Miljøborgmester: Vi skal da se, om vi ikke også kan få en el-havnebus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljøborgmester: Vi skal da se, om vi ikke også kan få en el-havnebus

København bør også have en emissionsfri havnebus, der sejler på strøm.

Det mener byens miljøborgmester, Enhedslistens Morten Kabell, efter at Ingeniøren har afdækket, at de nuværende havnebusser forurener med partikler og NOx, mens Stockholms vandtrafik benytter en el-havnebåd leveret af det fynske værft Faaborg Værft A/S. Samme værft, der måneder forinden i maj 2014 leverede Movias fjerde diesel-havnebus til Københavns Havn.

Morten Kabell bad torsdag i sidste uge økonomiforvaltningen at få Movia se nærmere på den kollektive trafik til vands. Det skete i forbindelse med et forslag fra Mette Annelie Rasmussen (B) om mere CO2-neutral kollektiv trafik i hovedstaden.

Læs også: Movia overså grøn havnebus: Nu sejler den i Sverige

»Som artikler i Ingeniøren har vist, er der et stort behov for at se på havnebustrafikken. Vi ved, at havnebusserne er nogle af de mest forurenende dele af den kollektive trafik. Når man kan læse, hvordan Stockholm har købt el-drevne havnebusser fra Faaborg Værft, som fungerer ganske glimrende, kan man godt være lidt ærgerlig over, at det ikke er blevet taget i brug i København,« sagde Morten Kabell til mødet.

Han håber derfor, at Movia ved næste udbudsrunde i 2017 prioriterer el-driften til vands.

»I København har vi nogle partikel- og CO2-mål, vi gerne vil have opfyldt. Findes der et ordentligt alternativ, der kan give københavnerne en ren offentlig trafik i havnen, så er det selvfølgelig det, vi skal,« siger Morten Kabell til Ingeniøren.

Han hæfter sig ved, at Movias underleverandør har leveret en el-havnebus, der tilsyneladende er billig i drift og fungerer.

»Lad os da se, om vi ikke kan gøre det samme i København, for det giver da god mening«, siger han.

De fire københavnske havnebusser er sammenholdt med den øvrige skibs-, fly- og biltrafik i hovedstadsområdet ikke væsentlige kilder til CO2-udledning. I forhold til den sundhedsskadelige partikelforurening er havnebusserne dog betydelige forurenings-kilder, der sejler i områder, hvor folk bor og opholder sig. Driftsomkostningerne for dieselbådene er samtidig væsentlig højere i forhold til Faaborg Værfts el-bådssatsning.

Læs også: Københavnske havnebusser udleder 85 gange flere partikler end bybusser

Fra Movias centerchef, Søren Englund, lyder det i en skriftlig kommentar til Ingeniøren, at drift og anskaffelse altid indgår i en helhedsbetragtning, men at prisen på el-båden ved sidste udbudsrunde blev vurderet 'så dyr, at miljøgevinsten ikke ville kunne opveje denne merpris'.

»Udviklingen af elmotorer går imidlertid vældig stærkt. Hvorvidt en elløsning vil være et attraktivt valg for operatørerne i forbindelse med næste udbud af havnebusserne i 2017, vil derfor være afhængig af udviklingen på området i forhold til miljø og pris,« skriver Søren Englund.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "Vi skal da se, om vi ikke også kan få en el-havnebus"

Ja, Morten Kabell. Det skal vi straks se på.

Jeg formoder det vand de har i Stockholm er markant anderledes end det vand som findes i København, så vi må straks nedsætte et udvalg som kan "se på det" fra alle vinkler.

Jeg foreslår landets mægtigste kommune straks ansætter 37 mand mere, som skal arbejde i en syltekrukk.....undskyld....hurtigtarbejdende udvalg. Alle de ansatte skal udstyres med de samme gunstige arbejdsbetingelser som er normalt på højere niveau i Københavns kommune - altså med fratrædelsesbonuser også selvom de ikke fratræder, studiebesøg til eksotiske rejsemål, middage med tilhørende byture og så videre.

Jeg vurderer hele det voldsomme komplicerede spørgsmål kan "ses på" med en ekstrabevilling på 137 millioner kroner, men så skal udvalget også have lavet en rapport som konkluderer lige nøjagtigt det som Morten Kabell ønsker. I modsat fald skal konklusionen udskydes til efter næste kommunalvalg, med en ekstrabevilling på 89 millioner kroner.

Opgivende sarkasme kan forekomme i denne artikel

  • 6
  • 8

Nu vil han spørge Movia.
Jamen Movia blev jo valgt til at gøre det i privat regi, som pr gældende definition var bedre end offentligt.
Det ser altid dumt ud når man prøver at blæse med mel i munden.

  • 1
  • 4

Trafikselskabet Movia betjener og finansieres af de 45 kommuner og to regioner som dækker Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Det er muligt at Movia er et privat selskab, men det finansieres altså 100% af kommunerne. De der finansierer sætter også kravene til leverancerne og det burde ikke være et problem at sætte krav til emission af partikler, CO2 og støj i henhold Trafikplan 2013, krav der vil give el-bussen konkurrencemæssige fordele. Kommunen kan også forlange at levetidsomkostninger (LCC) bliver evalueringsparameter.

Kommunen kan naturligvis bandlyse diesel på forhånd, men det tør den nok ikke af konkurrencemæssige grunde. Bedre at få alle bud og specifikationer på bordet.

Kabell er naturligvis bange for budgettet for Movia, men hvis svenskerne har fundet at levetidsomkostningerne er lavere med el-bus end diesel, så er det nok det samme i Danmark.

  • 5
  • 1

Kommunen kan også forlange at levetidsomkostninger (LCC) bliver evalueringsparameter

Det ser ud til at Movia har indregnet det :
"drift og anskaffelse altid indgår i en helhedsbetragtning, men at prisen på el-båden ved sidste udbudsrunde blev vurderet 'så dyr, at miljøgevinsten ikke ville kunne opveje denne merpris'.

Men de siger ikke noget om ønsket tilbagebetalingstid. Hvis kravet er 5-10 år, er diesel sikkert billigst, men set over 10-20 år er el bedst. Da udbudsrunden sker cirka hvert 5-10 år, ligger el fjernt i Movias tankegang.
En el-båd kunne forsøgsmæssigt betjene Operaen 1 time før og efter forestilling som aflastning for 993, da belastningen er højest, og båden så har det meste af døgnet til at lade op.
Er en katamaran mere stabil end monohull når bølgerne højst er 1m ?

"Udviklingen af elmotorer går imidlertid vældig stærkt."
Arh, elmotor-udviklingen går vel ret langsomt mht. effektivitet, da nutidens elmotorer er cirka ligeså effektive som for 100 år siden - af den simple grund at det er tæt på 100%.
Derimod kan pris o.a forbedres, men batteriet er vel den største udgift. Elmotorens vægt betyder ikke meget i en båd, især ikke når man sammenligner med batteriet.

  • 2
  • 0

da bare, bestemme at de ikke vil have diesel-havnebusser.
Og hvor svært kan det være at bygge de eksisterende om til el, (lidt, i know).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten