Mikrokraftvarmeværk skal erstatte dit naturgasfyr om fem år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mikrokraftvarmeværk skal erstatte dit naturgasfyr om fem år

Om fem år skal det være slut med forældede naturgasfyr i danske hjem. I stedet skal hver husstand udstyres med sit eget private mikrokraftværk, der skal levere både el og varme til husstanden via brændselsceller.

Det er de forhåbninger, der knytter sig til et 33 millioner kroner dyrt forskningsprojekt, som skydes i gang i dag. Bag projektet står Energinet.dk og et konsortium bestående af blandt andre IRD Fuel Cells og DTU Kemi, og de skal i løbet af de næste fire år udvikle en ny type højtemperatur PEM-brændselsceller.

Brændslet skal stadig være naturgas, men ifølge forskningschef Kim Behnke fra Energinet.dk er mikrokraftvarmeværkerne en langt bedre løsning for såvel forbruger som miljø:

»I stedet for kun at bruge naturgas til at producere varme ved lav virkningsgrad, får vi både el og varme ved høj virkningsgrad,« siger Kim Behnke om den umiddelbare gevinst ved de private kraftværk, som omtrent vil være på størrelse med et gennemsnitligt køleskab.

Samtidig giver kraftværkerne også mulighed for at lagre vindmøllestrøm som brint. Brinten kan så igen bruges ved senere lejlighed i mikrokraftvarmeanlægget til at producere varme og strøm til boligen, når det ikke blæser.

Dermed slipper husstanden, ifølge Kim Behnke, for at være afhængig af back-up strøm fra kulkraftværker.

Skal arbejde ved 120-200 grader

Brændselscellerne skal arbejde ved omkring 120-200 grader, hvilket ifølge Kim Behnke er den optimale temperatur til "husbehov". Traditionelle SOFC-brændselsceller (Solid Oxide Fuel Cells) arbejder nemlig ved 700-800 grader, hvilket man ikke får meget glæde af hjemme i bryggerset.

Omvendt duer lavtemperatur brændselsceller heller ikke - dels kan brændslet så kun være brint, dels har de en begrænset levetid på kun 4000 timer.

Hvor lang en levetid de nye PEM-brændselsceller får, tør Kim Behnke endnu ikke spå om. Kun at levetiden bliver 'markant længere', fordi cellernes membran vil slides langsommere op.

Kan ikke konkurrere med varmepumper

Ideen om individuelle kraftværk rundt omkring i de danske hjem modtages dog langt fra med kyshånd af adjunkt i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.

Han mener ganske enkelt ikke, at energieffektiviteten er god nok til at kunne konkurrere med eksempelvis jordvarme og varmepumper:

»Et mikrokraftvarmeværk vil være mere effektivt end et naturgasfyr. Men det vil aldrig kunne konkurrere med jordvarme eller varmepumper, hvad angår energieffektivitet. Heller ikke i forhold til pris,« siger Brian Vad Mathiesen.

»Det er ikke enten-eller«

Ifølge Kim Behnke er projektet dog ikke et forsøg på at vælge én teknologi frem for en anden. Derimod gælder det om at spille på alle tangenter:

»Det her er ikke enten-eller. Vi kommer til at bruge det hele; både mikrokraftvarmeværk og varmepumper, hvis vi skal nå vores mål om at reducere CO2-udledningen fra private husstande,« siger Kim Behnke.

Han oplyser dog, at der ikke er foretaget nogen beregninger på præcist, hvor store CO2-besparelser der i givet fald er tale om.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja hvis man selv skriver forudsætningerne, kan alt jo se godt ud.
»I stedet for kun at bruge naturgas til at producere varme ved lav virkningsgrad, får vi både el og varme ved høj virkningsgrad,« siger Kim Behnke om den umiddelbare gevinst ved de private kraftværk, som omtrent vil være på størrelse med et gennemsnitligt køleskab.
Så vidt jeg ved kører moderne gasfyr med virkningsgrader omkring 90 til 109%. Hvis han kan få mere ud af dette kraftværk, så er det et gennembrud der vil noget.
Og så har vi endda slet ikke set på økonomien!

  • 0
  • 1

"Omvendt duer lavtemperatur brændselsceller heller ikke – dels kan brændslet så kun være brint, dels har de en begrænset levetid på kun 4000 timer."

Både HT- og LT-PEM FC skal have indbygget reformer, da deres arbejdstemperatur ikke er høj nok til at reformere gassen internt i brændselscellen.

Jeg ville dog også mene at HT-PEM er den mest ideelle til formålet.

  • 0
  • 0

"Han oplyser dog, at der ikke er foretaget nogen beregninger på præcist, hvor store CO2-besparelser der i givet fald er tale om."

I sidste semester på AAU var jeg med til at udarbejde en forsimplet analysemodel til udregning af CO2-emissionen ved opvarmning af et almindeligt enfamiliehus med henholdsvis en kondenserende gaskedel og en HT-PEM-brændselscelle, hvor den producerende elektricitet blev ekporteret til elnettet. Den eksporterede elektricitet fortrængte CO2-emission fra de marginale produktionsteknologier for den pågældende time og blev dermed trukke fra CO2-emissionen fro brændselscellen.
Resultatet var at brændselscellen udledte 100kgCO2/år mindre en den kondenserende gaskedel.
For mig lyder en brændselcelle som en dyr investering for en CO2-besparelse.

  • 0
  • 0

Et mikrokraftværk, og varmepumper, kan ikke sammenlignes. Et mikrokraftværk, producerer strøm, og har varme som restprodukt. En varmepumpe bruger strøm.

Da vi har behov for strøm, kan vi desvære ikke løse dette problem med varmepumper. Vi kan vælge enten mikrokraftværker, hvor overskuds energien går direkte til opvarmning uden tab, og hvor procentdelen der omsættes til strøm er høj - eller vi kan vælge et traditionel kraftværk, hvor mindre omsættes til strøm, og hvor der er tab i kraftvarme ledninger.

Først når vi har produceret den strøm vi behøver, er først relevant at tale om varmepumper. Hvis vi har brug for mere varme, end den overskudsvarme vi får ved produktion af strøm giver, så er varmepumper det mest effektive, til at producere denne varme.

Men, hvor skal strømmen til varmepumperne komme fra? Enten skal den komme fra normale kraft-varme værker, eller den skal komme fra mikrokraftværker.

Det mest ideelle, er at anvende mikrokraftværker, og lade dem producere alt det strøm de kan. Strømmen kan så bruges til varmepumper.

  • 0
  • 0

Jeg er ikke ekspert, men er en virkningsgrad på 109 % ikke umulig? Så vidt jeg ved angiver virkningsgraden hvor meget af den energi, som er i brændslet, man udnytter. en virkningsgrad på 109 % betyder jo at man udnytter mere energi end det der er i brændslet.

Jeg har i hvert fald altid fået af vide at en virkningsgrad max kan være på 100 % og i praksis kommer man aldrig helt op på 100 %.

Hvis jeg tager fejl, så vil jeg meget gerne høre lidt om hvordan man kan bringe virkningsgraden op over 100 %.

  • 0
  • 0

"Det mest ideelle, er at anvende mikrokraftværker, og lade dem producere alt det strøm de kan. Strømmen kan så bruges til varmepumper."

Det vil klart reducere CO2-udslippet og produktionspricen for varmeenergi. Men taget i betragtning af de store omkostninger ved en investering i både en brændselscelle og en varmepumpe vil denne løsning ikke være rentabel.

  • 0
  • 0

Producenterne har ofte en mani med at opgive virkningsgraden for en kondencerende gaskedel i forhold til den nedre brændværdi selvom den udnytter den øvre.

  • 0
  • 0

er det virkelig et godt ordvalg?

Naturgasfyr elsker da at lave CO2, de er snarere miljø-fjendske, men selv det er at stramme den.

Hvor lærer journalister den slags vrøvl?

  • 0
  • 0

Naturgasfyret laver eksakt samme mængde CO2 pr energienhed som enhver anden afbrænding af naturgas. Reduktionen i CO2 ligger altså i at du erstatter tænkt kulværks strøm med tænkt strøm lavet af naturgas......
Hvis man nu i stedet brugte investeringen i brændselscellen til ekstra isolering hvad ville man så opnå i CO2 reduktion? Eller hvis man brugte det til en solfanger.
Det er imponerende hvad man prøver at prakke folk på med argumentet om at det kan lave strøm.
Vi ser sikkert snart en brændselscelle med stirling- motor til spildvarmen og en varmepumpe, fordi der nu ikke er noget varme tilbage, selvom det egentlig var det oprindelige formål. Det bliver nogle imponerende anlæg, og der er helt sikkert nogle projektmagere der kan få det til at se fornuftigt ud. I det mindste i kombination med besynderlige tilskudsordninger og skatteafskrivninger.

  • 0
  • 0

Det vil klart reducere CO2-udslippet og produktionspricen for varmeenergi. Men taget i betragtning af de store omkostninger ved en investering i både en brændselscelle og en varmepumpe vil denne løsning ikke være rentabel.

Varmepumper, er ikke særligt dyre i investering. Det dyre, ved et centralvarmeanlæg, er selve installationen med radiatorer, og rør imellem disse, og indstallation. Et mere kompleks design, med såvel varmepumpe, som brændselsceller, vi ikke kræve større installationsomkostninger, hvis de to enheder bygges sammen, og komponenterne eventuelt monteres på automatiske fabrikker. Naturligvis bliver naturgasfyret en smule dyere - varmepumpen vil øge prisen med 5.000 til 15.000 kroner. Det er dog småting, i forhold til huspriser, og varmepriser. Det springende punkt, er om brændselscellen kan laves til lav pris, med god holdbarhed, og hvis den har begrænset holdbarhed, så kan laves til at hurtigt, og nemt kunne udskiftes.

CO2 mæssigt, vil det helt sikkert være en fordel, og det er ikke usandsynligt, at brændselsceller der driver en varmepumpe, vil kunne reducere udslippet af CO2 til under det halve - og ligeledes vor brændstofforbrug. Vi får mere varme, for samme mængde gas, hvis brændselscellen kombineres med en varmepumpe - og det betyder lavere slid på brændselscellen, når strømmen ikke kan bruges til andet.

  • 0
  • 0

Hvor er det egentlig lidt "sjovt" at læse om alt det pladder om naturgas og brændselceller.
Da jeg i midten af firserne blev uddannet som kedelpasser var alt det fis om co2 udledning en gammel nyhed.
Herregud højtuddannet ingeniører debatterer om udledning og jeg skalskal gi dig. var det ikke en ide om de der lærde mennesker forholdt sig til virkeligheden.
Det blev i ruder konges tid bestemt at vi ved dronningens vold og magt skulle have naturgas i vores små matrikler, ok fik vi
og så er det da lidt surt at blive ved med at læse de samme navlepillerier om reduktion på de privat anlæg
HALLO vågn dog op, det er jo ikke i de små anlæg de store udledninger er, men kig og koncentrer jeg dog om de store anlæg.
Kulfyrede anlæg og alt der fyrer med fuel og det der er værre. eksempelvis som der er kommet fokus på skibsfart.
Ved udemærket godt at det er et delvis lukket land og ikke særlig nemt at få udleveret tallene men ku være en rar ting der kom mere focus på

  • 0
  • 0

Brændselsceller er et emne der jævnligt dukker op i medierne, sandsynligvis fordi det lyder så godt i journalisters ører.
Fakta er at Aalborg Universitet og Rambøll sidste år lavede en rapport og større beregning om bl.a. brændselsceller. Og desværre viste det sig igen at det ikke er samfundsøkonomisk rentabelt at installere individuelle brændselsceller i f.eks. parcelhuse.
I større målestok kan brændselsceller dog måske få en berettigelse i kombination med kraftvarmeværker.
Men ellers er rapportens konklusioner firkantet sagt mht. opvarmning at : Hvor det er muligt tilsluttes eksisterende fjernvarmenet, og hvor det ikke er muligt etableres varmepumpumper.

  • 0
  • 0

"»Det her er ikke enten-eller. Vi kommer til at bruge det hele; både mikrokraftvarmeværk og varmepumper, hvis vi skal nå vores mål om at reducere CO2-udledningen fra private husstande,« siger Kim Behnke."

Når enhver - til tider skør - idé afprøves er det fordi vi ikke kan tillade os at kræve forandringer på energiområdet samt nedbringelse af CO2-emissionen uden at turde afprøve alle nye teknologier. Vi skal selvfølgelig ikke afprøve de lodret tåblige, men vi skal turde udfordre ethvert dogme på området. I første omgang kan vi købe tid ved at effektivisere eksisterende teknologier, og her tænkes på stort set alle: Kul-, Gas-, Vind-, Sol- og atomkraft. Vi får brug for dem alle i en tid.
Nogle gange finder man de forkerte svar, før amn finder de rigtige. Det er det, forskning handler om.

  • 0
  • 0

Når Svend Ferdinandsen stiller spørgsmål vedr. virkningsgraderne, er det vigtigt at erkende forskellen mellem energi (kalorier eller joule) og exergi (muligt nyttearbejde). Der er en vigtig forskel mellem el (højkvalitetsenergi) og lunkent vand, selvom de har samme energiindhold. Den forskel erkendte daværende energiminister Poul Nielsson desværre ikke, da energiministeriet stod for planlægningen af den danske udnyttelse af vores naturgas. Derfor fik vi ikke et system med små og større gasfyrede kraft-varme værker, men direkte afbrænding af den ædle naturgas i villafyr for at lave lave lunkent vand.

Det skortede ikke på advarsler, men Poul Nielsson henviste også til de høje virkningsgrader af et villafyr. Så Svend Ferdinandsen er i "godt" selskab.

Niels I. Meyer

  • 0
  • 0

Når Svend Ferdinandsen stiller spørgsmål vedr. virkningsgraderne, er det vigtigt at erkende forskellen mellem energi (kalorier eller joule) og exergi (muligt nyttearbejde). Der er en vigtig forskel mellem el (højkvalitetsenergi) og lunkent vand, selvom de har samme energiindhold.

Niels I. Meyer

Det er jo åbenbart rigtigt - og en vigtig pointe.

Imidlertid er der også noget rigtigt i Svend Ferdinandsens betragtninger. - Virkeligheden er jo både økonomi og økologi.

Netop exergi-forskellen på el og lunket vand er jo større nu end det nogensinde har været før, når der er kommet varmepumper på markedet, der har en COP på over syv ved mellem 0 og 7 grader ude og 21 grader inde.
Da er forholdene pludseligt blevet sådan, at kun de store kraftværker i de store byer med fordel kan bruges som leverandører af fjernvarme, medens land- og yderdistrikterne kan fyre med varmepumper.
Derved bliver der bedst mulig balance mellem el og varmebehovet.

Problemet med varmeplanlægning de seneste år viser sig jo at have været, at levetiden på investeringer plus planlægningstiden er langt længere end tiden, der går, før nye teknikker har gjort dem uegnede.
- Måske skulle "det perfekte" opgives for at gøre plads til "midlertidige" løsninger. - El-opvarmning med varmepumper vil nok i denne "ventetid" ikke være så dumt, før man investerer i mere fjernvarme.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

jeg kan fuldt og hetl støtte Brian Vad fra Auc vedr. mangel på palds til brændselsceller.

Det er at gå over åen efter vand. Husk på at brint ikke er en energikilde men en energibærer. Brinten skal altså produceres at et eller andet brændsel eller vind.

Som Varmeplan Danmark så udemærket lægget op til med op mod 75% vindkraft, selv i det scenariere er brændselsceller ikke relevant.
Se www.danskfjernvarme.dk

  • 0
  • 0

Mikrokraftvarmeværker er en del af løsningen, men hvis mikrokraftvarmeværkerne i stedet for naturgas, brint mv. drives af husstandens egen kloakvand, så begynder der måske at ligne en rigtig god løsning. En løsning der effektivt vil bryde fjernvarme- og elselskabernes monopoler, og sætte forbrugerne fri.

  • 0
  • 0

Og desværre viste det sig igen at det ikke er samfundsøkonomisk rentabelt at installere individuelle brændselsceller i f.eks. parcelhuse.

For 20 år siden, kunne jeg godt have skrevet en rapport, der godtgjorde at det ikke var samfundsmæssigt rentabelt, at lave en harddisk større end en gigabyte. Det, som skal til, for at gøre det samfundsmæssigt forsvarligt at opnå, kaldes forskning. Men, forskning har dem der skriver den slags rapporter, ikke begreb om.

  • 0
  • 0

Udnyttelse af kloakvand eller kloakslam til opvarmning praktiseres allerede mange steder i Danmark. Men det sker på de større renseanlæg hvor mulighederne med de nuværende teknologier er mere tilgængelige.
De fleste fjernvarmeværker har forøvrigt ikke forblivelsespligt
Og langt størstedelen af Danmarks fjernvarme-kunder har faktisk en lavere varmepris end de ville kunne opnå med individuel opvarmning med f.eks. naturgas, olie eller varmepumper.

  • 0
  • 0

De fleste fjernvarmeværker har forøvrigt ikke forblivelsespligt
Og langt størstedelen af Danmarks fjernvarme-kunder har faktisk en lavere varmepris end de ville kunne opnå med individuel opvarmning med f.eks. naturgas, olie eller varmepumper.

Bare det var sandt, men virkeligheden er at hovedparten af fjernvarmekunderne er tvangs- og stavnsbundne uden reel indflydelse på priser og drift.
Varmeprisen er for mange fjernvarmeforbrugere rimelig, men den kan kun få steder konkurrere med det billigste individuelle alternativ.

  • 0
  • 0

Så er det bare med at komme igang med at læse fjernvarmeværkernes leveringsbestemmelser, Boe !
Der er ca. 440 værker i Danmark.
De fleste værkers leveringsbetingelser tager udgangspunkt i brancheforeningen Dansk Fjernvarmes standardbestemmelser.
Og nej der er ikke forblivelsespligt.
Men i Dansk Fjernvarme´s standardbetingelser står der selvfølgelig at man ved udtrædelse skal betale evt. skyldige forbrugsafgifter og et beløb til dækning af de faktiske omkostninger ved afbrydelse af stikledningen. Det kan ikke kaldes citat : "tvangs- og stavnsbundne"
Omkring 1,5 mio husstande i Danmark og der med ca. 3,2 mio danskere får opvarmet deres hjem med fjernvarme. Og i langt størstedelen af disse boliger er fjernvarmen billigere end billigste individuelle alternativ, når de samlede anlægsomkostninger medregnes. Dertil kommer at fjernvarme er et miljøvenligt og samfundsøkonomisk fornuftigt system.
Men indrømmet - der er vel ca. 10 værker i landet eller samlet set omkring ca. 4000 husstande hvor forbrugerne er pålagt nogen ganske urimelige varmeregninger pga. fortidens synder med alt for optimistiske beregninger for etablering af "barmarksværker"
Men de øvrige godt 1,496 mio husstande har generelt en billig og stabil fjernvarmeforsyning.

  • 0
  • 0

Det er selvfølgelig rigtigt som Niels I Meyer påpeger at noget energi er mere brugbart end andet.
Og man kunne godt ønske, at enhver forbrænding, hvor temperaturen bliver høj, blev udnyttet til at lave el i stedet for simpel varme, men man kan altså ikke se bort fra økonomien i det.
Vi kan jo sætte nogle tal på fra mit eget hjem.
Vi bruger ca 10000KWh til varme og 3500KWh el.
Hvis jeg skulle have varmen med et mikrokraftværk a 40% virkningsgrad, skulle jeg fyre 16000KWh ind, og ville så få 10000KWh varme og 6000KWh el som havde kostet gas for ca 4800kr. Altså den el jeg laver koster bare i brændsel 80 øre pr KWh.
Desværre passer varme og elforbrug ikke sammen, så jeg må bruge elnettet som buffer og sælge noget af det, og det tager elværkerne sig betalt for.
Dertil kommer så investering, vedligehold og afskrivning!
Jeg synes det er fint at alternativer undersøges og opfindes og at det fortælles, men spar os for al den varme luft uden hold i den virkelighed som forbrugerne er i.

  • 0
  • 1

Så er det bare med at komme igang med at læse fjernvarmeværkernes leveringsbestemmelser, Boe !

Jeg kender ganske udmærket DFs standard vedtægter, men de har desværre ikke forhindret bl.a. Københavns kommune i at indfører tvangstilslutning = forblivepligt. Dvs. uagtet hvad der står i de enkelte værkers vedtægter kan forbrugerne ikke melde sig ud. De kan dog overgå til anden opvarmning, men skal stadig betale de faste afgifter til værket. Hvis fjernvarme var så godt, billigt og miljøvenligt, som DF påstår, ville alle ønske fjernvarme, det er bare ikke tilfældet. Fjernvarme er dyrt, forældet og udleder masser af CO2.
DFs standardvedtægter gælder mig bekendt kun for forbrugerejede andelsselskaber med eller uden AMBA. Reglen om, at en andelshaver rydder op efter sig selv ved udtrædelse, er en del af lovgivningen om andelsselskaber.
Vil du også finde det rimeligt, at du f.eks. skulle betale en del af Fords gæld for at skifte til f.eks. Opel?
Varmeforsyningsloven er efter min bedste overbevisning en teknisk handelshindring og burde bringe for EUs konkurrence kommissær.

  • 0
  • 0

og se på artiklen, der foreslår brændselsceller i hvert hus, der i dag har NATURGAS.

og nu hvor vi lige ville gøre rigtigt meget for at få naturgas udfaset på grund af en fremtidig tvivlsom leverandør af naturgas etc.

Overordnet set må det, bare af disse grunde, være en blindgyde.
Dertil kommer at brændselscellerne jo også skal have noget brændsel, den dag naturgassen ikke ønskes anvendt til kraftvarme. hvad skal det være ?

Biogas eller brint (som energibærer og ikke brændsel for lige at undgå kommenterer desangående) som på et andet tidspunkt er dannet af el eller ?

Og har vi ikke bedre alternativer ?

Og så er økonomi ikke nævnt.

  • 0
  • 0

Rent principielt må jeg korrigere - igen.

Tvangstilslutning er ikke = forblivelsespligt.
I det ene tilfælde tvinges man til at tilslutte og i det andet tilfælde tvinges man til at forblive tilsluttet.

Og nu kommer der pludselig anden lovgivning ind i debatten, idet der tales om hvad kommuner kan finde på af forskellige tiltag.
Nu var min kommentar jo om hvad der stod i fjernvarmeværkets standardbetingelser.
Forøvrigt anvender de fleste hel- eller halvoffentlige fjernvarmeværker også samme eller stort samme standardbetingelser som brancheforeningen.
Prøv f.eks. at sammenligne med Esbjerg Fjernvarme, Energi Randers eller Fjernvarme Fyn. Jeg har svært ved forstå, at man kan bebrejde fjernvarmeværket, hvad kommunen gør.

Hvis Varmeforsyningsloven har behov for et eftersyn i EU, så synes jeg da det er tiden at få sendt en klage afsted.
Men forøvrigt har man i regi af Europaparlamentet fornyligt debatteret varmeplanlægning. Den generelle holdning fra de andre lande var, at de var meget imponerede over hvad der er opnået med det danske fjernvarmesystem, men også lidt skeptiske over om de kunne nå ligeså langt med energipolitikken i deres hjemlande.

Det er også vigtigt et få slået fast, at fjernvarme ikke er en energiform - det er en "energibærer"
Og er altså ikke bedre i CO2 regnskabet end den energi der tilføres.
Mht. priser på fjernvarme, så er der jo en offentlig tilgængelig statistik på Energitilsynets hjemmeside, så kan man jo hurtigt se hvor mange forbrugere der har en billigere opvarmningsform end sammenlignelige individuelle opvarmningsformer.
Så fjernvarme er for 98 % af forbrugerne hverken dyrt, forældet eller udleder masser af CO2.

  • 0
  • 0

Tvangstilslutning er ikke = forblivelsespligt.
I det ene tilfælde tvinges man til at tilslutte og i det andet tilfælde tvinges man til at forblive tilsluttet.

Det er noget vrøvl.
Tvangstilslutning betyder at man skal tilsluttes fjernvarmeværke senest efter 9 år, eller når / hvis der foretage store ændringer i opvarmningssystemet. Ordet forblivelsespligt findes ikke i varmeforsyningsloven, men er afledt af bestemmelserne om tilslutnings- eller tvangstilslutningpligt.

Både tilslutnings-, tvangstilslutning og forblivepligt bliver behandlet af kommunen efter at fjernvarmeværkerne har udarbejdet et projekt. Dvs. fjernvarmeværker beder kommunen om at indføre denne tvang.
Formanden for Løgstør Fjernvarme Uffe Bro, som også er formand for DF, har i 2008 bedt Løgstør kommune om at godkende et projekt og tilslutnings-, tvangstilslutning og forblivepligt i Vindblæs.
Kommunen kan indføre tilslutningspligt for nybyggeri via lokalplanen og kan måske også via varmeplanlægningen for kommunen indføre tvangstilslutning og forblivepligt.
For Odense, Århus, Ålborg, m.fl. gælder at kommunen også er ejer af fjernvarmeselskabet.

  • 0
  • 0

Når Svend Ferdinandsen stiller spørgsmål vedr. virkningsgraderne, er det vigtigt at erkende forskellen mellem energi (kalorier eller joule) og exergi (muligt nyttearbejde). Der er en vigtig forskel mellem el (højkvalitetsenergi) og lunkent vand, selvom de har samme energiindhold. Den forskel erkendte daværende energiminister Poul Nielsson desværre ikke, da energiministeriet stod for planlægningen af den danske udnyttelse af vores naturgas. Derfor fik vi ikke et system med små og større gasfyrede kraft-varme værker, men direkte afbrænding af den ædle naturgas i villafyr for at lave lave lunkent vand.

Det skortede ikke på advarsler, men Poul Nielsson henviste også til de høje virkningsgrader af et villafyr. Så Svend Ferdinandsen er i "godt" selskab.

Niels I. Meyer

Vi kan med andre ord takke Poul Nielsson for at vi ikke fik flere mindre kraftvarmeværker. Dem vi har fået det er jo en ren katastrofe. Pga af møllestrømmen nedlægger de mindre kraftvarmeværker nu deres gasmotor og overgår til ren kedelafbrænding og nu tabes op til 50 % i fjernvarmeledningen fra værk til bolig. Havde disse mindre kraftvarmeanlæg derimod været erstattet af olie eller gasfyr i boligen havde vi ikke set dette massive energifråseri som vi nu ser udspiller sig.

At udbygge med møller og samtidig udbygge med kraftvarme er jo et bevist tiltag som skal ende i et massivt energifråseri.

  • 0
  • 0

Nu har jeg tygget lidt rundt og luret lidt,-kan se at i 2006 sattes 100 ingeniører af til at finde ud af noget, kraftvarme, de ville så have et produkt færdigt til 2008, - og Dantherm er ved at teste,gas til el og varme?? -skulle man så ikke se hvad der kommer ud af det hele inden bjørnen sælges.
Iøvrigt hvis Kraftvarmeværkets resultater- er langt dyrer end jordvarme--- ??? ifølge en adjunk i noget planlægning-hwa han så skulle vide om det, må vi andre så tænke os til, - hvad er så fidusen- udover vi alle bliver co2 helte???.

Godt jeg stadig har mit gode gamle oliefyr, det ved man da hvad er, godt, stabilt og varmt.
Om føje år vil vores planet mangle co2.

Skulle vores alle co2 helte komme til noget fornuftigt er vi da seføli alle kunder.

106% effektivitet- kunne minde om en evighedsmaskineløsning- og godaw do.

  • 0
  • 0

Hvorfor I himlens navn skal man lave opstillinger som producere el som skal tilføres et el-net som så absolut ikke under nogen omstændighed kan aftage mere uregulerbar strømproduktion. Det må vel være konsekvensen når den varmeproduktion boligen behøver ikke kan planlægges.

  • 0
  • 0

...som skal tilføres et el-net som så absolut ikke under nogen omstændighed kan aftage mere uregulerbar strømproduktion.

Hvis man som ejer af et evt. lokalt husstandsanlæg med elproduktion kan se, at man substituerer elkøb til rundt regnet 2 kr/kWh, når man selv benytter strømmen - men til gengæld kun får 50 øre/kWh for den strøm man producerer og ikke kan benytte, så skal vi nok se hvordan folk kan finde ud af at optimere deres elforbrug, så de stort set ikke producerer "overløbsstrøm" ud af matriklen/boligen.

  • 0
  • 0

Hvis man som ejer af et evt. lokalt husstandsanlæg med elproduktion kan se, at man substituerer elkøb til rundt regnet 2 kr/kWh, når man selv benytter strømmen - men til gengæld kun får 50 øre/kWh for den strøm man producerer og ikke kan benytte, så skal vi nok se hvordan folk kan finde ud af at optimere deres elforbrug, så de stort set ikke producerer "overløbsstrøm" ud af matriklen/boligen.

Johe! Men her er jo så bare det lille problem: fortalere for brændselscellen vægter ofte denne enorme el-virkningsgrad på helt op til 70 % og det giver herefter en varmeandel på maks 25 % og nok nærmere 20 % Når boligens varmeandel eller varmekapacitetsbehov stiger vil der herefter nødvendigvis blive et el-overskud.

Så kan man selvfølgelig isoler for millioner og man kan omsætte overskudsproduktionen i varmepumper osv men hele tiltaget ender i et exorbitant og fortvivlet fordyrende projekt og helt ude af proportioner med virkeligheden. Nulenergihuse med brændselsceller til 3 – 4 mio pr stk mod en alm varmepumpe som indsættes når overskudsproduktion forekommer og varme akkumuleres til kostpris: 100.000 kr. Det er vel sagens kerne.

Alt den stud boligen ikke kan leve sit eget forsyningsliv og det bliver meget svært uden markant fordyrende akkumuleringsystemer til el så vil tiltag af denne kaliber nødvendigvis belaste det øvrige og overordnede el-net når varmebehovet er markant i boligen.

  • 0
  • 0

Nu drejer debatten i denne tråd sig jo om mikrokraftvarmeværker som erstatning for naturgasfyr.

Men jeg må endnu en gang korrigere næstformanden for sammenslutningen af Danske Energiforbrugere
Tvangstilslutning er ikke = forblivelsespligt
Der kan godt vedtages tilslutningspligt (tvangstilslutning) uden at der vedtages forblivelsespligt.
Og ordet forblivelsespligt findes ganske rigtigt ikke i Varmeforsyningsloven, men lovfæstes af tilslutningsbekendtgørelsen.
Lovgrundlaget er
Varmeforsyningsloven, §14
Bekendtgørelse nr. 31 af 29. januar 2008 om tilslutning m.v. til kollektive
varmeforsyningsanlæg, specielt § 2, 3, 4, 5 og 11.
Tinglysningslovens § 7
Bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 (Projektbekendtgørelsen)

Tilslutningspligt kan både pålægges ny og eksisterende bebyggelse. For eksisterende bebyggelse træder forpligtelsen dog først i kraft 9 år efter, at ejeren af ejendommen har fået besked herom.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde kræve, at en eksisterende ejendom tilsluttes det kollektive varmeforsyningsanlæg inden udløbet af 9 års fristen. Det gælder, hvis der er forsyningsmulighed fra varmeforsyningsanlægget, og hvis ejendommen i øvrigt skal have udskiftet væsentlige varmeinstallationer.
Kommunalbestyrelserne kan også pålægge ejendomme, der allerede er tilsluttet fjernvarme eller naturgas, at de skal forblive tilsluttet hertil. Dette kaldes forblivelsespligt. Proceduren og retsvirkningerne er de samme som for almindelig tilslutningspligt, men pligten træder i kraft samtidig med, at pålægget meddeles ejendommens ejer.

Der er ingen steder i lovgivningen krav om at tilslutningspligt skal følges af forblivelsespligt.
Og der står heller ingen steder i lovgivningen at det er det kollektive forsyningsselskab der skal udarbejde et forslag iht. Projektbekendtgørelsen. Hvis varmeplanmyndigheden (kommunen) ønsker at pålægge kollektiv forsyning i et område, så er det kommunen der skal tilvejebringe et projektforslag der viser at det er samfundsøkonomisk fornuftigt.
Hvis det altså f.eks. skulle vise sig samfundsøkonomisk mere fordelagtigt at installere mikrokraftvarmeværker i hver enkelt hus, så skal man vælge det.
Personligt er jeg (sikkert ligesom Boe Carlslund- Sørensen) imod tvang uden en fornuftig grund. Og hvis man ved en samfundsøkonomisk beregning ud fra forudsætningerne i projektbekendtgørelsen ikke kan påvise at det fornuftigt at etablere fjernvarme, så skal man naturligvis vælge en anden opvarmningsform.
Og så er vi – måske – tilbage til mikrokraftvarmeværkerne. Men udviklingen går nok mere mod varmepumper i kombination med solvarme.

  • 0
  • 0

Hvor mange m3 gas forventes der at skulle bruges til et sådan anlæg. Altså kort sagt hvad vil brændselsudgifterne være til et års forbrug ved f.eks et almindeligt parcelhus på 150kvm2

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten