Hvor det amerikanske luftvåben tidligere hovedsageligt har koncentreret sig som at bekæmpe almindelig rust og anden korrosion, som opstår på grund af luftens temperatur, fugtighed og saltvand, så udgør biologiske angreb i dag et stadigt større problem.
Årligt bruger luftvåbnet omkring 40 milliarder kroner til at bekæmpe korrosion. Men i fremtiden vil omkring 8 milliarder af dette beløb gå direkte til at forhindre flyene i at gå til grunde på grund af korrosion forårsaget af mikrobiologiske angreb. Det skriver US Air Force på deres hjemmeside.
Læs også: Danmarks kommende kampfly meldt klar til operationer
Materialeforskere fra Air Force Research Laboratory (AFRL), har fundet skimmel, meldug, svampe og bakterier, der angriber og korroderer overfladen på flyene langt mere end man havde forestillet sig. Samtidig kan mikroorganismerne udgøre en sikkerhedsrisiko for det personel, som vedligeholder flyene.
Gamle fly bliver ædt
Den mikrobiologiske invasion skyldes ifølge forskerne høj luftfugtighed, menneskelig kontakt og den øgede brug af biobrændstoffer i luftvåbnet. Det forklarer Wendy Goodson, der leder af afdelingen for biologisk materialeforskning hos AFRL:
»Mikroorganismer kan æde overflader, og nogle af de værst angrebne steder er områder, som er svære at komme til,« siger hun.
Det har også betydning, at flyene i det amerikanske luftvåben er ældre (27 år) i gennemsnit end tidligere. Der har altså været længere tid til at opbygge et miljø, hvor mikroorganismerne kan trives.
Læs også: US Marines henter gamle Hornets hjem fra flykirkegården
Derfor vil AFRL bruge mere drastiske metoder, hvor et helt fly nærmest bogstaveligt bliver kogt. I et lukket rum skrues temperaturen op til godt 82 grader celsius, så flyet i praksis bliver pasteuriseret. Metoden kaldes Joint Biological Agent Decontamination System (JBADS) og er udviklet til at desinficere biologisk våben og forventes at blive taget i brug i 2017.
JBADS-processen skulle være i stand til at udrydde op til 99,9 procent af alle mikroorganismer.
Mistænker biobrændsler
Hos US Air Force mistænker man, som nævnt, at en øget brug af biobrændstoffer har været med til at skabe problemet, især når det gælder brændstoftanke på flyene.
Siden 2010 har biobrændstoffer været testet i større eller mindre koncentrationer i det normale brændstof. En del af disse biobrændstoffer er baseret på vegetabilske olie og animalsk fedt, og netop her har mikroberne gode levevilkår.
Læs også: Danmark køber 27 nye kampfly
Men undersøgelser har vist, at brændstoftanke, der har indeholdt biobrændsler, begynder at korrodere langt hurtigere og udvise såkaldt 'pitting', end tanke, der ikke har været i kontakt med biobrændsler.
Også brugen af mere miljøvenlige overflader på flyene kan være årsag til, at mikroberne får bedre fat end tidligere.
I første omgang forsøger flyvevåbnet nu at vaske alle brændstoftanke, hvor der har været biobrændstoffer. Men man erkender, at det ikke kan fjerne alle spor af de genstridige mikrober.
Danske fly bruger ikke biobrændstoffer
Hos Fighter Wing Skydstrup oplyser presse- og informationsofficer Kurt Hansen, at man ikke har kendskab til lignende problemer på de dansk F-16-kampfly.
Det kan måske skyldes, at de danske kampfly ikke bruger biobrændstoffer. Det siger pressechef hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse René Gyldensten:
»Den primære årsag er, at ikke alle vore luftbårne kapaciteter er certificeret til brug med biobrændstoffer endnu. Det ville medføre, at flyvevåbnet skulle operere med to udgaver af flybrændstof – én biobrændstofholdig version til de fly/helikoptere, der er certificeret, og én konventionel fossil version til dem, der ikke er,« siger han.
