Mikroorganismer kan spare millioner til rens af regnvandsbassiner
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mikroorganismer kan spare millioner til rens af regnvandsbassiner

Regnvandsbassiner kan falde så godt ind i omgivelserne, at man glemmer, at de er andet og mere end søer, forbipasserende kan fodre ænder ved. Derfor kan det virke som et drastisk indgreb i et rekreativt område, når de med mellemrum skal renses op for slam. Hvis brugen af mikroorganismer kan udskyde oprensningen, er der millioner af kroner at spare for kommunerne. Foto: Ole Hartmann Schmidt

Der er millioner af kroner at spare på at lade mikroorganismer rense landets knap 5.000 regnvandsbassiner, der enten fremstår som lavninger, der kun fyldes op, når det regner, eller som kunstige søer. Her bliver skidt fra huse og veje bundfældet, inden regnvandet bliver ledt videre ud i den danske natur.

Mængden af bundslam vokser sig større med årene, og derfor skal vandforsyningerne rense bassinerne for at bevare volumen. Men det er bestemt ikke noget at se frem til.

»Det er en besværlig og dyr proces,« understreger Anne Laustsen, der er fagchef for klimatilpasning hos Aarhus Vand og tilføjer, at problemerne vokser:

»Vi etablerer flere og flere af de her typer søer, og derfor bliver det også en større og større udgift med tiden.«

Når forsyninger renser et bassin, skal de først tørlægge det for at grave slammet, som indeholder olierester, tungmetaller og næringsstoffer, op. Bagefter skal forsyningen vente på, at slammet afvander for til sidst at deponere den tilbageværende jordbunke, alt efter hvor forurenet den er.

Processen kan koste mellem én og to millioner for et større bassin, og den går ud over både natur og beboere i området.

Bakterier spiser næringsstoffer

Aarhus Vand og Hofor er nu gået sammen med rådgivningsfirmaet Amphi International i et MUDP-støttet projekt, hvor målet er, at mikroorganismer skal hjælpe med at rense regnvandsbassinerne.

»Den opskrift, vi har, er en bakteriesammensætning, der understøtter det, som er ude i naturen i forvejen,« siger Poul Hauberg-­Jensen, der er tovholder på projektet hos Amphi International.

»Mikroorganismerne nedbryder næringsstoffer, der får alger til at gro, og omsætter organisk materiale til luft og vand,« forklarer han.

Derved kommer der mindre bundslam, og behovet for at rense mindskes.

»Min ambition er at halvere behovet for manuel oprensning. Det tror jeg, er realistisk,« siger Poul Hauberg-Jensen.

Økonomisk gevinst i sigte

Hvis det lykkes at forlænge perio­den mellem oprensninger, vil det ifølge Anne Laustsen fra Aarhus Vand få stor økonomisk betydning:

»Det vil være millioner, man kan spare på oprensning,« forudser hun.

Mikroorganisme-løsningen koster ifølge Poul Hauberg-Jensen mellem en fjerdedel og en femtedel af prisen på den manuelle rensemetode. Derudover bringer den andre fordele med sig.

»Mikroorganismer kan gøre vand, der løber ud i bække og åer, renere. De tager også nogle af de farlige bakterier som for eksempel E. coli,« siger han og fremhæver, at der ikke er nogen negative konsekvenser ved mikroorganismerne:

»Du kan hverken se, høre eller lugte dem.«

Det kan der til gengæld være ved afvanding af slam med den manuelle metode, som kan skabe lugtgener for beboere i nærheden.

Kulde kan hæmme processer

Poul Hauberg-Jensen har tidligere anvendt mikroorganisme-metoden i Mellemøsten med succes.

»Vi skal dokumentere, at det her virker under danske forhold. Det er en teknologi, der blev introduceret for 40 år siden i USA,« forklarer han.

Ifølge Anne Laustsen havde Aarhus Vand ikke hørt om metoden, før man kom i kontakt med Poul Hauberg-Jensen, og det kan skyldes, at der ikke har været opmærksomhed på den i Danmark.

»Noget af det, vi er spændte på, er forskellige klimatiske forhold. Der er forskellig temperaturfølsomhed, og nogle processer går ikke så hurtigt, når der er koldt,« siger hun.

Mindre forurening i jord til deponering

Bakterierne arbejder bedst fra 10° C og opefter, men Poul Hauberg-Jensen er positiv:

»Umiddelbart kan jeg ikke se, at klimaet skulle være et problem.«

Bakterierne mindsker ikke blot behovet for oprensning, de mindsker også den organiske forurening i den jord, der skal deponeres. Det kan betyde, at forsyningerne skal deponere mindre forurenet jord, men jorden kan også ende med at blive dyrere at deponere, påpeger Anne Laustsen.

»Det, man renser op, er forurenet i en eller anden grad, og noget kan måske blive opkoncentreret, for eksempel tungmetaller. Det er ikke sikkert, at det bliver billigere, hvis jorden er stærkt forurenet og dyr at komme af med. Det vil vi gerne undersøge nærmere i projektet,« siger hun.

Oprensning virker voldsomt

Spørger man Anne Laustsen, vil det være en gave for natur og mennesker, hvis der går længere tid imellem, at man forstyrrer regnvandsbassinerne, for miljøer omkring bassiner tager dem til sig.

»Som regel indgår de i grønne områder, og folk ved ikke, at det er et rensebassin, de anser det bare for at være en sø.«

Borgere fodrer ænder og går tur rundt om bassinerne, og renseprocessen, der tager flere måneder, kan derfor komme bag på mange.

»Det er et meget drastisk indgreb i folks nærområde, at vi mosler rundt i et rekreativt område,« forklarer Anne Laustsen.

Derudover ødelægger maskiner natur på vej ind til bassinet, ligesom planter og dyr, der har taget bosted i bassinet, lider, når bassinet tørlægges under den manuelle oprensning.

Nødvendigt at rense

Biolog og projektleder hos Orbicon Bjarne Moeslund har undersøgt dyre- og planteliv i seks regnvandsbassiner, der er udformet som søer. Her har han fundet et veludviklet dyre- og planteliv, skriver han i en artikel i tidsskriftet Vand- og Jord, men tilføjer:

‘Hvis man ikke med mellemrum oprenser bassinerne, vil de som følge af aflejret materiale, tab af vandvolumen og tilgroning med sumpplanter med tiden miste de naturmæssige kvaliteter, som de åbenlyst besidder i den nuværende tilstand.’

Det er altså nødvendigt at rense, men hvis det kan gøres skånsomt med mikroorganismer, vil også naturen vinde på det.

I øjeblikket udvælger parterne i MUDP-projektet en række regnvandsbassiner, hvor mikroorganismerne skal testes.

Testen skal begynde til maj og fortsætte året ud.

citat:
Borgere fodrer ænder og går tur rundt om bassinerne, og renseprocessen, der tager flere måneder, kan derfor komme bag på mange.
citat slut.
Hvor ender hundeekskrementer, der ikke samles op fra arealer
, hvis overfladevand ender i regnvandssøerne?

  • 0
  • 7

Gætter på at luften her ikke bare er luft vi indånder, men nok snarere metan eller lignende.
Om det er alger eller mikroorganismer der spiser nærings stofferne er vel et fedt, når de dør bliver de jo bare til nærings stoffer igen. Det er naturens cyclus.
Det eneste man kan omsætte i denne verden til ingenting, er støttekroner.

  • 2
  • 5