Miljøagentur hylder forsigtighedsprincippet: Regulér teknologi på mistanken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljøagentur hylder forsigtighedsprincippet: Regulér teknologi på mistanken

Politikere er for forsigtige med at være forsigtige.

Sådan lyder den korte udgave af den omfattende analyse af et årtis brug af det såkaldte forsigtighedsprincip, som Det Europæiske Miljøagentur (EEA) netop har sendt på gaden.

Og med analysen følger en opfordring til politikerne om i langt højere grad at bruge princippet om at lade videnskabelig tvivl komme sundhed og miljø til gode.

I takt med at vores produkter bliver mere teknologiske og de kemiske hjælpestoffer flere, sker der stadigt oftere sammenstød mellem industriens klare interesser og de ofte mindre klare risici for miljø og brugernes sundhed. Og her vinder industrien alt for ofte, selv om den faktisk selv kan have glæde af regulering, vurderer EEA.

Det sker med udgangspunkt i en omfattende rapport om de erfaringer, myndigheder og befolkninger har gjort bitterligt sent med sygdomme, miljøskade og dødsfald til følge - på trods af tidlige advarsler.

Ifølge direktør i Fonden Teknologirådet Lars Klüver får politikerne med den nye rapport et vigtigt rygstød til at gøre mere brug af forsigtighedsprincippet.

»Rapporten viser tydeligt behovet for stærkere og tidligere politisk indsats,« siger han, men understreger, at politikerne selvfølgelig skal sørge for videnskabelig og demokratisk rygdækning fra gang til gang.

Rapporten 'Late lessons from early warnings' gennemgår en lang række miljø- og sundhedstrusler, der har været i fortiden, samt fem områder, der er ved at rejse sig lige nu. Emnerne er nogle af de helt store, som for eksempel klimaforandringer, invasive arter, nanoteknologi, mobiltelefoni, blyforgiftning i industrien og hormonforstyrrende stoffer.

Ifølge den 750 sider lange rapport har det historisk set været industrien - især den amerikanske - der har spændt ben for forbud eller mindre indgreb som mærkningsordninger.

Medforfatter og seniorforsker på DTU Miljø Steffen Foss Hansen har blandt andet gennemgået 88 sager, hvor myndighederne er blevet beskyldt for at have overreguleret. Hans konklusion er, at der historisk set ikke er belæg for at frygte overregulering.

Ud af de 88 sager viste det sig, at der kun var skredet til handling, uden at truslen senere manifesterede sig, i fire tilfælde. Og i de fire tilfælde havde det politiske indgreb faktisk en positiv effekt.

For eksempel pålagde de amerikanske myndigheder i 1970'erne producenter at mærke deres produkter, hvis de indeholdt sødemidlet saccharin, som blev beskyldt for at være kræftfremkaldende. Den mistanke blev senere droppet, men mærkningen fik producenter til at udvikle andre sødemidler, som stadig er på markedet.

»Bekymringen for at overreagere skal i hvert fald ikke være en grund til at lade være med at bruge forsigtighedsprincippet,« konkluderer han.

I dansk industris brancheorganisation, DI, er man enig i, at regulering går hånd i hånd med innovation. Alligevel er miljøchef Karin Klitgaard ikke med på miljøagenturets entydige opfordring til at skrue op for brugen af forsigtighedsprincippet.

»Man skal passe på ikke at være for overivrig med forsigtighedsprincippet. Man standser udviklingen, hvis virksomhederne ikke kan gøre noget, uden at man har dokumenteret det 100 procent. Dermed kan vi gå glip af vigtige miljø- og sundhedsgevinster,« siger hun og ridser dermed det klassiske dilemma op.

Ifølge rapporten er videnskabelig usikkerhed imidlertid ikke et argument imod forsigtighedsprincippet, når der er begrundet mistanke om en potentielt skadelig virkning.

»Det vil måske blive en økonomisk belastning for én aktør, men det åbner for kreativitet hos andre, hvis princippet kan begrænse aktørens dominerende magt på markedet. Så det er ikke ubetinget en ulempe for industrien som helhed,« konkluderer Steffen Foss Hansen.

Dokumentation

Læs rapporten 'Late lessons from early warnings'

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er da udmærket at være lidt forsigtige overfor nye stoffer og teknologier, men det er jo et tveægget sværd.
Vi skulle måske i halvtredserne have stoppet for kunstgødning, eller brug af traktorer.
Forsigtighedsprincippet bruges så politisk, at det har mistet enhver betydning.
Ingen prøver at opregne de positive effekter af noget som helst, det er meget lettere at forudse tænkte ulykker af det nye.
Det er i princippet et "tag selv bord" at udtænke fremtidige ulykker forårsaget af hvad som helst. Det er jo i princippet umuligt at bevise at noget ikke er skadeligt.
Alt nyt vil til en vis grad også have en negativ side, så vi skulle måske ikke have udviklet penicillin?

  • 0
  • 0

Forsigtighedsprincippet bruges så politisk, at det har mistet enhver betydning.

Måske du skulle læse artiklen igen. den første linie i artiklen lyder "Politikere er for forsigtige med at være forsigtige."

  • 0
  • 0

Det er vel mere at det politisk kan bruges vilkårligt.
F.eks. e-valg, stop for elektrificering, IC4, offentlige IT-projekter..

Måske bedre at kalde det et tveægget sværd.

  • 0
  • 0

Ja ethvert problem har en maskulin og en feminin løsningstilgang.

Den maskuline tilgang siger lad os se hvad der sker . Den feminine fantaserer over de muligheder der er for at det kan gå galt og undgår området aldeles.

Tilgangene er ikke totalt kønsbestemte, begrebet tøsedreng har jo rod i virkeligheden, men overvejende :o)

  • 0
  • 0

EU's miljøagentur.... o-oooohh... Det lyder dyrt!!

Jeg mener, jeg bruger i forvejen rigeligt med penge på, at betale EU's dybt åndsvage flytte-circus mellem Bruxelles og Strasbourg... bare for at tilfredsstille parlamentarikerne (politikerne). De har ikke en kæft anelse om, hvad der foregår i det virkelige liv... eller mere skræmmende og sandsynligt. De ved det godt, men får for høj en løn til at indrømme det.

De fiser rundt i EU manegen og hviner af fryd... og... men, jamen dog. De har skåret ned på flyttecircuset:

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/03/09...

Det vækker voldsom begejstring, hos danske EU-politikere, fordi det reducerer CO2 udslippet.

Uhhhh, what?

AG

  • 0
  • 0

En gang omkring 1910, var der nogle som gik og fedtede med nogle benzindrevne køretøjer. Senere givet det skræmmende navn biler på dansk.
Skulle man dengang have fravalgt bilen, på mistaken ?
Bevars den er blevet kilde til en del ulykker og forurening, men en naturlig del af vores hverdag.
Gælder samme for computeren ?
Hjulet ?
Hvis man et sted i verden fravælger en ting, betyder ikke at man ikke et andet sted kan finde på at tilvælge ideen.

  • 0
  • 1

Man skal følge op på baggrund af mistanke. Indsigt og mod.
Hvis data siger der er problemer så skal det slåes hårdt ned selvom kapitalistiske kræfter synes man skal lukke øjnene for lidt død og sygdom hist og her. Som vi f.eks gør med mobiltelefoner. Eller I gør, jeg gør ikke.

Ligeledes aspartam. Burde sansynligvis være ulovligt. Og sikkert et hav af andre ting.
Det er en klassisk menneskelig mental svaghed/dovenskab at ignorere subtile effekter. Relevante myndigheder bør have markant bedre intellekt end det. Global warming er et slående eksempel på hovedløs ledelse der ignorerer et soleklart problem.

Vi tilføjer oceaner af nye kemikalier uden begavet observation på effekterne eller fortanke. At kræfttilfælde er stigende er en mindre detalje.

Der er generelt alt for få det tænker på det store billede i Danmark. Inkompetente bureaukrater laver beslutninger istedet for et råd af de allerbedste vismænd. Ikke at forveksle med støvede inkompetente hyggeonkel professorer fra universiteterne. Reelt kompetente. A few good men.
Asbest vidste man var dødeligt i 1930erne men man fortsatte med at bruge det til 1970. Det er topmålet af idioti.

  • 0
  • 0

at idag bliver gennemsnitsmennesket så gammelt på grund af levestandarden, på trods af din fantaseren over masser af kemikalier , så den væsentligste dødsårsag der er tilbage er kræften.

Fra år 1900 til nu er gennemsnitslevealderen forøget med 25 år.

Når man anvendte asbest, der som du ganske rigtigt skriver var kendt for at give asbestose og kræft, var det fordi man ikke havde andet, der kunne tåle de høje varmegrader pakninger tætninger, bremser og beskyttelsesdragter kunne blive udsat for. Og man har stadigt ikke universielle erstatninger derfor. Teflon, glasfibre, plastfibre og stenuld kan klare nogle af opgaverne , men langtfra alle.

  • 0
  • 0

Og det er netop den mentale ringhed jeg snakker om. Du laver undskyldninger for at lidelserne fortsætter. Det er nemmest at lukke øjnene og det er ganske enkelt for ringe.
Vi kan sagtens klare os uden

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten