Hvad er risikoen for microplast i kroppen? Hvordan omsættes mikroplasten (i mikroorganismer)? For tilsyneladende omsættes eller interagerer det ikke i flercellede organismer og der er næppe tale om ophobning i naturen.
Forskere fra University of Canterbury har fundet mikroplast i nysneen på Antarktis' Ross Ice Shelf i større mængder end i det omkringliggende hav.
De fundne plastpartikler består af 13 forskellige typer, hvoraf den mest almindelige var PET.
I alt 19 prøver blev taget af sneen i området plus et par prøver taget på de nærliggende forskningsstationer Scott Base og McMurdo Station. Forskerne ventede ikke at finde mikroplast i sneen overhovedet, så de sidstnævnte prøver blev mest taget for at sikre mikroplast at studere.
Det viste sig dog ikke at være nødvendigt, da alle 19 sneprøver indeholdt mikroplast. I gennemsnit fandt forskerne 29 mikroplastpartikler per liter smeltet sne, hvilket er en større mængde end i det omkringliggende Rosshav og havisen i området.
Koncentrationerne i prøverne fra forskningsstationerne var cirka tre gange større.
Hvordan mikroplasten er kommet dertil er stadig uklart. Den kunne være kommet langvejs fra båret af vind, vand og vejr, men det er også en mulighed, at menneskene på Antarktis har efterladt et mikroplast-fodspor.
»Det er virkelig trist, men et fund af mikroplast i antarktisk nysne viser udbredelsen af plastforurening selv i verdens mere afsides egne,« udtaler Laura Revell, professor i atmosfærisk kemi og én af medforfatterne til den videnskabelige artikel, i en artikel i The Guardian.
Hvad er risikoen for microplast i kroppen? Hvordan omsættes mikroplasten (i mikroorganismer)? For tilsyneladende omsættes eller interagerer det ikke i flercellede organismer og der er næppe tale om ophobning i naturen.
29 risgryn per liter nysnø? Ja det er så mye at jeg ikke et øyeblikk tror på det! Og deretter at disse risgrynene skulle komme fra mennesker i Antarktis og som på på mystisk vis har kommet hundrevis og tusenvis av meter opp i luften og kommet ned igjen, tror jeg enda mindre på. Nok en artikkel der kvantitet mangler ved sitt fravær (hvor store er hver partikkel?).
Jeg ved ikke, hvordan Guardian kom på, at sammenligne partikelstørrelsen med risgryn.
Majoriteten af partiklerne var under 1000 mikrometer, med en gennemsnitlig størrelse på 606 mikrometer. Riskorn er meget større.
Det er nok samme problem som målemetoden i antal fodboldbaner, kombineret med journalister, der ikke kan forholde sig til små størrelsesangivelser.
Hvilket så har ført til forvirring. Ingen tænker normalt i størrelsesordenen risikorn i forbindelse med mikroplast.
Det hjælper, at følge linket til selve artiklen, som ikke er bag en betalingsmur.
Ps pga metodevalg blev der bl.a. ikke målt på partikler under 50 mikrometer.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard