Militærmedicinere heler brandsår med stamceller

Amerikanske militærmedicinere er ved at udvikle en lovende brandsårsbehandling, som benytter sig af voksne patienters egne knoglestamceller og kunstigt konstrueret hudvæv.

Ideen går ud på at tilføre multipotente stamceller fra patientens egen knoglemarv til brandsåret og holde dem på plads med det kunstige væv, indtil de gror fast. Multipotente stamceller har evnen til at udvikle sig til en vifte af specialiserede organceller.

Når stamcellerne er groet fast i såret, omdanner de sig til rigtige hudceller og begynder at gro. Fordelen er, at såret heler hurtigere og bedre end ved konventionel sårbehandling. Der er således mindre sammentrækning i vævsdannelsen og bedre udvikling af nye blodkar.

Nye behandlingsmetoder til brandsår afprøves på forsøgsdyr, som derfor må brændes på huden først. Billedet viser en laserstråle, der rammer hud. Men i artiklens omtalte forsøg bruges et varmt stykke messing til at påføre såret. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

»Vi håber, at disse typer kunstigt væv, som er baseret på stamceller, en dag vil erstatte proteser af plastic og metal,« siger lederen af forskerholdet, Yan Jin fra Fourth Military Medical University.

Brandsårsforsøgene er udført på grise, som har hud, der minder meget om menneskers. En række helt ensartede "standardsår" er påført forsøgsdyrene ved kontakt med 100 grader varmt messing i 20 sekunder.

Dokumentation

Forskningsartikel (kræver betaling)
Artikel i Sciencedaily

Emner : Kemi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Én ting er at udvikle hudvæv fra stamceller til erstatning for det ødelagte hudvæv eller til at dække større læsioner. Det tror jeg gerne kan lade sig gøre i dag.

Noget helt andet er at få en arm/hånd/finger eller et ben/fod/tå til at vokse ud igen og erstatte en protese. Det er vist fremtidsmusik laaangt ude i fremtiden og lugter lidt af fund-raising!

  • 0
  • 0

[quote]Virker det også imod brandsår skabt af hvid fosfor?

Hvilke særlige problemer skulle der være ved hvid fosfor?

de bedste hilsner Peter Kamp[/quote] Der er vidst noget med at det brænder ved kontakt med ilt, så hvis du fx. får noget på dig, så bliver det ved med at brænde indtil at alt fosfor er væk. Du kan ikke slukke det med vand, kun kvæle det ved at fjerne ilten, men hvordan fjerner man ilten fra din krop, når ? 70% ? er vand?

Det giver noget MEGET store brændsår, vidst nok helt ind til benet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten