Miljøgift i poser med popcorn ødelægger vaccinationen af børn

Helt almindelige vacciner, som har udryddet en række sygdomme, kan blive neutraliseret, hvis de vaccinerede børn har for meget miljøgift fra blandt andet papir- og papposer i blodet.

En række danske forskere afslører i en ny undersøgelse, at op mod hvert tiende barn har så få antistoffer i blodet, at de risikerer at blive smittet med difteri eller stivkrampe, selv om de er vaccineret.

Ifølge undersøgelsen hænger den dårlige virkning af vaccinerne snævert sammen med, hvor høje koncentrationer af polyfluorerede stoffer (PFC) børnene havde i blodet inden vaccinationen.

Læs også: Professor: Derfor er fluorstofferne værre end andre miljøgifte

Kun kræftmedicin og radioaktiv stråling giver samme effekt

Hver gang koncentrationen af stofferne bliver fordoblet, halveres mængden af de antistoffer, som skal beskytte mod sygdommene. Ud over nogle sjældne arvelige sygdomme, radioaktiv stråling og bestemte former for kræftmedicin kender forskerne meget få årsager til, at et barn reagerer dårligt på vaccinationer.

Førsteforfatteren på den videnskabelige artikel om fundet, professor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet, understreger, at sammenhængen mellem fluorstofferne og dårlig virkning af vacciner er usædvanlig stærk.

»Vi ved, at PCB og dioxin kan skade immunforsvaret, så de to stoffer jagtede vi. Så fandt vi i stedet denne sammenhæng med PFC. Det er mildt sagt overraskende,« siger han.

43 børn måtte have en ny vaccine

Philippe Grandjean og hans kolleger udførte undersøgelsen på Færøerne. De tog en blodprøve på moderen til nyfødte børn inden fødselen og en ny prøve umiddelbart inden den fjerde vaccination for difteri og stivkrampe i femårsalderen. De blev brugt til at bestemme indholdet af polyfluorerede stoffer i blodet.

Desuden blev børnenes indhold af antistoffer undersøgt lige inden den sidste vaccination, og da de var fyldt syv år. Det største fald i vaccinationens virkning konstaterede forskerne på de børn, som havde mange fluorstoffer i blodet ved femårsalderen.

Faktisk havde 43 ud 464 børn så lav koncentration af antistoffer mod hovedsageligt difteri, men for en dels vedkommende også stivkrampe, at den kliniske virkning af vaccinationen er usikker. Dem gav forskerne selv en ekstra vaccination, da de havde afsluttet deres undersøgelse.

»Knap ti procent, det er altså mange, og der var vel at mærke kun gået to år, siden de havde fået den seneste vaccine. Hvis der allerede på det tidspunkt ikke er langtidsbeskyttelse, så giver det grund til panderynker,« siger Philippe Grandjean.

Færinger får PFC fra marin kost, danskere fra pizzabakker og væg-til-væg-tæpper

Han får endnu flere rynker ved at tænke på konsekvenserne af undersøgelsen, for forskerne anser det for meget sandsynligt, at vaccinationer kun er et billede på, at polyfluorerede stoffer forstyrrer immunsystemet.

Der omkring tusind polyfluorerede stoffer. De bliver brugt til et hav af formål, som udnytter, at de både skyer fedt og vand. Mest udbredt er stofferne i imprægnering til både tøj, f.eks. Gore-Tex, tæpper og andre tekstiler og til fremstillingen af slip-let-pander og -gryder.

Men sidste år målte en ph.d.-afhandling fra Danmarks Tekniske Universitet polyfluorerede stoffer i seks ud af ti pap- og papiremballager til fødevarer.

Læs også: Redaktionens favoritter: Mademballage af papir og pap er fyldt med miljøgift

Den største synder var poser til mikrobølgepopocorn, hvoraf en del ifølge beregninger fra DTU sender så meget miljøgift ind i popcornene, at det overskrider grænseværdierne, også kaldet tolerabelt daglig indtag.

Polyfluorerede stoffer nedbrydes ekstremt langsomt i både kroppen og organismen. De ophobes også i fødekæden ligesom blandt andet PCB. Færingernes store indtag af fisk, skaldyr og marine pattedyr er årsagen til, at undersøgelserne bliver gennemført der. Færingerne har også langt højere koncentration af PCB i blodet end danskere.

Men Philippe Grandjean understreger, at når det gælder polyfluorerede stoffer, så er danskerne lige så eksponerede som færingerne.

»De færøske børn får nok mere PFC fra deres marine kost, men til gengæld mindre fra væg-til-væg-tæpper og pizzabakker end danske børn,« siger professoren.

Dokumentation

Resumé af den videnskalige artikel i Jama

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg går ud fra at disse målinger må være mindst lige så panderynkende for voksne...

Man kan (forsøge at) holde sig fra mikro-popkorn og andre spiselige mad-lignende produkter, men hvad dækker "marin kost" over ? - vi ER jo også nogle som spiser fisk "hernede"..

  • 0
  • 0

Der har altid været en voldsom modstand mod, at samfundet kontrollere hvad vi bliver udsat for, og når der forlanges kontrol, er det virksomhederne selv der skal udføre kontrollen (ha ha). Hvis nogle samfundsorganer alligevel kontrollere, så er mange mennesker til salg. Vi oplever hele tiden hvordan såkaldte eksperter udtaler sig til fordel for nogle produkter der åbenlyst er skadelige. Nu lyder det, at vi bør undgå PCFér. Herved bliver ansvaret lagt over på forbrugerne, men hvordan skal vi undgå det, når det er over alt? Da jeg fik børn var der østrogener i alle de ting som omgav børn, selv i deres sutter. Det er træls først at få det at vide, når børnene er voksne. I hvor høj grad er det skyld i vanskelighederne med at få børn i dag? I dag bliver en masse børn behandlet mod ADHA. I hvor høj grad skyldes det påvirkninger af forskellige stoffer, og i hvor høj grad skyldes det lægernes trang til at lege psykologer ? Eller er det fordi børn i dag, ikke får lov til at være børn ?

  • 0
  • 0

Det er grimme udsigter, når vi ser på hvad "eksperter" anbefaler. Der var engang, da alle børn blev tvunget til at børste tænder der indeholdt fluor !!!!!!!! Det er trods alt samme familie rent stofmæssigt.

  • 0
  • 0

Ja, men forskellen er som mellem stenkul og diamant. I perfluorforbindelser er fluoratomerne meget stærkt bundet og kan først frigøres ved opvarming til mere end 1300 oC. Dette er forklaringen på stoffernes manglende akutte toxicitet og deres stabilitet og lange levetid i naturen. Til forskel er fluorid-ionen meget reaktiv (og toxisk) og erstatter hydroxy-gruppen i tændernes mineralstruktur. Desværre er kemiundervisningen efterhånden så ringe at hovedparten af befolkningen ikke har en chance for selv at vurdere situationen.

  • 0
  • 0

Spændende forskning, som kan gøre os klogere på virkninger af PFC, men jeg mangler lidt væsentlige fakta/tal i artiklen, hvis jeg for alvor skal blive bekymret.

Nemlig, hvor høj er færingers koncentration af stofferne i blodet i forhold til os syd danskeres koncentration?

  • 0
  • 0

Så for at undgå problemet laver man bare popcorn i en gryde. Det er lige så nemt. Så kan man også undgå det skodfedt og alt for meget salt der er i micropop. Jeg laver dem med olivenolie eller rapsolie. Så er det jo faktisk sundt, så længe man ikke overdoserer med olie og salt.

  • 0
  • 0

Det fremgår af artiklen; “Serum Vaccine Antibody Concentrations in Children Exposed to Perfluorinated Compounds” http://jama.ama-assn.org/content/307/4/391... at Prof. Philippe Grandjean har flere medforfattere, deriblandt Elisabeth Wreford Andersen og Kåre Målbak ansat på Statens Serum Institut, som er en virksomhed, der sælger og producerer vacciner. Samt Carsten Heilmann, som er medlem af Sundhedsstyrelsens vaccinationsudvalg.

I denne artikel i video nr. 2 : http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-476... agiterer Prof. Grandjean for, at konklusionen af undersøgelsen må være, at der følges op med større dosis vaccine, hyppigere og mere vaccination. Man burde bede Prof. Grandjean om videnskabelig dokumentation for sit udsagn, når også mulige ulemper (vaccinebivirkninger) tages i betragtning ?

For at bl.a. forældre kan gøre sig velovervejede beslutninger på deres børns vegne, så kræver dette uvildig information og ikke ensidigt propaganda fra vaccineindustrien eller forskere, som er i lommen på samme industri. Dermed ikke sagt, at alle forskere beskæftiger sig med ”forskerfusk” eller at al medicinalindustri er uden moral.

  • 0
  • 0

Siden sidst på 1800-tallet er der opfundet titusinder af nye kemiske stoffer, der har vist sig nyttige i plantedyrkning, medicin for mennesker og dyr, brændstoffer, våben og ikke mindst som materialer til produktion af alt fra mikroelektronik til superjuboer.

Hen af vejen har man så opdaget, at en del af disse stoffer havde uønskede langtidseffekter og/eller uventede effekter på "3.-part" (Freon der nedbryder ozonlaget f.eks.).

Den mest kendte gruppe persistente organiske stoffer - "det beskidte dusin" - der er korerede hydrocarboner blev forbudt verden over iht. Stockholmkonventionen i 2005. De første 8 - aldrin, chlordane, DDT, dieldrin, endrin, heptachlor, mirex, toxaphene - var brugt som insekticider, men selv om de ikke er akut giftige, er de alle udfaset pga., at de opformeres både i kroppens fedt, i fødekæden og i naturen, da de er meget tungt nedbrydelige. Den niende, PCB’er, er godt kendt, og blev vidt udbredt i alt fra hydrauliolie, transformatorolie, condensatorer, malinger, fugemasser og plastic pga. dets stabilitet, elasticitet og isolerende egenskaber. Den tiende, hexachlorbenzen, blev brugt til "bejsning" af såkorn mod svamp, da man blev klar over at det hidtil brugte middel, organiske kviksølvforbindelser, var en stærk nervegift carsinogen mm. pga. "minamatakatastrofen". - Desværre bagte nogle fattige og sultne mennesker brød af deres såkorn, og blev syge af det, hvilket var med til at vække modstanden mod alle klorerede hydrocarboner.

De to sidste, dioxiner og furaner, har ikke haft primæranvendelse, men er uønskede ekstremt giftige klorholdige stoffer, der opstår, i ovne og kemiske reaktorer, når klor og organsike stoffer er sammen i temperaturer omkring 700-900 grader. - Altså stoffer mennesket altid har skabt!!

Brugen af bly i benzin fik varselslamperne til at blinke mht. tungmetaller, hvoraf især bly, var særdeles udbredt i brug både i håndværk, elektronik, maling, bogtryk og industri - ja tilmed vandledninger, hvilket har været foreslået som årsag til enkelte romerske kejseres galskab.

Organiske opløsningsmidlers farlighed blev især fokuseret i Danmark efter "malerrapporten" i firserne?, hvorefter alle malinger blev mærket og nogle forbudt. - Også stoffer i udstrakt brug før industrien.

PAHer - både som luftforurening og som træimpregneringer kom i fokus sammen med de organiske opløsningsmidler og er nu stort set udfaset i bygninger.

Så rettedes søgelyset på blødgørere i PVC, ftalater, aromater i polycarbonat, bisphenyl A, og samtidigt klorerede falmmehæmmere, der også er persistente i naturen. - Nu er det så polyflurerede stoffer, PFCer, der rettes søgelyset mod for dets skadelige virkninger.

Her i Norge og i Sverige var der for nogle få år siden en voldsom opmærksomhed rettet mod akrylamid for dets carsinogene virkning. Anledningen var, at nogle køer blev syge af at drikke udsivende vand fra Hallandsås-tunellen, hvor der var brugt "Rock-tite" til at tætte mod vandlækager, og den indeholdt polyamid. - Det gør kartoffelchips og andre brunede carbohydrater også, så pludseligt kunne man ikke spise dem eller riste sit brød.

Når jeg skriver dette så omfattende, så er det fordi en del ting undrer mig:

  • Ikke et eneste sted har jeg set angivet fordelen ved disse stoffer, når jeg søger oplysninger om dem i litteraturen - kun de negative bivirkninger - eller bare mistanker mod samme. - Således også her i ing.dk.
  • Mindst 90 % af alle indslag i ing.dk om giftstoffer har handlet om landbrugets forurening af grundvandet med "gifte", til trods for, at de omtalte stoffer overhovedet ikke er giftige og findes i så små koncentrationer, at selv om de var hypergiftige, ville de ikke skade nogen
  • Hvorfor nævnes det aldrig, at det eneste gift, der er et problem i vandforsyningen, arsen, - og hvor omkring 100 vandværker i Danmark leverer vand over faregrænsen - let kan renses?

  • Dette er hvad der er skrevet om en menneskeskabt katastorfe, skabt af velmenende mennesker, der ville skaffe bakteriefrit grundvand til Bangladesh:

    Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har kaldt det "den største masseforgiftning af en befolkning i historien" og har anslået at alene i Bangladesh er 77 millioner mennesker påvirket. Allan Smith, en professor fra Californiens universitet, har erklæret at miljøkatastrofen er større end ulykkerne i Bhopal og Tjernobyl. <<<

Det ses, at mange af disse stoffer har skabt sygdom og død, længe før industrialderen, og at det netop er industrialderen med dens videnskabelige metode, der har kunnet fjerne dem. Videnskaben har så skabt nye stoffer med uforudsete negative bieffekter, men det er i grunden meningsløst at vurdere videnskaben uden at veje fordelene ved disse nye stoffer op mod bieffekterne. - Noget for redaktionen? - Eller tager det brodden af læsernes appetit, hvis man ikke længere kan forarges over "de andre"?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Ja, men forskellen er som mellem stenkul og diamant.

I perfluorforbindelser er fluoratomerne meget stærkt bundet og kan først frigøres ved opvarming til mere end 1300 oC. Dette er forklaringen på stoffernes manglende akutte toxicitet og deres stabilitet og lange levetid i naturen.

Til forskel er fluorid-ionen meget reaktiv (og toxisk) og erstatter hydroxy-gruppen i tændernes mineralstruktur.

Desværre er kemiundervisningen efterhånden så ringe at hovedparten af befolkningen ikke har en chance for selv at vurdere situationen.

Bravo Allan! Jeg skulle selv til at benytte eksemplet brint og vand, men dit er mindst lige så godt. Man kan ikke sætte lighedstegn mellem alle kemiske forbindelser som indeholder de samme grundstoffer, men som du skriver har kemikundskaben det ikke for godt her i landet.

  • 0
  • 0

For at bl.a. forældre kan gøre sig velovervejede beslutninger på deres børns vegne, så kræver dette uvildig information og ikke ensidigt propaganda fra vaccineindustrien eller forskere, som er i lommen på samme industri.

Dermed ikke sagt, at alle forskere beskæftiger sig med ”forskerfusk” eller at al medicinalindustri er uden moral.

Og det siger du så lidt alligevel Hanne. Men du kan være forvisset om, at skal vaccinationspraksis ændres, så skal Lægemiddelstyrelsen involveres først.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten