Miljøfolk raser over hemmelige niveauer af radioaktivt skiferaffald

Miljøfolk raser over hemmelige niveauer af radioaktivt skiferaffald

Greenpeace kan ikke få aktindsigt i de radioaktive niveauer i affaldet fra skiferboringerne i Dybvad i Nordjylland. Statens Institut for Strålebeskyttelse mener ikke, at koncentrationerne er problematiske.

Jordaffaldet fra skiferboringerne i Dybvad i Nordjylland er i et eller andet omfang radioaktivt. Men hvor høj en koncentration det har, og hvor meget radioaktivt affald, der er tale om, kan miljøorganisationen Greenpeace ikke få indsigt i, fortæller de i en pressemeddelelse.

Det på trods af, at de har søgt aktindsigt i korrespondancen mellem Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) og energivirksomheden Total, der har stået for boringerne.

I Greenpeaces aktindsigt fremgår det, at SIS i en mail til Total omtaler nogle analyseresultater, hvor den radioaktive koncentration varierer, men i flere tilfælde er højere end undtagelsesniveauet for, hvornår jordaffald skal behandles radioaktivt. En værdi, der ligger på 40 ppm (parts per million):

‘Aktivitetkoncentrationen er i flere tilfælde højere end værdierne for undtagelsesniveauerne fastsat i bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer, nr. 192 af 2. april 2002’, lyder det i mailen.

Altså informerer SIS selv Total om analyseresultater, hvor der findes overskridelser af det såkaldte undtagelsesniveau.

Læs også: Analyse: Radioaktive materialer giver ingen problemer for dansk skifergas

Total krævede resultaterne tilbageholdt

Analyseresultaterne som SIS henviser til, og dermed de reelle radioaktive værdier i boreaffaldet, er efter krav fra Total blevet holdt fortrolige i Greenpeaces aktindsigtsbegæring.

»Det er ikke overraskende, at Total ønsker at holde data om alunskiferens skifergas-indhold tæt ind til kroppen, men det er helt uacceptabelt, at myndighederne og regeringen vil hemmeligholde alunskiferens uran-indhold,« skriver klima- og energimedarbejder i Greenpeace Tarjei Haaland i pressemeddelelsen, og fortsætter:

»Vi kan med andre ord ikke få oplyst, hvor meget uran-indholdet overstiger 40 ppm i dele af alunskiferen. Eller hvor store mængder af alunskiferen med over 40 ppm, der er tale om.«

Læs også: Derfor dropper Total skifer-boringer i Nordsjælland, men fortsætter i Jylland

Skiferaffaldet er blevet deponeret som almindeligt affald på Ravnshøj Miljøanlæg i Frederikshavn Kommune, og det er ifølge Greenpeace sket, fordi Total har fået lov til at ‘blande sig ud af problemerne’.

Greenpeace mener, at det radioaktive boreaffald er blevet blandet sammen med ikke-radioaktivt affald. Dermed er det blevet ‘fortyndet’, så det kunne deponeres som almindeligt jordaffald.

»Det kan umuligt være politisk eller folkeligt acceptabelt, at boreaffald, som skal håndteres som radioaktivt affald, opblandes med andet affald og deponeres på en losseplads,« lyder det fra Tarjei Haaland.

SIS: Deponering er sket efter loven

Ingeniøren har rettet kontakt til seniorrådgiver i SIS, David Garf Ulfbeck. Vi ville gerne have spurgt ham, hvorfor Greenpeace ikke kan få indsigt i de omtalte analyseresultater, men det har desværre ikke været muligt.

I stedet henviser han via mail til Sundhedsstyrelsens “Notat vedrørende radioaktive stoffer fra efterforskningsboringen ved Dybvad”.
Notatet fortæller ikke, hvorfor analyseresultaterne tilbageholdes. SIS afviser heller ikke i notatet, at der har været radioaktive koncentrationer over det tilladte, men i stedet fremgår det, at mængden af radioaktive skiferaffald i det opborede sediment har været så lille, at der ikke har været behov for at sortere det fra det ikke-radioaktive skifer.

Læs også: Skifergasprotest: Hjørring Kommune går til EU

SIS henviser til, at affaldet naturligt er blevet blandet i boreprocessen, hvorfor skiferspåner med høj radioaktivitet og spåner med lav radioaktivitet er blevet opslemmet i boremudder, inden det er nået overfladen. SIS mener altså ikke, at man kan tale om, at skiferaffaldet er blevet ‘fortyndet’, som Greenpeace mener. Det er sket helt naturligt i boreprocessen.

De højradioaktive spåner, der findes i boreaffaldet, er for små til at sortere og måle enkeltvis, fremgår det af notatet.

‘Der vil forventeligt være spåner i boreaffaldet med aktivitetskoncentrationer over det gældende undtagelsesniveau. Med borespåner i størrelsesintervallet 1-20 mm, er det ikke hensigtsmæssigt, eller forbundet med væsentlige strålebeskyttelsesmæssige gevinster, at opmåle borespånerne enkeltvis med henblik på sortering i forhold til undtagelsesniveauet’, står der.

'Boreaffaldets indhold af radioaktive stoffer, kan dermed ikke forventes at indgå i scenarier forbundet med deponering, som kunne medføre uberettiget eksponering af enkeltpersoner eller grupper i befolkningen'.

SIS foretog ifølge notatet en uanmeldt besigtigelse af boringsområdet d. 13. august i år med henblik på en vurdering af strålebeskyttelsen. Her foretog de fire prøver, som i laboratoriet påviste radioaktive værdier under undtagelsesniveauerne. Kun ved en måling direkte på overfladen af borekernen blev der målt værdier svarende til to til fire gange højere end det tilladte.

Skifergas

Produktprisen 2013 Skal Danmark udnytte skifergassen i undergrunden eller ej? Beslutningen kræver indsigt i tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. Ingeniøren dækker emnet hele vejen med artikler og debatmøde. Følg hele skifergas-dækningen her

Kommentarer (38)

»Det kan umuligt være politisk eller folkeligt acceptabelt, at boreaffald, som skal håndteres som radioaktivt affald, opblandes med andet affald og deponeres på en losseplads,« lyder det fra Tarjei Haaland.

Det politiske eller folkelige skal jeg ikke gøre mig klog på, men hvis det deponerede affald er ufarligt har jeg svært ved at se det ingeniørmæssige problem.

  • 27
  • 9

Indhold på 40ppm er faktisk meget småt, men det kan jo altid udråbes som farligt med ordet radioaktivitet.
Jeg går ud fra at Greenpeace aldrig sætter deres ben på Bornholm, da jorden på det meste af Bornholm indeholder 1000 til 3000ppm. Alternativt bør hele Bornholm deponeres et sikkert sted.

  • 29
  • 7