Asbest. Bly. Kviksølv. Kuldioxid-udledning. Overfiskeri. PCB.
Historien er spækket med eksempler på, at myndighederne overhørte advarselssignalerne og først skred ind, da de uafviselige beviser var klasket på embedsmændenes bord, og de ubodelige skader på miljø og mennesker allerede var sket.
Det skal ikke gentage sig med elektromagnetisk stråling fra blandt andet mobiltelefoner og sendemaster. Sådan lyder det i en rapport fra Bioinitiative Working Group, der består af forskere fra hele verden.
Det Europæiske Miljø Agentur har bidraget, og konklusionen lyder, at de eksisterende retningslinier for at beskytte folk imod elektromagnetisk stråling eksempelvis fra mobiltelefoner, trådløse netværk og ledninger er utilstrækkelige.
Medforfatter til rapporten, doktor og leder af Institute for Health and Environment ved Universitet i Albany, New York David Carpenter tøver ikke med at betegne beslutningstagernes lad-os-få-de-afgørende-beviser-attitude som »uacceptabel«.
Udmeldingen kommer på baggrund af rapporten offentliggjort i slutningen af august. Den gennemgår 2000 videnskabelige undersøgelser af konsekvenserne elektromagnetisk stråling.
Ud fra den rapport råder Bioinitiative Working Group myndighederne til at inddrage resultaterne fra væsentligt flere undersøgelser, når de fastsætter retningslinierne og grænseværdierne for elektromagnetisk stråling.
»Vi må huske, at forsigtighedsprincippet er et af grundprincipperne for EU's miljøpolitik. Ordentlige, sikre og proportionale handlinger for at forhindre mulige og potentielt seriøse trusler fra elektromagnetisk stråling bliver nu set som passende og klogt ud fra et fremtidigt perspektiv,« siger direktør for EU's Miljøagentur, professor Jacqueline McGlade.
Specialist i kræftsvulster og professor på Klinik for Onkologi ved Örebro Universitetshospital, Lennart Hardell, peger på, at det normalt tager 15-20 år for, at en hjernesvulst udvikler sig. Men allerede efter ti år kan man se en sammenhæng mellem hjernesvulster og påvirkning af nervesvulsterne i øregangen ved brug af mobiltelefon eller trådløs telefon.
Svulsterne optræder næsten konsekvent på den side af hovedet, hvor telefonudstyret er anvendt.
Medforfatter, forsker i bioelektromagnetik og professor på Columbia University, Martin Blank, fremhæver, at kroppens celler reagerer på elektromagnetisk stråling på samme skadelige måde, som når den udsættes for miljøgifte såsom tungmetaller.
Dna´et kan allerede genkende elektromagnetisk stråling på lave niveauer og producerer derefter et biokemisk forsvar.
»De videnskabelige beviser fortæller os, at vore sikkerhedsstandarder er utilstrækkelige, og at vi må beskytte os selv mod at blive udsat for elektromagnetisk stråling fra ledninger, mobiltelefoner og lignende,« siger Martin Blank.
European Environment Agency: Radiation risk from everyday devices assessed
Uddrag: BioInitiative - A Rationale for a Biologically-based Public Exposure
