Miljø-biolog om dansk håndtering af plast: 'Vi er jo en flok pyromaner'

Plastindustrien inviterede til debat om plast i havet med folk fra kommunerne, Danva, Plastic Change og Økologisk Råd. Illustration: Thomas Djursing

I havet omkring Bornholm flyder farvede plasticstykker omkring. De hober sig ikke op i store synlige øer, så alle kan se problemet. Nej. De bliver konstant fragmenteret, og en stor del falder til bunds. Og selvom det er svært at se med det blotte øje, så indeholder f.eks. hver tredje danske sild stykker af plast.

Det var baggrunden for en debat på Folkemødet arrangeret af Plastindustrien med overskriften 'Det store plastikhav eller Plastfrit Hav?'

Plastfrit Hav dækker over en ny alliance af Plastindustrien, organisationen Plastic Change, og Det Økologiske Råd. Der er uenigheder i alliancen, men målet er klart. Forureningen med plast skal begrænses, og genanvendelsen skal være langt mere omfattende end i dag.

»Vi er jo en flok pyromaner, der traditionelt bare drøner plasten ind i forbrændingsovnene. Heldigvis er vi begyndt at se mere differentieret på plast, ligesom vi har gjort i flere år med glas og papir. Det er i den retning, vi skal gå, og f.eks. designe plastprodukter, hvor alt kan genbruges,« siger Henrik Pedersen, miljøbiolog og grundlægger af organisationen Plastic Change, der sejler rundt og dokumenterer plastforekomster på verdenshavene, og har en blog på ing.dk.

De seneste undersøgelser af plast i dansk havbund viser op til 4.000 stykker mikroplastic på ned til 38 mikrometer pr. kilo sediment. Stykkerne stammer hovedsageligt fra fragmenterede stykker som tovværk og malingsflager, men en ny udfordring er også skønhedsprodukter, idet en tube creme kan indeholde op imod 400.000 stykker mikro­plastic, ligesom vask af et stykke tøj kan udlede op til 1.800 nylonfibre.

Læs også: Biologer slår alarm: Sild og muslinger er fyldt med plastaffald

Koncentrationen er massiv i Skagerrak, Kattegat og Østersøen, og en af forklaringerne er, at danske rensningsanlæg slet ikke er indrettet til at fjerne mikroplast. Et problem, som Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva) er helt klar over.

»Vores rensningsanlæg er jo bygget i 70’erne og 80’erne, hvor fokus udelukkende var på at fjerne kvælstof, fosfor og organisk stof - men ikke mikroplast. I dag ved vi meget lidt om, hvad der udledes af plast, og hvor store mængder der ophobes i slammet, som bliver spredt på markerne,« siger Helle Katrine Andersen, afdelingschef i Danva.

Svenske stikprøver afslører dog, at mikroplast bliver ophobet i slammet, og svenske rensningsanlæg er så identiske med danske, at der er grund til at antage, at problemet er magen til i Danmark, og vi dermed bringer det ud på markerne.

Men der er grund til at undersøge det grundigere, og før vi investerer hovedkulds i f.eks. ny membranteknologi fra danske virksomheder som Alfa Laval og Grundfos, så skal problemet omfang dokumenteres nærmere, mener Plastindustriens miljøchef, Helle Fabiansen.

»Vi skal se på membranteknologi, men det er kompliceret at installere, og der kan være et stort energiforbrug knyttet til det. Derfor må vi være helt skarpe på, hvor problemet er. For hvis det f.eks. hovedsageligt er et problem i slammet, så skal vi bruge en anden teknologi,« siger Helle Fabiansen.

Plast-poser skal ikke bare langes over disken

Det Økologiske Råd vil dog helst have nedsat forbruget af plast, og peger f.eks. på, at danske butikker i stort omfang giver plasticposer helt gratis til deres kunder.

»Faktisk er der pålagt en afgift på plasticposer for netop at sænke forbruget. Men den betaler butikkerne for kunden som en service. Dermed er der ingen økonomisk tilskyndelse til at fravælge posen,« siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Optimalt så han gerne, at indkomstskatter i højere grad blev flyttet over på forbrug, fordi der er et helt unødvendigt overforbrug af plastic i øjeblikket.

»Vand på engangsflasker er jo ikke smart, og slet ikke, når flaskerne ikke engang kan genanvendes. Det er, som om der hersker en myte om, at vand på flaske er bedre end vand fra hanen,« siger Christian Ege, der straks tog sin plasticdunk op af tasken og placerede den på bordet ved siden af de engangsflasker, som var stillet frem til paneldeltagerne - et træk fra arrangørerne, der i øvrigt blev kritiseret af et medlem af Danmarks Naturfredningsforening under mødet.

Emner : Plast
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad vil de? Er det ikke bedre at brænde det af inden det ender som dette mikroplast. Det er noget af et dilemma. Jo mere man prøver at indsamle og genbruge, desto mere risikerer at ende hvor det ikke ønskes. I debatten savnes også nogle forhold og relative tal. Debatten kan godt ligne diskussionerne om partikler i luften, hvor det også svirrer med ug/m3 og antal af partikler, uden særlig skelnen til deres oprindelse og eventuelle skadevirkning. Det væsentligste er tilsyneladende at man har set det og kan måle det.

  • 4
  • 1

"vask af et stykke tøj kan udlede op til 1.800 nylonfibre".

Engangskarklude bliver solgt i bundter. De er den største kilde til plastikforurening fra vores rensningsanlæg.

Køb dem ikke!

  • 3
  • 1

Her er en artikel i ingeniøren om mikro plast. Der er ingen tal og jeg tror du får svært ved at finde dem da det er et forholdsvis nyt forskningsområde. Det er dog sandsynlig at en gangs karklude og tøj er en væsentlig kilde til mikro plastik i havet da rensnings anlæg ikke fjerner det. Har du nogensinde kikket i et filter til tørretubleren? Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig hvor meget der ryger ud i kloakken med vaskevandet. http://ing.dk/artikel/mikroplast-gaar-lige...

  • 1
  • 0

Henrik Pedersen, som kalder os for en flok pyromaner, giver hverken konkrete eksempler på, at afbrænding af plastikflasker er dårligt for miljøet, eller at anden håndtering er bedre for miljøet.

Vi kan vel alle være enige om, at plastik hører ikke hjemme i vandmiljøet. Og hvis det hjælper at bruge 50-100 MW på at presse vand fra rensningsanlæg gennem tætte membraner, så lad os gøre det. Men jeg har hørt fra en person, som for nyligt var i Indonesien, at her hælder man bare al affald ud i floden, der løber gennem byen. Det gav nok mere mening at forsøge at overbevise dem om, at affald skal indsamles og genanvendes/bortskaffes forsvarligt. Men igen, det skal ikke forhindre os i at gøre det bedre på vores breddegrader.

Man dæmoniserer også plastikposer, igen uden at redegøre for, at hvordan plastikposer - anvendt i DK - finder vej til vandmiljøet. Antallet af plastikposer, som efterlades i naturen og ender i vandmiljøet, hænger ikke nødvendigvis sammen med, hvor mange poser man lægger sin frugt i i supermarkedet. Jeg ser stort set aldrig nogen af de kraftige poser til 3 kr ligge og flyde i naturen. Hos os bliver de anvendt til husholdningsaffald eller pantemballage el. lign. Og de kommer alle forsvarligt i en skraldespand efter anvendelse. Og deres videre skæbne er at blive til el og varme, og dermed fortrænge brændsler.

Det grænser til 'click-bait', når en irrelevant kommentar, som kommer ind fra siden i en debat om mikroplas i havmiljøet, bliver til overskrift. For som overskrift passer den ikke til det øvrige indhold i artiklen.

  • 3
  • 0

Hvordan kan det være et reelt svar? At brænde det? Forsvinder plastiken så bare på magisk vis uden nogen form for giftig røg? Har der nogenside ikke været en konsekvens når vi futter ting af?

Og er det så ikke logisk nok (uden nogen from for eksempler fra artiklen) at antager at hvis vi beslutter at brænde store mængder plastik af at der vil komme en problemstilling ud af det? måske ikke om 1 år eller om 5...

Men det virker bare som en midlertidig løsning der bare skaber nye problemer? Hvis man søger på forbrænding af plast kommer der sider som plast.dk hvor der da godt nok bliver nævnt at man ville kunne spare Co2 hvis vi havde brændt det, men det er sværere at finde de andre giftige gasser der kommer..

http://www.plast.dk/Miljoe/Affald-og-genan...

http://www.plast.dk/Miljoe/Affald-og-genan...

http://ing.dk/artikel/vi-er-europas-daarli...

  • 0
  • 3

Kasper,

Regner du seriøst med at de giftige gasser får lov til at komme op gennem skorstenen og ud i luften her i Danmark?!?

Affaldsforbrændingsanlæg har meget omfattende røgrensningssystemer og spildevandsrensningssystemer. Røggassen der slippes ud er renere end udåndingsluft fra mennesker, og spildevandet er renere end drikkevand. Det har i hvert fald lavere grænseværdier end drikkevand på alle de stoffer man måler på.

Genanvendelse uden forbrænding mangler at give svar på en række spørgsmål:

Hvordan genanvender man forsvarligt (personsikkerhed og hygiejne) kontamineret affald (pizza-bakker, emballage, som har indholdt fordærvede madvarer, m.m.)?

Hvad med den rest, som ikke genanvendes? (ved genanvendelse er altid en fraktion, som bliver sorteret fra: f.eks. aluminiumsslagge fra dåser forurenet med maling, cigaretskodder, batterier, m.m.)

Hvad skal erstatte den el og varme, som produceres som grundlast fra affaldsværkerne?

Bare for at nævne de spørgsmål, jeg lige kunne komme på.

  • 1
  • 0

Engangskarklude bliver solgt i bundter. De er den største kilde til plastikforurening fra vores rensningsanlæg.

Det var noget af en påstand. Kildehenvisning?

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/03/2... Brug bomuldsklude lyder anbefalingen.

Prøv evt. selv at se på engangskarkludene. De bliver tyndere og tyndere for til sidst at blive til hullede laser. De er non-woven og har omtrent samme konsistens som filt.

Ja andet tøj forgår også. Men intet så hurtigt og fuldstændigt som engangskarklude.

  • 1
  • 0

Mikroplast forurener havmiljøet - det er ubestrideligt, men hvor er sammenhængen mellem plastposer og mikroplast? Mikroplast kommer primært fra tøjvask og via spildevandet. Plastposer bortskaffes primært via forbrænding, hvor det bliver til CO2 og vand og forurener på samme niveau som fyringsolie - og har stort set samme energiindhold. Indsamling af plast fra husholdningerne til genanvendelse giver ingen mening! Det er enormt dyrt og giver meget lidt genanvendelse. Jo, på papiret, for vi sender det til Tyskland, hvor man sorterer det bedste fra - og brænder resten. På den måde opnår vi i DK at kunne kalde hele mængden genanvendt, fordi man i Tyskland regner hele den sorterede mængde genanvendt - uanset at sorteringsresten bliver brændt. I DK kan vi ikke kalde plasten genanvendt, fordi den ikke er sorteret, inden den energigenvindes i et affaldsforbrændingsanlæg! I DK får vi endda mere energi ud af plasten end i Tyskland, hvor bliver brugt (brændt) i en cementfabrik eller anden energiforbrugende produktion, og hvor energien enten udnyttes til varme eller til el, men ikke til begge dele, som vi gør det. Det er en meget ren idealistisk tro, der sætter sådan en indsamling i gang - en stærk tro på, at det gavner et eller andet sted. Og prisen er absolut underordnet. Med 20 % materialegenanvendelse (hvilket formentlig er højt sat) koster det i nærheden af kr. 75.000 pr. ton indsamlet, materialegenanvendt plast! - heri indregnet et forbrug på ca. 500 liter diesel til indsamling og transport.

Og tyskerne skal jo have penge for at modtage den 'værdifulde' indsamlede vare!

"Die dumme dänen" må stadig være en almindelig brugt vending syd for grænsen!

  • 2
  • 0

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/03/2... Brug bomuldsklude lyder anbefalingen.

Det er jo ikke just det samme som påstanden om at "De er den største kilde til plastikforurening fra vores rensningsanlæg." ;-)

Men det giver dog stof til eftertanke. Jeg tvivler på at ret mange skænker det en tanke, når de køber engangsklude. Måske det ligefrem var bedre for (vand-)miljøet kun at bruge dem den ene gang, og derefter brænde dem, istedet for at vaske dem.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten