Opdatering 20. januar 2022 klokken 13.43: Efter denne artikels udgivelse har Vandcenter Syd været i kontakt med Miljøstyrelsen, som har oplyst, at pesticider med PFOS med al sandsynlighed aldrig har været brugt herhjemme i Danmark, selvom det har været tilfældet i udlandet. Derfor anser Vandcenter Syd ikke længere driften af æbleplantagen, som tidligere lå på græsarealet, som en mulig årsag til forureningen. Dermed er delen om æbleplantagen også fjernet fra artiklen.
Miljøgiften PFOS - mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende - er fundet i oksekød fra en kogræsserforening i Odense i så store mængder, at Fødevarestyrelsen vurderer, at kødet ikke bør spises. PFOS-indholdet i kødet fra Odense ligger på 1,7-2,4 mikrogram per kilo.
I den tidligere omtalte Korsør-sag lå PFOS-koncentrationerne på op mod hele 230 mikrogram per kilo - altså 100 gange højere - men trods de langt lavere koncentrationer, så går medlemmerne af Seden Strandby Kogræsserlaug alligevel rundt med en ubehagelig følelse af usikkerhed efter fundet.
»Vi har det dårligt med det. Vi har heldigvis ikke spist noget af dette års kød og har nu smidt det ud, men vi har haft køer gående på det konstaterede PFOS-forurenede areal siden 2018, hvor vi har spist kødet. Nu vil vi gerne have svar på, om vi er inficeret med det her, og i så fald hvor meget eller hvor lidt det er,« siger Ulf Løbner-Olesen, der er bestyrelsesmedlem i Seden Strandby Kogræsserlaug, til Ingeniøren.
Det er kommunen, der anviste kogræsserforeningen til græsarealet ved Seden Strandby, der ligger omkring syv kilometer fra Odense Centrum. Her har der blandt andet tidligere været et slamdepot for rensningsanlægsslam. Med den fortid kunne Ulf Løbner-Olesen godt have tænkt sig, at en mulig forurening havde været undersøgt.
»Der er jo ikke nogen, der på det tidspunkt vidste, at man skulle gå ud og undersøge arealet for PFOS, og vi lever her i bagklogskabens ulideligt klare lys. Alting skulle vi have vidst for længe siden, men jeg synes alligevel, at kommunen måske skulle have stukket fingeren i jorden og fundet ud af, hvad der var.«
Kogræsserforeningen har selv taget initiativ til, at det overhovedet er blevet undersøgt, fortæller han. Efter de hørte om den efterhånden meget omtalte PFOS-forureningssag fra Korsør, begyndte de at spekulere på, om de kunne have været udsat for noget lignende.
Læs også: Brandskum i mennesker og natur i Korsør: Lignende forureninger kan lure i resten af landet
Derfor kontaktede de grundejeren, VandCenter Syd (ejet af Odense Kommune og Nordfyns Kommune), som efterfølgende tog jordprøver. På baggrund af PFOS-koncentrationer og en række andre PFAS (samlebetegnelse for tusindvis af såkaldte per- og polyfluorerede alkylerede stoffer, heriblandt PFOS) blev Fødevarestyrelsen kontaktet for at tage prøver af oksekødet i efteråret, og dem er der altså nu endelig kommet svar på.
Resultaterne viser - heldigvis for kogræsserlauget - langt lavere PFOS-koncentrationer end i Korsør - men dog alligevel høje nok til, at det vurderes, at kødet af »forsigtighedsgrunde« ikke bør spises, oplyser Fødevarestyrelsen i en mail til Ingeniøren.
Det kommunalt ejede Vandcenter Syd har ikke kunnet afgøre forureningskilden. Spildevandschef Ivan Vølund har dog efter at have kigget ind i områdets historie alligevel to bud, der relaterer sig til det spildevand, som Vandcenter Syd har håndteret og dermed kan have været med til indirekte at sprede industriforurening fra.
»Tilbage i 1990'erne har vi haft opbevaret spildevandsslam direkte på jorden derude. Derfor kan det være sivet derfra, hvis der har været PFOS i slammet,« siger han om den ene mulige årsag.
Slammen kom fra tre renseanlæg i Odense, heriblandt det renseanlæg, der ligger lige ved siden af det tidligere slamdepot og dermed på arealet, hvor Seden Strandby Kogræsserlaugs køer har græsset. Men da der ikke tidligere har været krav til at tage PFOS-prøver af spildevandsslam, ved man ikke, om det er kilden, fortæller Ivan Vølund.
»Dengang målte man ikke for det her, så vi ved det ikke. Det kan godt være, at der har været nogle industrier, som ledte PFOS ud til renseanlæggene dengang, og at det så er industrier, der er lukket i dag,« siger han.
Den anden mulige forureningskilde vurderes at være det sand og grus fra slamsugere og renseanlæg, som blev spredt ud på området, fordi det af økonomiske årsager ikke kunne betale sig at etablere et sandafvandingsanlæg på grunden, fortæller Ivan Vølund.
»Men der er ikke målt for, hvad det her sand og grus har indeholdt, for det gjorde man ikke dengang. Desværre,« siger han og slutter:
»Vi er rigtig kede af, at de er havnet i den situation. Vi har jo bare villet hjælpe ved at tilbyde, at de kunne græsse på vores areal. Vi er grundejer, og om vi er ansvarlige for oprensning, er noget, som vores myndigheder skal tage stilling til. Men der er ingen tvivl om, at vi som renseanlæg kan have været med til at sprede forurening fra for eksempel industri.«
Seden Strandby Kogræsserlaug har siden 2018 haft køer græssende på det forurenede areal. Bestyrelsen ved, at enkelte medlemmer stadig har kød i fryseren fra tidligere år og håber på, at Fødevarestyrelsen også vil undersøge dette for PFOS-koncentrationer.
»Fødevarestyrelsen har sagt, at det (PFOS-indholdet på 2,4 mikrogram per kilo kød, red.) ikke er bekymrende. Men vi er bekymrede, for de siger på samme tid, at det bliver bekymrende, når man kommer over 0,3 mikrogram,« siger bestyrelsesmedlem Ulf Løbner-Olesen og tilføjer, at medlemmerne håber på, at Fødevarestyrelsen også vil analysere kød fra de foregående år, som foreningens medlemmer og deres familier har spist.
»De har kun kigget på kødet fra 2021, som vi har smidt ud, men vi har spist kødet fra de tre foregående år, hvor vores køer har græsset på arealet i meget længere tid end i 2021. Så kunne det være, at niveauerne i de år var højere,« siger han og slutter:
»Vi er uforstående overfor, hvorfor det er os og ikke grundejeren eller kommunen, der styrer udredningen og sørger for at de rigtige myndigheder snarest bliver involveret i sagen. Der er så mange spørgsmål, som vi gerne vil have svar på. Vi falder nok ikke døde om i morgen, men vi vil gerne vide, hvor vi står henne.«
