Mikrober æder amerikanske jagerfly
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mikrober æder amerikanske jagerfly

Hvor det amerikanske luftvåben tidligere hovedsageligt har koncentreret sig som at bekæmpe almindelig rust og anden korrosion, som opstår på grund af luftens temperatur, fugtighed og saltvand, så udgør biologiske angreb i dag et stadigt større problem.

Årligt bruger luftvåbnet omkring 40 milliarder kroner til at bekæmpe korrosion. Men i fremtiden vil omkring 8 milliarder af dette beløb gå direkte til at forhindre flyene i at gå til grunde på grund af korrosion forårsaget af mikrobiologiske angreb. Det skriver US Air Force på deres hjemmeside.

Læs også: Danmarks kommende kampfly meldt klar til operationer

Materialeforskere fra Air Force Research Laboratory (AFRL), har fundet skimmel, meldug, svampe og bakterier, der angriber og korroderer overfladen på flyene langt mere end man havde forestillet sig. Samtidig kan mikroorganismerne udgøre en sikkerhedsrisiko for det personel, som vedligeholder flyene.

Det amerikanske luftvåben skriver ikke direkte, hvilke fly der er berørt af problemerne med angreb fra mikroorganismer, men både F-16 og F-18 flyver i dag med biobrændsler blandet op i det normale brændstof. F-18 har været testet med en blanding på 50/50. Illustration: US Air Force

Gamle fly bliver ædt

Den mikrobiologiske invasion skyldes ifølge forskerne høj luftfugtighed, menneskelig kontakt og den øgede brug af biobrændstoffer i luftvåbnet. Det forklarer Wendy Goodson, der leder af afdelingen for biologisk materialeforskning hos AFRL:

»Mikroorganismer kan æde overflader, og nogle af de værst angrebne steder er områder, som er svære at komme til,« siger hun.

Det har også betydning, at flyene i det amerikanske luftvåben er ældre (27 år) i gennemsnit end tidligere. Der har altså været længere tid til at opbygge et miljø, hvor mikroorganismerne kan trives.

Læs også: US Marines henter gamle Hornets hjem fra flykirkegården

Derfor vil AFRL bruge mere drastiske metoder, hvor et helt fly nærmest bogstaveligt bliver kogt. I et lukket rum skrues temperaturen op til godt 82 grader celsius, så flyet i praksis bliver pasteuriseret. Metoden kaldes Joint Biological Agent Decontamination System (JBADS) og er udviklet til at desinficere biologisk våben og forventes at blive taget i brug i 2017.

JBADS-processen skulle være i stand til at udrydde op til 99,9 procent af alle mikroorganismer.

Mistænker biobrændsler

Hos US Air Force mistænker man, som nævnt, at en øget brug af biobrændstoffer har været med til at skabe problemet, især når det gælder brændstoftanke på flyene.

Siden 2010 har biobrændstoffer været testet i større eller mindre koncentrationer i det normale brændstof. En del af disse biobrændstoffer er baseret på vegetabilske olie og animalsk fedt, og netop her har mikroberne gode levevilkår.

Læs også: Danmark køber 27 nye kampfly

Men undersøgelser har vist, at brændstoftanke, der har indeholdt biobrændsler, begynder at korrodere langt hurtigere og udvise såkaldt 'pitting', end tanke, der ikke har været i kontakt med biobrændsler.

Også brugen af mere miljøvenlige overflader på flyene kan være årsag til, at mikroberne får bedre fat end tidligere.

I første omgang forsøger flyvevåbnet nu at vaske alle brændstoftanke, hvor der har været biobrændstoffer. Men man erkender, at det ikke kan fjerne alle spor af de genstridige mikrober.

Danske fly bruger ikke biobrændstoffer

Hos Fighter Wing Skydstrup oplyser presse- og informationsofficer Kurt Hansen, at man ikke har kendskab til lignende problemer på de dansk F-16-kampfly.

Det kan måske skyldes, at de danske kampfly ikke bruger biobrændstoffer. Det siger pressechef hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse René Gyldensten:

»Den primære årsag er, at ikke alle vore luftbårne kapaciteter er certificeret til brug med biobrændstoffer endnu. Det ville medføre, at flyvevåbnet skulle operere med to udgaver af flybrændstof – én biobrændstofholdig version til de fly/helikoptere, der er certificeret, og én konventionel fossil version til dem, der ikke er,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der sker en nedbrydning af gamle fly... ja

Men, hvordan bio-brændstoffer kommer inde i billedet, forklares der ikke meget om.
Det er dog klart at "bio" er "farligt"...!

I realiteten så flyver de bare på sprit, hvilket slår de fleste mikrober ihjel.
Derefter brænder man dem og spritten af i en jetmotor...
Hvor spritten kommer fra et lukket brændstofsystem.

Hvad er det så, der biologisk, og æder flyet?

  • 1
  • 19

Jeg har brugt flere år med undersøgelser af den form for korrosion i kældertanke & nedgravede olietanke til gasolie (HFO & nedgravning med mangler er årsag til andre former for korrosion). Mange biltanke, skibstanke og dagtanke på skibe & boreplatform er ligeledes blevet undersøgt, Det omfatter også terminaltanke ved olieterminaler samt forsvarets tankanlæg. Jeg brugte i flere år Alfred Jørgensens Mikrobioligiske laboratorium på Frederiksberg for bestemmelse art af de forskellige mikobiologiske organismer.

Mange af de fundne organismer er alm. i vores omgivelser kan kun leve i olie med tilstrækkelig frit vand. Der kan dannes meget bundfald, som er meget korrosivt. Skimmelsvampe og gær danner det meste slam, men organismer af gær danner et meget surt miljø (pH5) og er ofte årsag til mange gennemtæringer af tanke af stål og aluminium. Der kan ligeledes dannes en biofilm, der beskytter organismerne mod en tankrensning eller brug af sprit.

Det er tilsyneladende ikke velkendt, at gær kan leve under aerobe & anaerobe forhold og sandsynligvis nedbryder de fleste olieforureninger, idet de danske myndigheder kun er kendt med SRB-organismer.
Med mine erfaringer kan mange gærtyper ikke påvises ved de sædvanlige metoder hos Alfred Jørgensen.

I forsvaret tankanlæg blev der ikke påvist nogen form for infektioner. Det er jeg overbevist om skyldes tilsætning af en lille smule isopropylalkohol , der kan opsuge lidt vand og er dræbende af de fleste organismer.

Mvh.
Erik Wulff

  • 13
  • 0

Kan fint genkende problemstillingerne ved dieselolie - ikke mindst hvis tankene er ubehandlede (uden maling indvendigt).
Lidt kondensvand og de rette betingelser - svup og du har nogle uhyggelige tæringer.

Bio-diesel er faktisk ret slemt i denne retning. Bare det mindset vand og tanken korroderer meget hurtigt; væsentligt hurtige end ved "alm" diesel.

At der er et lille vandindhold i diesel; det er set før og accepteres også inden for vise grænser.
Helt anderledes må det dog være med jet-fuel; det er jo hundekoldt i 10 kms højde og isklumper i brændstoftsystemet fremmer næppe noget godt. Af same grund er fly-folket næsten hysteriske med at holde vand ude af brændstoffet.
Netop fordi der mangler vand i jet-fuel (bio eller ej), så syntes det lidt spast hvorfor disse mikrober opstår.

Lidt analogt er de såkaldte EAL-olier skibene skal bruge hvor der er risiko for at olie kan lække ud i havet (eks. et stævnrør). Men kommer der lidt vand ind i olien, så tærer det voldsomt......og det er vildt dyrt at udbedre. Værst af alt - vandet har en tendens til at gå ind i forbindelse med EAL-olien, så vandet kan ikke drænes af og det er svært at opdage vandindholdet med de vanlige vand-i-olie testmetoder.

Bundlinjen må være at alle disse bio-olier altså har nogle egenskaber, som ikke er helt hensigstmæssige. Her er virkelig noget at undersøge videre.

  • 1
  • 0

Hvad så med biodiesel og biotilsætningen i benzinen herhjemme
Jeg har ikke hørt om problemer med det.
Det er først da jeg læste denne artikel.
Men det er der måske.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten