Sundhedsstyrelsen går glip af hele pointen og overser bevidst byrden af bevislige indikationer på, at udsættelse af elektromagnetisk stråling fra eksempelvis mobiltelefoner og trådløse netværk på lang sigt kan være farlig.
Sundhedsstyrelsen lever dermed ikke op til sin nationale forpligtelse.
Sådan lyder kritikken, og den kommer vel at mærke ikke fra en organisation for eloverfølsomme, men derimod fra selveste direktøren for Det Europæiske Miljøagentur, professor Jacqueline McGlade.
Hun har fundet sit tungeste skyts frem oven på styrelsens vurdering af en rapport udgivet af Bioinitiative Working Group. Arbejdsgruppen består af internationale forskere, og de konkluderer på baggrund af en gennemgang af 2000 videnskabelige undersøgelser af elektromagnetisk stråling, at de eksisterende retningslinier for at beskytte folk mod strålingen er utilstrækkelige.
Det Europæiske Miljøagentur har bidraget med et kapitel og har forsøgt at rette opmærksomhed på rapporten.
Agenturet peger på, at historien er spækket med eksempler på, at myndighederne overhørte advarselssignalerne og først skred ind, da de uafviselige beviser var klasket på embedsmændenes bord, og de ubodelige skader på miljø og mennesker allerede sket.
»Vi må huske, at forsigtighedsprincippet er et af grundprincipperne for EU's miljøpolitik. Ordentlige, sikre og proportionale handlinger for at forhindre mulige og potentielt seriøse trusler fra elektromagnetisk stråling bliver nu set som passende og klogt ud fra et fremtidigt perspektiv,« sagde Jacqueline McGlade ved offentliggørelsen af rapporten.
Samme mission - forskellige vurderinger
Sundhedsstyrelsen ser komplet anderledes på den 610 sider lange rapporten. Styrelsen betegner den som et partsindlæg, der ikke kan bruges til noget. Den lever ikke op til normal videnskabelige standard, idet den ikke fører en tilstrækkelig diskussion af mulige fejlkilder.
»Rapportens forsker-forfattere er velkendte i den offentlige debat, hvor de konsekvent har givet udtryk for, at de mener, at elektromagnetiske felter udgør et sundhedsproblem, og at myndighederne ikke har fastlagt et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Sundhedsstyrelsen vurderer, at den offentliggjorte rapport først og fremmest afspejler denne holdning frem for at gennemgå de videnskabelige data med vægt på tyngden af den videnskabelige kvalitet, som det sædvanligvis gøres i større rapporter, hvor den eksisterende viden samles,« skrev Sundhedsstyrelsen.
Det er denne udmelding, som får Jacqueline McGlade til at fare i flint. Hun fastholder, at BioInitiative-forskernes gennemgang er god.
»Det er perfidt og intellektuelt uærligt at tage én rapport frem, når de godt er klar over alle de andre rapporter og anbefalinger, der er kommet ud fra for eksempel Tyskland og EU med samme resultater. Styrelsen tager et enkelt hjørne og går klip af hele pointen og hele byrden af beviser med indikationer. På en måde udfører styrelsen ikke sin nationale opgave,« siger direktøren.
Hun finder det forkert, når Sundhedsstyrelsen afviser, at der kan være langtidsskader af at blive udsat for elektromagnetisk stråling. For der findes ingen undersøgelser af, hvad der sker, hvis man i mere end ti års bliver udsat for strålingen eksempelvis ved brug af mobiltelefoner. Til gengæld dukker der indikationer op på, at det kan være skadeligt, eksempelvis ved højere risiko for hjernesvulster, påpeger Jacqueline McGlade.
Er nødt til at slå alarm over advarsignaler
Indikationerne medfører, at agenturet skal anvende EU´s forsigtighedsprincip, som retfærdiggør, at myndighederne bør forsøge at minimere eksponeringen for mobilstråling og oplyse om sikkerhedsforanstaltninger.
Det kan være, at folk bør anvende headsets, da de ifølge britiske undersøgelser reducerer den elektromagnetiske stråling til hovedet med 25 procent.
»Der er jo ingen grund til at risikere alvorlige skader, når man kan lave foranstaltninger, der ikke koster spor. Det vil også sende et signal til producenterne. Historien med blandt andet asbest og PVC viser jo, at det først er, når befolkningen bliver bekymrede, at branchen forsøger at designe mere sikkert udstyr. Hvis vi tager fejl, vil det værste være, at folk har forsøgt at minimere strålingen,« fortæller Jacqueline McGlade.
Sundhedsstyrelsen og Det Europæiske Miljøagentur har nogenlunde samme funktion: At bidrage med pålidelige, dokumenterede anbefalinger. Hvordan kan der så være så stor forskel på jeres udmeldinger, og hvorfor skal man fæste lid til Det Europæiske Miljøagentur?
»Fordi vi baserer vores udmelding på en yderst bred baggrund over hele Europa. Det er derfor, man har et europæisk miljøagentur. Vi har ikke nogen interesser i nogen national politik eller nationale offentlige midler og er stort set frie til at kunne udtale os til borgerne. Vi er ikke bundet af nogen landes politik. Vi har igennem længere tid arbejdet med, at de europæiske lande bør lægge mere vægt på advarselssignaler fra forskerne og oplyse om foranstaltninger. Så det er et spørgsmål om vægtning,« siger Jacqueline McGlade.
Dokumentation
