredes via mennesker eller via støvet, vil rapporterne fremover få stor betydning lokalt, siger Kjeld Hansen, landmand og miljøjournalist med sitet gylle.dk og som gennem mange år har dækket MRSA-problematikken tæt, og som har gennemgået de to undersøgelser.

»Den geografiske undersøgelse er en bombe under hele det kommunale godkendelsessystem for udvidelse af svinefabrikker og etablering af nye svinefabrikker, fordi den viser, at hvis man giver tilladelser, som man rask væk gør til nye fabrikker tæt på lokalsamfund, så øger man de menneskers risiko for at få infektion,« siger Kjeld Hansen.

Borgergrupper kan bruge rapporterne

Kjeld Hansen fortæller til Ingeniøren, at han har haft mange henvendelser fra borgergrupper, der bliver slået med forfærdelse, når de hører, at der skal laves en ny svinefabrik op og ned ad deres lokalsamfund.

»Blandt andet har flere borgergrupper på Sjælland forsøgt at få kredslægen til at tage stilling til smitterisici, men de er blevet afvist, fordi der ikke var noget om det. Men det er der nu. Nu kan enhver beboergruppe med undersøgelsen i hånden forlange, at svinefabrikken bliver flyttet seks-otte-ti kilometer væk, for ellers vil kommunen påføre dem en sundhedsrisiko,« siger Kjeld Hansen.

»Hvis det var asbest eller giftstof fra en fabrik ville der ikke være nogen tvivl, og så ville arbejdstilsynet også kunne aktiveres. Og så ville man ikke tillade en forurenende virksomhed. Det er det nye, at folk har ret i, at der er grund til at bekymre sig. Nu er det slået fast, at jo nærmere du bor en svinefabrik, så større risiko er der for at blive syg med husdyr-MRSA,« siger han.

SSI: Stadig fortrinsvis personlig kontakt

Anders Rhoed Larsen, der har været med til at lave den ene af de to undersøgelser, er uenig i Kjeld Hansens fortolkning, samt den overordnede hovedkonklusion med, at man isoleret kan sige, at bor du tæt på en svinefarm, har du øget risiko for MRSA-smitte.

For SSI tror som nævnt, at smittede med ukendt smittevej reelt alligevel har haft kontakt med svin eller andre dyr på en eller anden måde.

Forskerne har nemlig med udgangspunkt i placeringen af svinefarme i tre kommuner (Horsens, Hedensted og Vejle) og smittede med ukendt smittevej ikke kunnet eftervise konklusionen.

Kjeld Hansen har i en artikel på gylle.dk netop gransket den detalje, og han hæfter sig ved, at det talmateriale for de tre kommuner reelt kun tæller 15 smittede patienter ud af de 192 med ukendt smittekilde.

Så ifølge Kjeld Hansen og hans kilder baserer forskerne sig på en subjektiv vurdering, når de tilføjer, at det er usandsynligt, at der sker en miljøspredning fra svinefarmene til nærmiljøet – og at forklaringen i stedet har hold i kontakt med svinemiljøet.

»Forskerne har da heller ikke testet deres hypotese statistisk, men baserer deres påstande på tro, og det er altså ikke godt nok,« siger Kjeld Hansen

Undersøgelse skal afdække smittevejen

Anders Rhod Larsen accepterer da også præmissen om, at jo større svinefarmene bliver, jo større bliver kontaktfladen også med dem i kraft af flere ansatte osv., og dermed øger det risikoen for smitte i lokalsamfundet.

Han peger på, at den nationale overvågning af smittede viser, at langt hovedparten af smittede med husdyr MRSA har kontakt med svinebesætninger. Men så er der altså patientgruppen, hvor sammenhængen er uklar. Men også her, mener forskerne som nævnt, at forklaringen er ligetil.

Forskerne har gennem længere tid været i gang med en undersøgelse, der i langt større grad afdækker detaljer for, hvilken kontakt de smittede uden umiddelbar kontakt alligevel har med dyr.

Disse undersøgelser skal afdække, om en del af de smittede alligevel har kontakt til svinebesætninger, eller om der findes andre risikofaktorer, f.eks. kontakt med andre dyr.

»Det ændrer for så vidt ikke ved, at vi ser en stigning af den gruppe mennesker, der har en ukendt smittekilde. Men da stafylokokker generelt primært spredes via person til person kontakt, er det nærliggende, at smittespredningen sker indirekte via de mennesker, som arbejder i staldene, og at der derfra kan ske overførsler af bakterier i lokalsamfundet,« siger Anders Rhod Larsen.

Kritiker: Smittevej vigtig - men smitten er vigtigere

Kjeld Hansen anerkender, at man selvfølgelig skal undersøge dét forhold, men kalder det en mindre detalje, om smitten kommer på den ene eller den anden måde.

»Jeg synes, at det helt centrale ved undersøgelsen er, at det første gang bliver påvist, at jo nærmere man bor på en svinefabrik, jo større er risikoen for, at man får en infektion med MRSA-bakterier,« siger Kjeld Hansen.

»Om de bakterier er kommet med ventilationen fra svinestalde, gennem redskaber eller tøj, der er brugt i svinestaldene, eller man har fået det gennem kontakt med en af dem, der arbejder på fabrikken, kan jeg godt love, er fuldstændig uinteressant for den, der får infektionen, for når først bylderne er der, er det dem, der er problemet,« siger han.

Status quo trods MRSA-handleplan

Folketinget har vedtaget flere tiltag, der skal dæmme op for smittespredningen, blandt andet med en handleplan fra 2015, hvor man blandt andet fokuserer på rengøring af staldmiljøerne.

Foreløbigt ser det dog ikke ud til at have haft indflydelse på antallet af smittede.

Frem til og med 3. kvartal i 2017 var der registret 926 nysmittede danskere med husdyr-MRSA CC398. Det tal er på niveau med antal smittede frem til og med 3. kvartal i 2016, hvor tallet lå på 925. Derfor må man forvente, at antallet af nysmittede i 2017 også vil ligge samlet vil ende på niveau med 2016's samlede antal på 1208.

Reelt er mange flere dog smittede med svine-MRSA, fordi tidligere registrerede patienter ikke tæller med i statistikken, men kun nysmittede, der bliver inficeret med bakterien for første gang.