Mikrober kan overleve rumtur
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mikrober kan overleve rumtur

Ved hjælp af magnetiske målinger på en kartoffelstor meteor fra Mars, er amerikanske forskere nået frem til, at indersiden af meteoren ikke har været opvarmet til mere end højst 40 grader. Det betyder, at det godt kan lade sig gøre for mikrober at overleve en rejse gennem rummet.

Geobiologen Joseph Kirschvink fra Caltech og kollegaen Franz J. Baudenbacher fra Vanderbilt University i Nashville beviser dermed, at betingelserne for, at mikrober kan overleve rejser mellem planeter, hvis de opholder sig inde i meteorer, er opfyldt.

En meteor, der er har været igennem en voldsom varmepåvirkning vil miste sin egen oprindelige magnetiske værdi og overgå til den omkringliggende magnetisme. Da man undersøgte en flis af meteoren fra Mars, viste det sig, at ydersiden af meteoren, som forventet, havde tilpasset sig Jordens magnetisme - men indersiden var strukturløst magnetisk. Da man efterfølgende opvarmede flisen til 40 grader blev den afmagnetiseret, hvilket viser, at indersiden af meteoren aldrig har været opvarmet til over 40 grader.

Dermed er det bevist, at den varmepåvirkning, som en meteor bliver udsat for, når den trænger gennem Jordens atmofære ikke når ret dybt ind i stenen.

Dræbt af magnetisme

Mikrober kan være havnet på en meteor, hvis man forestiller sig, at et meteornedslag på Mars har skabt en eksplosion, som har løsrevet dele af overfladen med levende mikrober på sig eller i sig.

Hidtil har man antaget, at mikrober på overfladen af en meteor ville blive dræbt af kosmisk stråling, og at mikrober indeni meteorer ville blive dræbt af meteorens egen magnetiske stråling. Det viser sig nu, at det ikke behøver at være tilfældet.

De seneste opdagelser puster til teorien om, at liv kan sprede fra planet til planet på denne måde.

Mikrober og bakterier har evnen til at overleve meget ekstreme livsbetingelser såsom nedfrysning i lang tid eller ekstrem varmepåvirkning. Iagttagelser af satellitter viser for eksempel, at bakterier og svampe godt kan leve i rummet i mindst fem år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først