Mikroplastforurening er langt mere kompleks end hidtil antaget

Illustration: chelmicki / Bigstockphoto

Mikroplast, der er små partikler dannet af plastaffald, er den mest udbredte forurening i verdenshavene. Men meget er endnu ikke undersøgt, når det kommer til, hvilken skade de små partikler forvolder for plante- og dyreliv.

Plast indeholder i sig selv skadelige stoffer, men fungerer også som en svamp, der binder kemiske organiske forureninger. Og nu viser ny forskning fra University of Toronto, at mikroplastens skadevirkning på dyrelivet i havet bunder i en lang række faktorer og heriblandt plastens størrelse, form og kemiske sammensætning, skriver det lokale medie Michigan Radio.

Undersøgte ferskvandsfisk

Undersøgelsen, der tager afsæt i Michigans kyst, viser blandt andet, hvordan fiskeyngel af arten tykhovedet elritse, som er eksponeret for mikroplast fra Lake Ontario, udviklede næsten seks gange flere deformiteter sammenlignet med dem, som blev eksponeret for ikke-forurenet mikroplast.

Dette antyder, at mikroplast i søen optager forurening i vandet, og at det er disse kemikalier, som forårsager deformiteterne.

Ud fra undersøgelsens resultater opfordrer forskerne bag nu forskere og politikere til at se mikroplast som en samling af flere forurenende stoffer frem for en enkelt slags forurening.

Læs også: Store mængder mikroplast cirkulerer i atmosfæren

Mikroplast defineres som små plastpartikler, der er 5 millimeter eller mindre. De kommer ofte fra plastflasker, plastikposer og fibre fra syntetiske tekstiler.

Ifølge en undersøgelse fra United States Geological Survey findes der i gennemsnit 112.000 mikroplastpartikler for hver kvadratkilometer i The Great Lakes, som den store ferskvandssø Lake Michigan er en del af.

Kritiserer unuanceret forskning

Ifølge Kennedy Bucci, der ledede undersøgelsen, er mikroplastens evne til at optage kemikalier en overset faktor i forskning af mikroplast, der ofte undersøger mikroplast i laboratorier, som ikke har nået forbrugerne og i sidste ende naturen, og derfor ikke har optaget andre kemikalier.

Det er ofte mikroplast-typerne polyethylen eller polypropylen, som bruges til indkøbsposer, mademballage og sågar bildele, der undersøges.

Selvom forskningen har bidraget til at klarlægge de risici, der er forbundet med mikroplast, har det givet modsatrettede resultater, fortæller forskerne.

»Uoverensstemmelserne i, hvorvidt mikroplast har en effekt eller ej, kan have den konsekvens, at det ignorerer kompleksiteten i mikroplast og dens miljøforurening,« lyder det.

Læs også: Mikrogummi fra dæk går direkte i vandmiljøet: Nu skal det måles og renses

Forskergruppen undersøgte ikke, hvilke kemikalier mikroplasten fra Lake Michigan indeholdt, men konkluderede blot, at mikroplasten havde opfanget en række andre skadelige kemikalier, som ferskvandsfiskene havde optaget.

Undersøgelsen blev publiceret i tidsskriftet Environmental Toxiology and Chemistry.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Så længe vi arbejder med problemerne om dagen, kan vi sove roligt om natten." Denne kloge kommentar, citeret efter hukommelsen, læste jeg engang i en økonomibog på HD (var det deskriptiv økonomi?)

Anyway, verden er fuld af af ting, som måske er skadelige, indtil det modsatte er bevist. Det er rigtig fint at være årvågen og på vagt. Men som bagklog er der mange mulige trusler, som senere viser sig at være grundløse.

Da jeg var helt ung, var store bekymringer ørkenens hastige udbredelse i Afrika, en mulig truende istid på de nordlige halvkugle, omfattende skovdød i Europa grundet luftforurening , stort set alle resurser ville være udtømte ved årtusindskiftet. Verdens sølvforkomster ville være kaput i 1990erne, hvis kineserne begyndte at fotografere i samme omfang som japanerne.

Da jeg var lidt ældre, var det jordstråler, som kunne måles med pilekviste, som bøjede i hænderne på kyndige folk, skadelige stråler fra mikrobølgeovne, og meget bekymrende mulige skadelige synergistiske effekter af kemiske stoffer. For ikke så lang tid siden var det Y2K computer-apokalypse og mulig kræftfremkaldende stråling fra elektriske transmissionsledninger. Så var det skadelig stråling fra mobiltelefoner, som potentielt ville påvirke udsætte milliarder af mennesker (siger og skriver 1e+9) for fare. Det hele viste sig at være baseret på, skal vi sige, temmelig svag evidens.

Det hører med til historien, at ozonhullerne viste sig at være en reel bekymring. Men da den videnskabelige evidens var klar, kunne det internationale samfund reagere både hurtigt og beslutsomt med en effektiv udfasning af CFCs.

Derfor behøver en bekymring om mikroplast selvfølgelig ikke at følge samme mønster. Men WHO udgav i 2019 en rapport om forurening med "mikroplastic" i drikkevand og konkluderede, at:

"Although there is insufficient information to draw firm conclusions on the toxicity of nanoparticles, no reliable information suggests it is a concern."

Jeg ønsker ikke at tale et muligt problem ned til nul. Mit budskab er, at verden er fuld af farer, og alarmisme sjældent er nyttigt. Lad os arbejde med problemerne om dagen, så vi kan sove roligt om natten.

  • 8
  • 7

"Ifølge en undersøgelse fra United States Geological Survey findes der i gennemsnit 112.000 mikroplastpartikler for hver kvadratkilometer i The Great Lakes."

En kvadratkilometer er 1 million kvadratmeter. Så der er cirka 1 mikroplastpartikel pr. 10 kvadratmeter. Det lyder som en nål i en høstak.

  • 5
  • 1

Hvis mikroplasten kan binde forurening, så skal den vel bare fiskes op efterfølgende i stedet for at blive ædt af fiskene.

  • 0
  • 1

En hadde sikkert kommet langt om en hadde filtrert vann fra avløpsanlegg (før vannet går i sjøen). Man har for eksempel mikroplast fra vasking av klær, så filteret må kunne klare svært små partikler og en må undesøke kostnadene ved det. Teknisk sett er det sikkert mulig. Ellers må innsatsen konsenteres på å hindre at plast (og alt annet) ikke kommer på avveier, ut i naturen, til vann og sjø. Det hele burde vær mulig å få til i ytviklede land, så får vi hjelpe alle andre land!

En måte å løse dette på, er å kreve at alt vann skal gjennbrukes som drikkevann (som vannet i Rhinen!).

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten