Miljøbrøler: Banedanmark tvunget til at fjerne 72.000 ton jord
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljøbrøler: Banedanmark tvunget til at fjerne 72.000 ton jord

Murbrokker, plast, armeringsjern og betonrester i store mængder. Det var, hvad en entreprenør ansat af Banedanmark hældte ud på en mark under byggeriet af den nye jernbane mellem København og Ringsted i 2015. Kun en tilfældighed gjorde, at miseren blev opdaget. Illustration: Privatfoto/Jan og Anita Pedersen

En entreprenør ansat af Banedanmark hældte i 2015 hundredvis lastbillæs jord med murbrokker, betonrester, armeringsjern, plast og sågår en flere meter lang stålpæl ud på landbrugsjord nær Bjæverskov vest for Køge. Kun tilfældigheder betød, at miseren blev opdaget, før entreprenøren havde dækket det hele til igen med muldjord.

Det fortæller Jan Pedersen, som sammen med sin hustru, Anita Pedersen, ejer jorden i dag.

»Vi var på ferie, så min svigerfar holdt øje med huset. Han har set, at der er affald i den jord, der bliver kørt på marken, og så møder han to folk fra Køge Kommune, der er kørt forkert, og spørger, om de har to minutter til at gå med over og se på jorden. Da de kommer derover, kan de se, at det er helt galt.«

Parret stod i 2015 til at overtage den pågældende mark som led i en aftale med Banedanmark, der havde ekspropriteret en del af parrets ejendom til at anlægge den nye dobbeltsporede jernbane mellem København og Ringsted.

Gravede mergelgrav op - og advarede ingen

Der måtte ikke være blød jordbund under den nye jernbane, så derfor havde Banedanmark taget prøver af jorden på hele strækningen for at få dokumenteret jordens beskaffened og få identificeret eventuel forurening. Tæt på Jan og Anita Pedersens ejendom var der et blødbundsområde, hvor jorden skulle fjernes og erstattes med en mere stabil jordtype. Fordi undersøgelserne ikke havde afsløret forurening i dette område, blev det formodet, at der var tale om ren jord, og Banedanmark fik tilladelse til at lægge den fjernede jord på en mark bag ved parrets hus, hvorefter den skulle dækkes af muld, så marken igen kunne dyrkes.

Men der var ikke tale om ren jord. Blødbundsområdet rummede nemlig også en gammel mergelgrav, hvor der viste sig at være hældt tegl, byggeaffald, betonrester, armeringsjern, plast og jernaffald i. Anita og Jan Pedersens fotos fra 2015 viser affald i mængder, der har været umuligt at overse, men alligevel blev entreprenøren i ugevis ved med at køre lastbil efter lastbil efter lastbil med affaldsholdig jord op på marken. Ifølge Banedanmark uden at gøre de rådgivere, der var hyret til at føre tilsyn med byggeriet, opmærksom på, at der var affald i jorden.

Banedanmark havde fået lov til at opgrave og flytte blød jord, der lå under banetraceet til en mark i nærheden under den forudsætning, at der var tale om ren jord. Selvom det var tydeligt, at der var en masse affald i jorden, stoppede entreprenøren ikke arbejdet. Illustration: Privatfoto/Jan og Anita Pedersen

Kommunen stoppede arbejdet

Men da miljøfolkene fra Køge Kommune havde været på besøg, blev arbejdet stoppet. Efter forgæves at have forsøgt at få fat på den ansvarlige i Banedanmark, fik kommunens folk fat i entreprenøren, der hævdede, at virksomheden havde sorteret jorden, før den blev kørt ud på marken. Men kommunen krævede, at arbejdet blev stoppet, indtil det kunne dokumenteres, at jorden var ren.

I de følgende dage forsøgte Banedanmark at få lov til at lade de metertykke lag af affaldsholdig jord blive liggende, men det blev afvist af Køge Kommune.

»Det vil ikke kunne tillades at fyldjorden fra teglværksgraven anbringes på landbrugsjord. Dette uanset, at der ikke er påvist jordforurening i de 5 jordprøver, der er udtaget, da det ikke kan garanteres at jorden er uden 'lommer' af forurening,« fremgår det af et telefonnotat, som Ingeniøren har fået tilsendt af Køge Kommune.

Banedanmark tilbød også at sortere jorden, men det blev ligeledes afvist af kommunen.

Kørte forurenet jord på igen

Derefter var der ikke andet at gøre for Banedanmark, end at begynde at fjerne samtlige 36.187 m3 jord igen - svarende til cirka 65.000 ton - og køre den hen til et område langs banen, hvor Banedanmark havde fået tilladelse til at bruge den slags jord som støjvold.

Derefter kørte entreprenøren 3.875 m3 jord - svarende til knap 7.000 ton jord - tilbage på den ryddede mark. Men endnu en gang var der affald i jorden, dog i mindre mængder. Og Banedanmark blev igen bedt om at fjerne jorden af Køge Kommune.

Så først i foråret 2016 var marken reetableret og havde fået muldlag lagt ud oven på fyldjorden.

Banedanmark: Det er bare noget, der sker

Ifølge et notat, som Banedanmark har sendt til Folketingets transportudvalg, resulterede flytningen af de omkring 72.000 ton jord en ekstraregning på 4,5 mio. kr. plus moms.

Alligevel mener Banedanmark i dag, at hverken den statslige bygherre eller entreprenøren gjorde noget forkert.

»Der forligger ingen mistanke om at entreprenøren forsøgte at skjule et forhold for Banedanmark, eller at Banedanmark forsøgte at skjule noget for kommunen. Der er tale om en af de situationer, der kan opstå under anlægsprojekter, og hvor der efterfølgende findes en løsning der imødekommer myndighedernes påbud med respekt for omgivelserne, projektets økonomi og fremdrift,« skriver Banedanmark til Ingeniøren.

Dog kunne Banedanmark have været tydeligere i deres instruktion af maskinførerne, står der i svaret.

»Sagen viser et behov for, at projektledelsen i visse tilfælde giver grundigere instruktion af maskinførerne, så de siger til, hvis de observerer forhold, der ikke er sædvanlige for området.«

Lodsejer undrer sig

I Bjæverskov undrer Jan Pedersen sig stadig over sagen.

»Når man ser, hvad de har gjort her, kan man jo ikke lade være med at tænke på, hvad de har gjort på resten af strækningen, uden at nogen har opdaget det?«

Ifølge Køge Kommune har man ikke set lignende sager på resten af strækningen.

Hvis det her var Amerika, så ville der være en leder som kiggede på arbejdets udførelse.
Her i Danmark, hvor det er kotyme at delegere; derfor skulle man forvente, at en erfaren maskinoperatør ville reagere. Det virker som en overdrivelse at bygherren skal skive detail-instruktioner for almindelige ting: hvad med et overrevet vandrør, eller ......

Det her er bare en dårlig entreprenør / medarbejder som har undladt at reagere. Han kan umuligt være i god tro.

Det her med detailinstruktion er nøjagtig det samme som historien om det kommunale plejehjem, hvor der er en 8-siders instruktion om borddækning, herunder anvendelse af servietter og lys ....
det er bare for meget !

  • 7
  • 3

Jan du skriver:
""Hvis det her var Amerika, så ville der være en leder som kiggede på arbejdets udførelse.""

Har du erfaringer der er således Jan for,,,,,,

  • I USA er man langt fra det affaldshåndteringsniveau, som vi kender fra Danmark, men de nye ambitioner giver nogle enestående muligheder for de danske virksomheder i affaldsbranchen, vurderer Jakob Andersen, Danmarks generalkonsul og chef for Eksportrådet i USA.

https://amtsavisen.dk/erhverv/Der-er-dansk...

Og bemærk lige, at en af de mere fornuftige ting Trump har sat igang, er reparation af infrastrukturen....det tyder da på at der er mangler i kontrolsystemet :)

  • 2
  • 2

Når Køge kommune angiver "at man ikke har set lignende sager på resten af strækningen" så er der næppe tvivl om at dette udsagn er 100% korrekt - ganske enkelt fordi resten af strækningen IKKE er tjekket!
Det var kun en næsten usandsynlig tilfældighed der afdækkede første sag.
Køge kommune burde af hensyn til egen troværdighed lade foretage 100vis af stikprøver, f.eks. for hver 50 meter - og lade Banedanmark betale, udfra deres håndtering af den første sag - som tydeligt viser, at miljøet rager dem en pind.

  • 8
  • 1

Køge kommune burde af hensyn til egen troværdighed lade foretage 100vis af stikprøver, f.eks. for hver 50 meter - og lade Banedanmark betale, udfra deres håndtering af den første sag - som tydeligt viser, at miljøet rager dem en pind.


Så er vi egentligt tilbage ved USA argumentet igen.
Forskellen på Danmark og det meste af verden, er at vi stoler mere på hinanden i Danmark.
Det kan man så diskutere om der altid er godt.

Det er sikkert godt når vi er på tomandshånd, men er det også godt når vi taler om kæmpeprojekter og store kontrakter.

  • 3
  • 0

Ja, jeg har erfaring for, at USA i høj grad, næsten alle vegne, benytter "supervisors" - som er den der ekstra, direkte, kontrol. Og som skrevet ovenfor, i Danmark normalt hviler på tillid og faglighed (lige bortset fra det der med borddækningen).

  • 1
  • 1