Miljøgiften vender tilbage til vores tallerkener
Vi slipper kun af med miljøgiften PCB i en begrænset periode, hvis vi ikke destruerer den ved 1.100 grader på Kommunekemi eller tilsvarende anlæg i udlandet.
PCB er en del af 'det beskidte dusin' af miljøgifte, der er reguleret af Stockholm-konventionen. De kaldes også POP-stoffer - en forkortelse for 'Persistent Organic Pollutants' (persistente organiske miljøgifte) - og er alle ekstremt vanskelige at nedbryde og ophober sig derfor i fødekæden.
Til sidst havner de i havet, hvor de bliver bundet i fedtet på de fisk, som vi senere spiser. Fisk udgør den største POP-kilde for langt de fleste.
Professor Philipp Mayer fra Danmarks Miljøundersøgelser understreger, at koncentrationer af PCB i miljøet er svagt faldende.
»Omvendt bliver der absolut stadig tilført PCB til havene. De giftstoffer, vi spiser i dag, kommer bl.a. fra udslip gennem de seneste 10-15 år. Al PCB, vi slipper ud i miljøet, kommer tilbage via vores tallerkner,« fastslår han.
PCB forstyrrer både leverfunktionen og hormoners funktion, ligesom det påvirker centralnervesystemet og immunsystemet. Men det er umuligt at få et nøjagtigt bud på, hvor store skadevirkningerne er ved, at Danmark ignorerer affaldsreglerne for miljøgiften i vinduer - hvilket betyder, at PCB-holdige vinduer brændes af som almindeligt affald.
Ifølge projektleder Ole Schleicher fra Force Technology, ekspert i måling af blandt andet PCB, findes der ingen undersøgelser af, hvor meget ekstra PCB der slipper ud fra affaldsforbrændingsanlæg i forhold til på Kommunekemi:
»Men der er masser af undersøgelser, der viser, at jo højere temperatur, jo bedre bliver nedbrydningen,« siger han.
