Mikropæle forstærker metrostation ved Marmorkirken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mikropæle forstærker metrostation ved Marmorkirken

Når Metroselskabets entreprenør begynder at anlægge de 40 meter dybe stationsvægge ved Marmorkirken, sker det først efter en forudgående afstivning med mikropæle.

Mikropæle er en ekstra sikkerhedsforanstaltning, der etableres før arbejdet med stationsvæggene. Der placeres små pæle på ydersiden af de afstivende vægge, som bores cirka 10-12 meter ned til den øverste del af kalklaget.

De afstivende vægge er med til at sikre de omkringliggende bygninger, når der senere skal graves ud til skakten. Det forsinker det tidsplanen, erkender Metroselskabets kundedirektør Rebekka Auken Nyvang.

»Det er ikke unaturligt i et så stort projekt, at der opstår et par måneders forsinkelser. Men planen om at åbne Cityringen i 2018 er uændret,« forsikrer hun.

»For at lave en endnu sikrere konstruktion, har entreprenøren besluttet, at der skal laves micropipes, før de begyndte at lave selve væggene til stationsboksen,« tilføjer hun.

Læs også: Tunnelbane sender vibrationer gennem Kølns domkirke

Støttevæggene får ingen konstruktionsmæssig betydning i forhold i til stationen, men gør det mere sikkert, når man begynder at lave de 40 meter dybe vægge.

»Men det betyder også, at det samlede stationsbyggeri kommer til at vare længere. Og det kan så igen betyde, at naboerne skal døje med mere støj. Arbejdet med væggene er jo det mest støjende. Og det er det, vi er i gang med på rigtig mange at byggepladserne i øjeblikket,« forklarer Rebekka Auken Nyvang.

Læs også: Köln-tunnel har mange ligheder med Københavns Cityring

Copenhagen Metro Team, CMT, beslutte sig for et år siden for at løse sikkerhedsspørgsmålet ved stationen ved Marmorkirken med mikropæle. Beslutningen kom efter at flere forskellige anlægsmetoder havde været oppe at vende.

For indtil CMT for to år siden vandt totalentreprisen på metroringens anlægsarbejde, var planen at etablere samtlige stationers indfatningsvægge med sekantpælevægge, fuldstændigt sådan som det skete på den eksisterende metro.

Metroselskabet karakteriserede sekantpælevægge som mere robuste end slidsevægge. Den vurdering blev videregivet af transportministeren til Folketingets trafikudvalg i foråret 2009 efter katastrofen i Køln, hvor byens historiske arkiv styrtede i et tunnelbanehul bygget med netop slidsevægge.

Læs også: Dyb rumlen varslede katastrofalt kollaps af byarkiv i Köln

I stedet valgte CMT, der ifølge kontrakten har fuld metodefrihed, at anlægge ikke bare den kommende metrostation ved Marmorkirken, men to tredjedele af Cityringens 17 stationer med slidsevægge i stedet for sekantpælevægge.

Væggene bliver etableret lidt af gangen. Først laver en maskine et dybt hulrum i jorden. Derefter støber entreprenøren denne del af væggen i beton. Maskinen rykker et lille stykke og laver lidt mere af væggen. Til sidst vil de afstivende vægge nå hele vejen rundt om det område, hvor der skal graves ud til stationsskakten.

Læs interviewet med Metroselskabets kundedirektør om selskabets behov for at orientere offentligheden om arbejdet med at anlægge Cityringen i dagens udgave af nyhedsmagasinet Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten