Milena Penkowa tiltales for dokumentfalsk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Milena Penkowa tiltales for dokumentfalsk

Københavns Politi kræver den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa dømt for overtrædelse af straffeloven. Det oplyser Berlingske, at Weekendavisen vil skrive fredag.

Læs også: Milena Penkowa: Stjerneforsker eller stjernefusker

Det drejer sig om forfalskede dokumenter brugt til at skjule videnskabelig svindel i forbindelse med beskrevne rotteforsøg, hvor rotterne i virkeligheden ikke fandtes.

Næsten fire år efter afsløringen af dette rejser politiet nu tiltale mod hende, og anklagemyndigheden vil kræve hende dømt for dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed. Det er en noget overraskende oplysning, for det blev sidste år oplyst, at politiet havde opgivet at rejse en sådan sag.

Læs også: Politiet opgiver sag om Milena Penkowas fusk med rotteforsøg

Penkowa-sagen har haft en lang række sidevirkninger, hvoraf den mest kendte er, at Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) ad flere omgange har kendt Bente Klarlund skyldig i videnskabelig uredelig med baggrund i de artikler, som hun har skrevet sammen med Milena Penkowa.

Læs også: Rigshospitalet-professor bliver på ny kendt videnskabelig uredelig

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med den manipulerende fremfærd som Penkowa er slave af, høster hun igen resultatet af den.
Trist for omdømmet af KU i udlandet.
Forhåbentlig lærepenge for et lidt sammentømret og stift buddy-netværk i de få prestigefyldte forskerstillinger i vores, i den sammenhæng, lille land.
En inkompetent tidligere venstreminister samt Milena har formentlig i bund og grund ikke lært noget af det.

  • 9
  • 2

Så, nu synes jeg det bliver for lavt. Skal hun have flere bank, og mere ydmygelse eller er det nok nu ? Skyldig i svindel eller ej, så er det bare et menneske.

Peter Madsen

  • 14
  • 6

"hun da stadig straffes rent juridisk"

Ja, sikkert nok. Men det var indlægget om Milena Penkovas sexualtekniske evner, som jeg synes gik lige over stregen.

Peter Madsen

  • 13
  • 1

En inkompetent tidligere venstreminister samt Milena har formentlig i bund og grund ikke lært noget af det.

Nu var det ikke en Venstre-minister (ham med fra forskning til faktura), der tildelte Penkowa doktor-graden. Derimod fremgår det af den for lang tid siden offentliggjorte rapport, at det var den nuværende rektor for KU, der i høj grad lod sig presse af Penkowas sagførere.

I det hele taget er rapporten forunderlig læsning, og man får uvægerligt det indtryk, at en dygtig sagfører og en svag institutbestyrer (?) godt kan bane en væsentlig del af vejen til en doktorgrad på medicinstudiet.

Hvem skulle have troet det ? Mon ikke den kommende retsag vil afdækket både det og de revolutionerende rotteforsøg uden brug af rotter ?

  • 7
  • 0

Det er svært at vide hvad der har været Hele Sanders og Ralf Hemmingsens grunde til at gøre så meget for Milena så de nu står tilbage med et blakket ry.
For mig virker det ikke usandsynligt at kombinationen af en dygtig sagfører en svag institutbestyrer og en minister der har tænkt mere på de nedre regioner og en kvinde der har perfektioneret at udnytte mænds begær til egen fordel er forklaringen på skandalen.

  • 6
  • 1

Jeg finder det en anelse beskæmmende at denne sag,

1) får så meget opmærksomhed i medierne
2) bærer så meget præg af personforfølgelse

Der er ingen tvivl om at Penkowa har svindlet og handlet uærligt, det skal hun, hvis der findes hjemmel for det i lovgivningen straffes for. Men jeg forstår ikke hvorfor det skal blæses sådan op i medierne og at hun i en sådan grad skal udsættes for offentlig udhængning udover hvad man normalt ser i bedragerisager, selv på højt niveau. Det bliver meget hurtig til et angreb på personen istedet for deres handling.

  • 1
  • 0

Hun har muligvis lært hvad man kan gøre uden at blive opdaget, så hun passer nok bedre på næste gang, men snyde, det gør hun da helt sikkert igen. Hun checker samtlige bokse for en sociopat.

  • 0
  • 0

Men jeg forstår ikke hvorfor det skal blæses sådan op i medierne og at hun i en sådan grad skal udsættes for offentlig udhængning udover hvad man normalt ser i bedragerisager, selv på højt niveau.

Det forstår jeg så til gengæld godt. Det er som de siger i sladderpressen. Inviterer man pressen til brylluppet, så kommer pressen også til skilsmissen.

Penkowa har jo selv søgt medielyset da hun var på vej op. Den gang var melodien, "se lige hvor klog jeg er, og læg så lige mærke til at jeg samtidig også er rap og kører rød sportsvogn". De fleste forskere klarer sig udmærket med den faglige opmærksom de får fra kollegaer og søger ikke selv mediespotlyset.
Havde Penkowa ikke selv søgt offentlighedens spotlys da alt var var rosenrødt, så havde det nok heller ikke skinnet så stærkt på hende idag.

  • 6
  • 0

Kombinationen af magt, penge og begær har altid været interessant for sladderpressen. Når så en håbløs uintelligent minister og en svagelig rektor i deres grænseløse naivitet lader sig selv søle til, bliver underholdningsværdien i det mindste større for dem, der kan se på.

Fornuften burde føre til at Sander fik sparket ud af tinget næste gang :o)

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten