Miljøagentur raser: Sundhedsstyrelsen er perfid
Sundhedsstyrelsen går glip af hele pointen og overser bevidst byrden af bevislige indikationer på, at udsættelse af elektromagnetisk stråling fra eksempelvis mobiltelefoner og trådløse netværk på lang sigt kan være farlig.
Sundhedsstyrelsen lever dermed ikke op til sin nationale forpligtelse.
Sådan lyder kritikken, og den kommer vel at mærke ikke fra en organisation for eloverfølsomme, men derimod fra selveste direktøren for Det Europæiske Miljøagentur, professor Jacqueline McGlade.
Hun har fundet sit tungeste skyts frem oven på styrelsens vurdering af en rapport udgivet af Bioinitiative Working Group. Arbejdsgruppen består af internationale forskere, og de konkluderer på baggrund af en gennemgang af 2000 videnskabelige undersøgelser af elektromagnetisk stråling, at de eksisterende retningslinier for at beskytte folk mod strålingen er utilstrækkelige.
Det Europæiske Miljøagentur har bidraget med et kapitel og har forsøgt at rette opmærksomhed på rapporten.
Agenturet peger på, at historien er spækket med eksempler på, at myndighederne overhørte advarselssignalerne og først skred ind, da de uafviselige beviser var klasket på embedsmændenes bord, og de ubodelige skader på miljø og mennesker allerede sket.
»Vi må huske, at forsigtighedsprincippet er et af grundprincipperne for EU's miljøpolitik. Ordentlige, sikre og proportionale handlinger for at forhindre mulige og potentielt seriøse trusler fra elektromagnetisk stråling bliver nu set som passende og klogt ud fra et fremtidigt perspektiv,« sagde Jacqueline McGlade ved offentliggørelsen af rapporten.
Samme mission - forskellige vurderinger
Sundhedsstyrelsen ser komplet anderledes på den 610 sider lange rapporten. Styrelsen betegner den som et partsindlæg, der ikke kan bruges til noget. Den lever ikke op til normal videnskabelige standard, idet den ikke fører en tilstrækkelig diskussion af mulige fejlkilder.
»Rapportens forsker-forfattere er velkendte i den offentlige debat, hvor de konsekvent har givet udtryk for, at de mener, at elektromagnetiske felter udgør et sundhedsproblem, og at myndighederne ikke har fastlagt et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Sundhedsstyrelsen vurderer, at den offentliggjorte rapport først og fremmest afspejler denne holdning frem for at gennemgå de videnskabelige data med vægt på tyngden af den videnskabelige kvalitet, som det sædvanligvis gøres i større rapporter, hvor den eksisterende viden samles,« skrev Sundhedsstyrelsen.
Det er denne udmelding, som får Jacqueline McGlade til at fare i flint. Hun fastholder, at BioInitiative-forskernes gennemgang er god.
»Det er perfidt og intellektuelt uærligt at tage én rapport frem, når de godt er klar over alle de andre rapporter og anbefalinger, der er kommet ud fra for eksempel Tyskland og EU med samme resultater. Styrelsen tager et enkelt hjørne og går klip af hele pointen og hele byrden af beviser med indikationer. På en måde udfører styrelsen ikke sin nationale opgave,« siger direktøren.
Hun finder det forkert, når Sundhedsstyrelsen afviser, at der kan være langtidsskader af at blive udsat for elektromagnetisk stråling. For der findes ingen undersøgelser af, hvad der sker, hvis man i mere end ti års bliver udsat for strålingen eksempelvis ved brug af mobiltelefoner. Til gengæld dukker der indikationer op på, at det kan være skadeligt, eksempelvis ved højere risiko for hjernesvulster, påpeger Jacqueline McGlade.
Er nødt til at slå alarm over advarsignaler
Indikationerne medfører, at agenturet skal anvende EU´s forsigtighedsprincip, som retfærdiggør, at myndighederne bør forsøge at minimere eksponeringen for mobilstråling og oplyse om sikkerhedsforanstaltninger.
Det kan være, at folk bør anvende headsets, da de ifølge britiske undersøgelser reducerer den elektromagnetiske stråling til hovedet med 25 procent.
»Der er jo ingen grund til at risikere alvorlige skader, når man kan lave foranstaltninger, der ikke koster spor. Det vil også sende et signal til producenterne. Historien med blandt andet asbest og PVC viser jo, at det først er, når befolkningen bliver bekymrede, at branchen forsøger at designe mere sikkert udstyr. Hvis vi tager fejl, vil det værste være, at folk har forsøgt at minimere strålingen,« fortæller Jacqueline McGlade.
Sundhedsstyrelsen og Det Europæiske Miljøagentur har nogenlunde samme funktion: At bidrage med pålidelige, dokumenterede anbefalinger. Hvordan kan der så være så stor forskel på jeres udmeldinger, og hvorfor skal man fæste lid til Det Europæiske Miljøagentur?
»Fordi vi baserer vores udmelding på en yderst bred baggrund over hele Europa. Det er derfor, man har et europæisk miljøagentur. Vi har ikke nogen interesser i nogen national politik eller nationale offentlige midler og er stort set frie til at kunne udtale os til borgerne. Vi er ikke bundet af nogen landes politik. Vi har igennem længere tid arbejdet med, at de europæiske lande bør lægge mere vægt på advarselssignaler fra forskerne og oplyse om foranstaltninger. Så det er et spørgsmål om vægtning,« siger Jacqueline McGlade.
Dokumentation
Webinarer og whitepapers
keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
Som jeg har nævnt det før, kan man aldrig bevise at noget er uskadeligt. Der er altså frit slag for alle mulige gætterier.
Det kan dog undre mig, at man ikke har undersøgt om TV-sendere eller andre radiostationer skulle have nogen skadelig virkning. Det er godt nok solide effekter, størrelsesordner højere og længerevarende end mobiler. Et rimeligt TV signal er mellem -70 og -40dBm, og det er moduleret og vi er udsat for det døgnet rundt. Jeg vil tro at man kan skaffe kort over feltstyrken, og så er det vel bare at korrelere det med alle mulige sygdomme i området. Glem nu ikke noget, tag bare brækkede arme og ben med, huller i tænderne osv. Det siges at nogle kan høre radio i deres plomber.
Så skal Mobilskaderne vel blot ind under Arbejdsskadeloven ligesom Asbest. Sidstnævnte har man altid vidst var farligt, men så "Var asbesten vel heller ikke farligere", dybt godtnat. citeret med ordene "Et problem er vel/nok ikke større end man gør det til" DJØF-citat.
Det er tankevækkende at mobilselskaberne ikke kan forsikre sig mod skader forårsaget af brug af mobiltelefon.
Jeg var inde på Nokias hjemmeside, hvor der er en del overskrifter mht. om det er skadeligt at tale i mobiltelefon eller ej. Klikker man på overskrifterne kommer der nogle informationer frem om, hvad nogen har sagt om det. Men hvad Nokia mener, det står der intet som helst om. Hverken at deres produkter er ufarlige eller farligt. De har slet ingen holdning til det, så vidt jeg kan se. Hvorfor mon ikke?? Kan det være fordi, man faktisk har godtgjort at det på sigt er skadeligt. At brug af mobiltelefon kan forårsage kræftknuder i hjernen efter 10-20 års brug??
Tyv tror hver mand stjæler, så når Sundhedsstyrelsen reelt beskylder forskerne bag rapporten for at politisere, er det værd at se på, hvad styrelsen selv gør.
Hvis Sundhedsstyrelsen mener, at den nye rapport har slagside, må de argumentere konkret for det - påvise fejl eller alternative tolkninger, inddrage yderligere data, osv. Bare at sige, at forskerne bag den nye rapport "osse altid er imod" er uanstændigt og dybt bekymrende.
For så kan alle ubekvemme forskningsresultater fejes af bordet uden at blive vejet på den faglige vægt. Det smager grimt af Fogh Rasmussens opgør med "smagsdommerne". Ud med eksperterne, politikerne ved selv, hvilke forskningsresultater de gerne vil have...
Tak for kaffe!
<Det er ikke første gang Efsa afviser bisphenol A som et skadeligt stof i de koncentrationer, det anvendes i praksis. Det har rådet tidligere gjort i 2006 og 2008. Og nu også i 2010. Efter mange års forskning anerkender sagkundskab i hele verden, at stoffet er skadeligt, hvis det vel at mærke indtages i koncentrationer, der er tusinder af gange større. Men den egenskab har bisphenol A tilfælles med mange, mange andre stoffer, som vi uden tøven omgiver os med.>
Det er åbenbart afhængigt af hvad det er der betragtes som farligt.
Her med mobilstråler er det pludselig forsigtighedsprincippet der bliver trukket frem. Hvorfor må DK ikke være forsigtig med Bisphenol A?
Kunne det have noget at gøre med hvem der producerer hvad.