Mikrobølgevåben på helikoptere skal sprede demonstrationer

Det amerikanske luftvåben har fået femdoblet sit budget til at videreudvikle det kontroversielle Active Denial System (ADS) fra 2001, en såkaldt ikke-dødeligt strålekanon, der kan bruges til at opløse demonstrationer og uønskede folkemængder ved hjælp af koncentrerede mikrobølger.

I den eksisterende prototype udsendes højfrekvente elektromagnetiske bølger, der får vandmolekyler på hudoverfladen til at stige til 55 grader Celsius. Selvom bølgerne ikke direkte brænder huden, føles det som om en glødelampe presses mod huden, hvilket skaber en oplevelse af ekstrem smerte. Strålen vil have en rækkevidde på en halv kilometer og kan gå igennem tøj og tykke tæpper.

De nye ADS-antenner skal installeres på helikoptere i stedet for at være monteret på toppen af en humvee som i den eksisterende version. De skal kunne udsende multiple koncentrerede stråler, som kan styres fuldt elektronisk.

Smerteregn

Da ADS, også kaldet 'Pain Ray', oprindeligt blev foreslået i 2001, blev det hurtigt kontroversielt på grund af retslige spørgsmål og uenigheder om sikkerheden.

Ifølge New Scientist har eksperimentalfysikeren Jürgen Altmann fra universitetet i Dortmund for eksempel vist, at mikrobølgerne kan forårsage alvorlige forbrændinger, hvilket også blev bekræftet, da en amerikansk pilot blev indlagt på hospitalet med andengradsforbrændinger som følge af nogle tests i april 2007.

I en nylig cost-benefit analyse af otte forskellige ikke-dødelige våben, som er under udvikling i det amerikanske militær, placerede USA's Government Accountability Office (GAO) ADS systemet på sidstepladsen.

Alligevel har Pentagons Joint Non-Lethal Weapons Directorate (JNLWD) i Quantico i Virginia nu ønsket at få en opgradering af systemet. Og det amerikanske luftvåben har fået øget sin bevilling fra to til ti millioner dollar for at videreudvikle den nødvendige radarteknologi.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fra artiklen:

I den eksisterende prototype udsendes højfrekvente elektromagnetiske bølger

Nu kender jeg ikke den tekniske definition på "højfrekvent," men mikrobølger har lavere frekvens end synligt lys (De befinder sig fra ca. 10^9 til 10^11 Hz, mens synligt lys befinder sig omkring 10^15 Hz.

  • 0
  • 0

...nu mangler vi bare en udgave til at holde uønskede politikere på afstand :o)

  • 0
  • 0

Microbølgevåben og (indsæt det værst tænkelige våben her)... "der kan bruges til at opløse demonstrationer og uønskede folkemængder"

Hvad mon der ligges i ordet uønskede folkemængde. Mon ikke Stalin, Hitler og andre eugenic(race hygiejne) tilhængere kunne finde på at bruge samme udtryk.

Uønskede folkemængde.

Familen har længe været en uønsket folkemængde, set med den ny verdensordens briller.

Microbølge våben har været i brug, mod "de uønskede" i bla. Irak og Afganistan.

  • 0
  • 0

Jeg synes ikke det er tilrådeligt at bruge redskaber, der er så voldelige, at man påfører mennesker unødig vold.

At påføre demonstranter vold på lang afstand og så fra luften er i demokratiets ånd umoralsk.

Demokratiets vogtere, i ikke krigssituationer, skal konfrontere de demonstrerende ansigt til ansigt, men gerne beskyttet mod kasteskyts m.v. fra de demonstrerende.

Bliver demonstrationer så voldelige, at demokratiets vogtere ikke kan klare sig alene ansigt til ansigt, er demonstrationen gået fra en demonstration til gadeuorden, som herefter tangerer opstand, kan det være tilrådeligt at bruge redskaber der ikke længere nødvendiggør ansigt til ansigt forhold. Tåregas og andre ikke dødbringende redskaber, dog ikke mikrobølgevåben, som jeg anser for at være et krigsvåben og ikke et redskab for en politistyrke.

Bliver demonstrationer til regulær borgerkrig, er vi helt uden for demokratiets grænse, hos mindst den ene part i krigen ikke er demokratisk i sin væreform.

Med venlig hilsen Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Er jeg virkelig den eneste der synes at det her er ekstremt uhyggeligt. Det er da et stort skridt på vejen mod rædselssamfundet fra bogen "1984". Jeg ser mere og mere kontrol og indskrænkning i folks opførsel i dag. Folk er bange for terror og derfor kommer disse ting som "en tyv om natten", der er ikke engang nogen der synes det er forkert. Hvad nu når moralens vogtere ikke synes om demonstrationer. Så får alle der er kritiske en gang mikrobølger fra himlen.. Det kan vel også laves som satelit version, så alle der ikke falder i Pia Kjærsgårds eller de sorte præsters smag kan steges fra rummet. Ja eller de sidste få procent der ikke vil have en profil på facebook, de kan lige få en "kærlig" reminder fra rummet i form af mikrobølger..

  • 0
  • 0

Nu erindrer jeg de par gange, hvor jeg er kommet til at sætte noget af metal i mikrobølgeovnen, og det har set spændende ud, men har sjældent givet varm mad. Hvor længe mon der går fra dette våben kommer på dagen, til de målrettede demonstranter har fået lavet en letvægtsplade beklædt med sølvpapir - eller tøj, maske, beskyttelsesbriller mv. med samme foring, og med lidt kreativitet sender strålerne tilbage i nogenlunde samme retning som de kom fra?

Men helt i samme tråd som de fleste indlæg før dette, må jeg sige, at det er en eskalering af krig mod offentligheden, og kun vil resultere i en form for våbenkapløb, hvor de uskyldige rammes (man kunne forestille sig en mor med børn, der skal krydse Nørrebrogade i den "stille" ende af en demonstration), og dem, der virkelig er ude på ballade, nok skal formå at tage deres forholdsregler.

  • 0
  • 0

Hvor længe mon der går fra dette våben kommer på dagen, til de målrettede demonstranter har fået lavet en letvægtsplade beklædt med sølvpapir - eller tøj, maske, beskyttelsesbriller mv. med samme foring, og med lidt kreativitet sender strålerne tilbage i nogenlunde samme retning som de kom fra?

De har forberedt sig længe ;)

http://tin-foil-hats.blogspot.com/

  • 0
  • 0

Nu skal vi jo ikke overdramatisere. Det er kun en overdimmensioneret mobiltelefon. De fleste ved, at det kan give hovedpine og smerte - og også at det er totalt uskadeligt.

Etisk, synes jeg dog det er dårligt. Det er langt mere effektivt, at skabe splid mellem demonstranter, end at forvolde dem skade, og smerte. Der findes eksempelvis akustiske systemer, der muliggør at man kan rette en "kanon" mod éen demonstrant, og så sige noget i røret, hvorefter det lyder som om, det kommer fra den demonstrant der sigtes på. Kombineret med aflytning, kan man sandsynligvis sprede hele flokken, på den måde.

  • 0
  • 0

Det er forholdsvis nemt at beskytte sig mod mikrobølger. Oftest er nok, med trekantede alufolie hatte, der trækkes ned over ansigtet. Eller skihurer, foret med alufolie indvendigt. Demonstranter, der medbringer en rulle alufolie, vil udover at kunne hjælpe sig selv, også have beskyttelse nok til mange andre, i en enkelt rulle.

Derfor er begrænset hvor meget det hjælper. Måske kan man splitte demonstranterne indtil de får viklet alufolie omkring hovederne, eller fået foret skihue på.

Tåregas, er formentligt et mere effektivt våben. Det er sværre, at medbringe gasmasker, i en rulle, hvor der er nok til mange demonstranter.

  • 0
  • 0

Vi skal tilbage til det udstyr, de gamle riddere bar for mange hundrede af år siden. Dengang havde man de såkaldte ringbrynjer - en beskyttelses "dragt" lavet af små metalringe sat sammen indbyrdes. Man havde selvfølgelig også selve plade-rustningen og det vil nok være effektivt, men det bliver alt for tungt at bære. Hulmasken til beskyttelse af øjnene, skal være a la lugen på en mikroovn og hullerne skal være under 1/10 bølgelængde - for at være på den sikre side.

  • 0
  • 0

Man havde selvfølgelig også selve plade-rustningen og det vil nok være effektivt, men det bliver alt for tungt at bære.

Overhovedet ikke. Pladerustningen er resultatet af århundreders eksperimentel metallurgi i krigerkastens tjeneste. Den er umådelig god til det den er lavet til, i.e. kamp, hvilket betyder at man sagtens kan bevæge sig rundt i den uden problemer.

  • 0
  • 0

Hvad med os der går rundt med Pacemacer? I dag er det ikke noget problem med Microbølgeovne da de efterhånden er godt beskyttet og pacmacer er blevet bedre, men slipper man så kraftige bølger løs, hvad så med mig.????

  • 0
  • 0

Hvad med os der går rundt med Pacemacer? I dag er det ikke noget problem med Microbølgeovne da de efterhånden er godt beskyttet og pacmacer er blevet bedre, men slipper man så kraftige bølger løs, hvad så med mig.????

Jeg tror det i den terminologi der hersker hos fortalere for sådanne overgreb mod civilbefolkninger hedder "collateral damage" og det er vist helt acceptabelt..

"WAR IS PEACE FREEDOM IS SLAVERY IGNORANCE IS STRENGTH."

R

  • 0
  • 0

hvad mon amerikas regering har af planer som de ved vil få massiv modstand fra befolkningen,

  • 0
  • 0

jo mindre "skadelige" sådanne våben bliver, jo mere vil man se dem anvendt - til demokratiets og alle frihedsværdiers uudbederlige skade.

Våben skal være så farlige at man betænker sig ved at bruge dem - især mod "folkemængder". Den slags de er ved at udvikle burde forbydes på linie med nervegas ol.

Mvh Jesper

  • 0
  • 0

Microwave weapon will rain pain from the sky

Ja, hvorfor ikke anbringe dem på sattelit. Kombineret med Google Earth, kan så afmarkeres et område for at kontrolere humørniveauet, f.eks. på Christiansborg.

Våben skal være så farlige at man betænker sig ved at bruge dem - især mod "folkemængder". Den slags de er ved at udvikle burde forbydes på linie med nervegas ol.

Var nervegas ikke farligt nok? Skal nervegas tillades - og humørsvingningsvåben forbydes?

  • 0
  • 0

Mikrobølgevåben, kan måske også bruges på anden måde, end som våben mod civilbefolkningen - f.eks. til at beskytte millitære anlæg. Er man på vej mod et farligt område, synes jeg ikke det gør noget, at man advares f.eks. af skilte, hegn, piktråd, el-hegn, akustisk, og mikrobølger, inden der nås ind på et ulovligt, og måske farligt område. I nogle tilfælde, skulle endog være muligt at kunne "høre" mikrobølger, ved at modulere dem, f.eks. så de giver en ubehagelig hyletone, eller taler, inde i hovedet på en person. Det er muligvis ikke uskadeligt, men måske vil være mere alvorligt at fortsætte, hvis man går ind i et farligt område, hvor der kan forekomme miner, eller andet farligt.

Som humørvåben, der kaster mikrobølger ned fra sattelitter, måske mod bestemte programmerede mål, er det klart en millitær anvendelse, men det kan måske være mere hensigtsmæssigt, og humant, end invasion af et land.

  • 0
  • 0

Jeg er enig. Man har indpodet mistro og had til naboen. "Du må endelig kryptere dit netværk, for din nabo er en forbryder der bare ligger og lurer på at downloade børneporno på din ukrypterede forbindelse!" De få pip der kommer imod al den mistro, frygt og mistænkeliggørelse drukner i flertallets had og mistro! Tillid er væk! Regeringerne har carte blanche til at straffe "alle de onde naboer!" For alles fælles bedste. I dag stod en nyhed om en upload filserver som bare blev hentet af politiet i Holland uden at informere dem der havde tjenesten. dagen efter var den urørt tilbage uden forklaring! det var selv EJEREN glad for, for han var da glad for at hjælpe politiet med at opklare "Sådan noget", Sådan noget værende ingenting idet ingen fil var rørt på serveren!-men glad var han!;-(

  • 0
  • 0

En demokratisk demonstrant bærer ikke maske og bærer ingen forsvarsmidler.

En uromager har forberedt sig på modstand fra myndigheder og angriber gerne først, da det bedste forsvar er et angreb.

Nu er så spørgsmålet:

Er demokratiske demonstrationer farlige?

Ja, for ikke demokratiske styrer, fordi demonstranterne åbenbarer det ikke demokratiske styres mangel på demokrati.

I et rimeligt demokrati som det danske, er en demokratisk demonstration ikke farlig for det danske styre. Dem er der jo mange af, uden at pressen gør det helt store ud af dem.

Det er først, når demostrationerne overtages af uromagere, at demonstrationen (nu gadeoptøjer) rigtig kommer i pressens interesse.

Hvornår er en demonstration så farlig, i et demokrati?

Det er den, når demonstranterne ikke tages alvorligt af pressen og pressen ikke giver demonstranterne ørenlyd og spalteplads.

For når pressen viser mangel på interesse for en fredelig og demokratisk demonstration, vil de ellers demokratiske demonstranter på anden vis forsøge at få pressens opmærksomhed, hvorved de mindst fredelige demonstranter vil gøre handlinger der netop får pressen til at oppe sig.

Så, hvad er det farlige ved en demokratisk demonstration?

PRESSEN - ganske enkelt.

Det er pressen der er midlet til at gøre demonstrationer til fredelige demonstrationer eller til de værste gadeoptøjer.

Interesserer pressen sig mere for fredelige demonstrationer og giver dem stor opmærksomhed, vil demonstrationer vedblive med at være fredelige, netop fordi demonstranterne netop får deres budskab bredere ud end blot til den enkelte gade eller stræde, demonstationen bevæger sig igennem.

Derfor er det pressen der er den største fare, ved demonstrationer, fordi en manglende opmærksomhed over for de fredelige demonstrationer, får en fredelig demonstration til at blive gadeoptøjer.

Så derfor, kære danske presse, vis jeres interesse for dem der ikke råber højest og som kommer med rimelige opråb, ved demonstrationer.

Jeres manglende interesse for folk der ikke viser aggressivitet ved demonstrationer er lige så farlig som de der kun tænker på gadeoptøjer.

Med venlig hilsen Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Freud's nevø Edward Bernays, skrev i hans bog "Propaganda" bla. følgende:

The conscious and intelligent manipulation of the organized habits and opinions of the masses is an important element in democratic society. Those who manipulate this unseen mechanism of society constitute an invisible government which is the true ruling power of our country. ...We are governed, our minds are molded, our tastes formed, our ideas suggested, largely by men we have never heard of. This is a logical result of the way in which our democratic society is organized.

Ja Lars, pressen er et mægtigt værktøj.

  • 0
  • 0

Prøv lige at læse følgende artikel:

http://www.videnskab.dk/compos....htm

Dette "spejl" kan reflektere netop mikrobølger tilbage hvor de kommer fra!

Det er ikke nødvendigt med højteknologi. Det invendige hjørne af en kasse beklædt med alufolie kan gøre det. Stråler der rammer inden i hjørnet vil reflekteres tilbage hvor de kommer fra. Samme princip som i radar reflektorerne på lystbåde. Skaf en masse flamingokasser fra grønthandleren, beklæd hjørnerne invendigt med tapetklister og alufolie og stil dem op i området hvor der skal demonstreres eller brug dem som skjold. Beskyttelse af personer gøres bedst med vådt tøj da der valgt en frekvens der ikke trænger langt ind i vand. Man bør altid være på vagt over for "demokratiets vogtere" de er de første til at sætte demokratiet ud af kraft. De mener at det er nødvendigt at handle udemokratisk for beskytte demokratiet. De kan finde på at sige: "Enten er I med os eller også er I imod os!" (G. W. Bush)

  • 0
  • 0

Videoen viser demonstranter, der træder ind på et millitært område. En anvendelse her, er ikke nødvendigvis et problem for demokratiet. Det er kun rimeligt, at beskytte millitært område - både af hensyn til eventuelle hemmeligheder, men også af hensyn til de indtrængenes sikkerhed.

Måske kan teknologien også bruges i tyverialarmer mv. for at skræmme tyvene bort. Forsøges indbrud, udsendes kraftigere og kraftigere mikrobølger, eventuelt moduleret med lyde så hjernen synger ufo-musik og giver skrigende toner. Det kan så kombineres med gas, f.eks. tåregas.

  • 0
  • 0

Det helt ude i den bløde nougat. Det er fascisme fordi det er en del af demokratiet og kommunikationen mellem politikere og befolkning, at demonstration er tilstede. Dette er fascistisk og de ansvarlige skal straffes. Men med den nye statsfacistiske ulovlige stasforfatningsfortolkning af 90 mandater af 20 marts skal vi igennem sådant et helvede også i Danmark formoder jeg.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten