Mikroplast forhindrer østers i at yngle

Østers, der indtager mikroplast, får færre og svagere larver, viser en ny fransk undersøgelse. Effekten af indtag af mikroplast hos mennesker endnu ukendt.

En række forskere fra det franske havforskningsinstitut Ifremer har med en undersøgelse bevist, at mikroplast har en afgørende indflydelse på reproduktionsevne i europæiske østers.

Efter kun to måneders udsættelse for høje værdier af mikroplast svømmede hannernes sædceller langsommere, hunnernes æg blev mindre frugtbare, og de larver, der blev til på trods af dette, voksede langsommere. Det skriver nature.com.

Undersøgelsen kommer i kølvandet på en anden undersøgelse, der forudser, at der i 2050 målt på vægt vil være mere plast end fisk i verdenshavene. Dette tal er resultatet af en fremskrivning, som tager udgangspunkt i den udvikling, vi ser i dag.

Det er allerede bevist, at mikroplast nedsætter frugtbarheden hos andre mindre havdyr som tanglopper og plankton. Dette seneste studie udbreder blot den videnskabeligt beviste konsekvens ved en tiltagende forurening med plast i verdenshavene.

Ifølge Tamara Galloway, økotoxolog ved Exeter University i Storbritannien, er vi endnu langt fra at fastslå, hvor stor en indflydelse mikroplastforurening har på havmiljøer, men hun siger til Nature, at østersundersøgelsen er 'særdeles omfattende'.

Selvom østersbestanden ikke er faldende, antyder studiet altså, at plastforureningen kan få effekter på langt sigt. Østers og andre skaldyr tjener nemlig som en vigtig fødekilde for andre havdyr – og for mennesker.

Det vides endnu ikke, hvad der sker med mennesker, der spiser dyr, der indeholder mikroplast.

Kommentarer (4)

"Det vides endnu ikke, hvad der sker med mennesker, når vi spiser dyr, der indeholder mikroplastik."

Og bierne forsvinder. Det er rent faktisk ret alvorligt og vi er ganske reelt på skideren, for nu at sige det lige ud.
Sarkasme alert...
Men hvad kan vi dog gøre, uden at det ændre på udskiftningsfrekvensen af min mobil telefon. Eller fornyelsen af den pc, der kan det samme som den jeg havde for 10 år siden, bare med tungere og pænere grafik.
Eller hvad med alle de fuldstændig værdiløse trilliader af FIAT dollars, eliten har på ferie på Cayman øerne. sæt nu hvis de mistede værdi, så det pludselig kunne betale sig at gøre noget ved problemerne.
Ej vi må for alt i verden ikke gøre noget ved den hellige vækst. Hamsterhjulet.
Der er også risiko for at nogen begynder at gøre noget som ikke akkumulere mere magt til "to big to fail" firmaerne og deres banker (eller omvendt). Det ville jo være fuldstændig autonomt, ukonformt. Fy føj da.
Sæt nu hvis nogen byggede end vindmølle, uden at tænke på økonomi. Men kun med tanke på ressourcer og bæredygtighed. Det ville jo ikke gavne eliten.

Nej vækst er vil værd at ofre en fødekæde på...eller hvad?

  • 6
  • 1

.... så vi alle får tid til at trække vejret uden plastik i lungerne. Undskyld jeg ved det bliver svært, når vækst er styret at økonomisk spekulation. Jeg drømmer videre om en verden, der kunne sætte tempoet ned, så jordens befolkning får tid til at leve.

  • 5
  • 0

Det er som om dansk politik handler om flygtning og talkshows. Den forrige regering kombinerede økonomiske afgrundsvisioner med tidligere regeringers værdi-visioner, den næste tager dem af bordet igen og erstatter med angstprægede meget kortsigtede her-og-nu flygtningevisioner og historier om "Glansbilleddanmark" i den kaotiske verden.

ALLE borgens politikere forholder sig nu til den "gigantiske" flygtningetrussel som om det var DET ENESTE der er væsentligt.
Hvor er det lange perspektiv?
Hvor er de helt grundliggende værdi-fyrtårne, som vi hele tiden skal pejle efter i hverdagen?

Naturligvis er hverdagen og de kortsigtede og de konkrete udfordringer væsentlige, men uden klare visioner og påmindelse af langsigtede værdier om bæredygtighed, bliver det hele bare hverdag uden reel retning. Og så er det bare gråt i gråt, imens vi bekymret fortsætter ud af planken.

Uden at det skal blive frelst, skal værdierne stå klart.

  • 4
  • 0