For hvert kg sediment på dansk havbund findes der 4.000 stykker mikroplast, som blandt andet stammer fra sæbe og creme med skrubbeeffekter. Plaststykkerne skylles igennem rensningsanlæggene, men indtil for nylig har anlæggene slet ikke kendt til problemet.
»Det kom lidt bag på mig, da jeg hørte det fra forskerne. Jeg havde ikke hørt om det før, og det er noget, vi først skal til at undersøge i Danmark nu,« siger Kim Rindel, miljøchef i Biofos, der ejer tre spildevandsanlæg, som renser spildevand fra hovedstaden.
Hvorfor er det ikke opdaget tidligere?
»Vi er selvfølgelig interesserede i så lidt miljøskadelig udledning som muligt, men vi fokuserer i det daglige mest på, at processerne kører, og at vi overholder miljøreglerne. Når der ikke er krav til mikroplast, og det er usynligt og ikke ophobes, så lægger man slet ikke mærke til det, blandt andet fordi der ikke bliver målt for det,« siger Kim Rindel.
Han peger på, at sand og vatpinde tidligere er blevet opdaget som problemer, fordi det ophober sig eller bliver fanget i maskineriet.
Læs også: Biologer slår alarm: Sild og muslinger er fyldt med plastaffald
Kim Rindel tilføjer, at mikroplast fra hudplejeprodukter er et nyt fænomen, der er opstået over de seneste 5-10 år. Tidligere har producenterne brugt naturlige ingredienser som kerner, salt eller stykker af muslinger til for eksempel at give hårde, skrubbende partikler i cremer.
I rensningsanlæg bliver spildevandet typisk til tre typer restprodukter. Først filtreres større dele fra spildevandet i et filter og sendes på forbrændingen. Herefter får en række forskellige tanke vandet til at udskille slam, der enten kan udnyttes som gødning i landbruget eller brændes. Endelig udledes det rensede vand til havet.
I hvert af restprodukterne er der risiko for, at der udskilles plastic, som ellers udelukkende burde sendes på forbrændingen. Slammet fra netop Biofos' tre anlæg bliver brændt, men på hovedparten af de danske rensningsanlæg bliver slammet brugt i landbruget.
Det er dog stadig uvist, hvor stor en del af mikroplasten i det danske spildevand der ender på markerne, og hvor stor en del der ender i havet. Netop derfor deltager Biofos i undersøgelserne af mikroplast i spildevandet.
»Vi skal blandt andet bidrage med spildevandsprøver fra indløb og udløb for at finde ud af, hvordan plasticen opfører sig i anlæggene. Vi kan sagtens spekulere og lave teorier om det, men det er bedre at måle det,« siger Kim Rindel.
Læs også: Kemikalier fra mikroplastic i havet skader økosystemet
Hos brancheorganisationen Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danva, bekræfter kommunikationschef Karsten Bjørno, at rensningsanlæggene ikke tidligere har været opmærksomme på problemet.
»Det er ikke noget, man renser for i dag, og spørgsmålet er, om det er nødvendigt for os. Det skal undersøges, og i givet fald må man finde en ordning enten i lovgivningen eller hos producenterne. Det er endnu et eksempel på, at stofferne skal standses ved kilden, for i princippet kan vi rense spildevandet for nærmest alting,« siger han.
Danva arbejder nu sammen med lignende organisationer i EU gennem organisationen Eureau for at skabe et overblik over problemet.
