Miljø-Troels fælder sin egen kanonskov

Hvor der handles, der spildes. Eller snarere: Der fældes. Miljøminister Troels Lund Poulsen er kommet under beskydning, fordi 1.500 hektar skov i Østerild Klitplantage i Nordjylland skal fældes for at give plads til et helt nødvendigt testcenter for fremtidens vindmøller. Og da hans ministerium samtidig glider af på et svar om, hvordan det vil imødekomme skovloven om plantning af ny skov som kompensation, raser de berørte thyboere og Danmarks Naturfredningsforening.

Regeringen har forpligtet sig til hvert år at rejse skov i forbindelse med naturgenopretning. Ved at undvige at svare på, hvordan man vil råde bod på fældningen af de 1.500 hektar, spekuleres der i, at den plantede årlige pligtskov bliver løsningen - og dermed en gratis omgang.

Problemstillingen skærpes, da Østerild Klitplantage er en del af Danmarks nye Naturkanon, som miljøministeren stolt præsenterede sidste år. Ved at tillade fældning har ministeren givet grønt lys til at forringe den del af landets natur, som han hævder at beskytte.

Kontrasten til miljøministerens supergrønne signaler er til at få øje på og svækker tiltroen til oprigtigheden i hans politiske initiativer - senest set ved præsentationen af de forsinkede vand- og naturplaner, der er et resultat af krav fra EU og ikke af dansk politik. At det var unionen, der havde tænkt og ageret, og ikke ministeren selv, skulle man lytte godt efter i hans tale for at forstå.

Mystisk er det, at ministeren vil fælde en op til 1500 hektar skov fra Naturkanonen for at rejse en håndfuld testmøller. Der må dog være en vægtig grund. Og det er der: arbejdspladser. Vindmølleindustrien har forgæves i flere år efterlyst testområder, der kan hjælpe med at fastholde den danske dominerende rolle på verdensplan - en position, der er under stigende pres. Hvis ikke vindmølleindustrien kan teste nye typer, er udflagning en nærliggende risiko. Og det har den fortalt regeringen med stadigt større bogstaver i årene frem til nu.

I en tid, hvor regeringen forpligter sig tydeligt på vindmøllebidraget i elforsyningen, har den pludselig været tvunget til at handle hurtigt. Den er blevet nødt til at vælge statsejede arealer, som indskrænker handlingsrummet til militærområder og skov. Med vores militære internationale engagement har steder som ørkenen ved Oksbøl været et 'no go'. Det efterlader skoven som eneste mulighed.

I ministeriet har man vel fundet Thyplantagen velegnet. Den er i forvejen i en noget miserabel forfatning som følge af stormfald og massive insektangreb i de mange sitkagraner, der er i tilbagetog sammen med andre nåletræer på grund af klimaændringer. Faktisk er naturværdierne mest at finde i de åbne områder og søerne, så tabet - må det være vurderet - er til at overse. Højprofileret kanon eller ej.

Spørgsmålet er, hvordan ministeriet vil finde løsninger til de andre testområder, som industrien har brug for. Hvorfor kan processen ikke være mere åben? Hvorfor vil man ikke forklare, at man ikke køber landbrugsjord til formålet? Hvordan kan det forsvares at fælde en kanonskov uden at have en klar plan for, hvor der skal rejses erstatningsskov?

Industrien har langt om længe fået en testplads. Men den er næppe rigtig glad for det image, skovmøllerne risikerer at få.

Opdateret: Lederens tekst er rettet, da den placerede Østerild Klitplantage forkert.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det forekommer mig temmelig oplagt at anlægge en energi-atol (som grundigt debatteret i flere forskellige debattråde her på ing.dk) i et kystnært, lavvandet område, og bruge den som test-område for store vindmøller. Ved en tilstrækkeligt kystnær placering kan der ligefrem etableres en dæmning/bro ud til atollen, så adgangen bliver nem. På denne måde kunne man både teste vindmøller og energi-atol-konceptet, vindmøllerne kunne stå i et miljø, der er meget tæt på et ægte havmiljø, og samtidigt kan man sikre næsten lige så nem adgang som til "rigtigt" landbaserede møller.

  • 0
  • 0

Er dette et indlæg eller en artikel? Hvis det er en artikel kunne jeg godt tænke mig nogle henvisninger (links) til baggrunden for nogle af påstandene i artiklen. Det undrer mig nemlig en del, hvor fra inspirationen til denne og de øvrige artikler om testcentret for vindmøller i Thy kommer. Er det Ingeniøren som har et stort engagement i naturen i Thy eller er det historier fra Danmarks Naturfredningsforening, der bliver bragt? Jeg kunne godt tænke mig at der var et lidt mere nuanceret syn på sagen. F.eks. ser nogle biologer ikke klitplantager som naturlige, men mener at områderne bør føres tilbage til deres oprindelige tilstand. – altså træerne bør fældes – Sitkagraner, der nævntes i artiklen, er udbredt i Danmark nu, men er faktisk først introduceret i ca. 1850, de kommer fra vestkysten af nord Amerika. læs mere dem ved at søge på www.trae.dk -> http://www.trae.dk/index.asp?page=/dokumen...

  • 0
  • 0

Nu siger lederen jo heller ikke noget om Nationalpark Thy, men nævner kun naturkanonen.

Jeg kan ikke umiddelbart se klitplantagen nævnt med navn i naturkanonen, men den er med i det markerede område: http://www.skovognatur.dk/Ud/Beskrivelser/... Umiddelbart tjener den det formål at holde den nedenunder liggende klit på plads så den ikke driver vestover - hvor Vejlerne ligger - et af vores vigtigste fuglereservater, som bestemt er med i naturkanonen.

Der er sikkert andre måder at forhindre sandflugt på end ved at beholde plantagen, men der bør altså også være andre steder at anlægge et mølleforsøgscenter.

  • 0
  • 0

Der er sikkert andre måder at forhindre sandflugt på end ved at beholde plantagen, men der bør altså også være andre steder at anlægge et mølleforsøgscenter.

Hvis du ser på kortet på dit eget link, så er der jo ikke et eneste sted i Danmark, nær en kyst med gode vindforhold, som ikke er markeret som naturområde (med grønt).

Er der endelig et, er det jo fordi der er mange beboere i nærheden.

Uanset hvilket sted man vælger, vil alle de argumenter vi har hørt, eller andre mindst ligeså gode, kunne bruges imod det, såvel som det valgte.

Især i Thy, er der store naturområder, vel mest fordi området er så forblæst, at de fleste foretrækker at bo et andet sted. Altså perfekt for møller!

Dog synes jeg miljøministeren skylder at fremlægge begrundelsen for hvorfor dette område er valgt, fremfor andre - eller rettere - hvorfor det er det eneste sted forsøgsmøllerne kan placeres.

  • så behøver vi ikke at mistænke ham for bare at ville genere hippierne i Thy-lejren ;-)
  • 0
  • 0

Knud Henrik Strømming:

netop derfor er det så oplagt at placere forsøgsmøllerne på en energi-atol.

Der er rigtig mange gode argumenter for energiøer. Vi mangler kun at vide hvad de koster, for at kunne tage stilling til dem.

Ved vi ikke det, er der jo endnu bedre argumenter for at installere vindmøller på Jupiter.

  • 0
  • 0

Nu siger lederen jo heller ikke noget om Nationalpark Thy, men nævner kun naturkanonen.

Det gjorde den da jeg skrev mit indlæg. Det står også nederst i den nuværende tekst at der er redigeret fordi den oprindelige tekst placerede plantagen forkert

mvh Thomas

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten