Mikro-brændselsceller oplader mobiltelefoner med brintpatron
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mikro-brændselsceller oplader mobiltelefoner med brintpatron

'Upp' hedder de USB-laderen, der kører på brint. Den fungerer som oplader til alle elektroniske enheder med en USB-indgang, og hver brint patron holder minimum en uge, inden den igen skal fyldes. Illustration: Intelligent Energy

Smartphones og tablets i Afrika skal i fremtiden forsynes med strøm fra en oplader, der kører på brændselsceller drevet af brint, som kommer fra en genopladelig patron. Det britiske firma Intelligent Energy har produceret en million af de nye transportable brint-opladere, som fungerer til alle bærbare, elektroniske enheder med en USB-indgang, skriver Reuters.

Opladerne består af en brændselscelle og en patron, som kan afmonteres, når den er opbrugt og genopfyldes for mindre end 30 kr. I en patron er der brint til knap seks opladninger af en almindelige mobiltelefon, lover Intelligent Energy.

Det britiske firma har de seneste fem måneder testet laderne i Nigeria og er nu klar til at sprede dem til hele det nigerianske og sydafrikanske marked.

Læs også: Kæmpe test af brint fra elektrolyse på vej i København

Ideen er, at afrikanerne skal kunne oplade deres mobiltelefoner overalt, fordi smartphones ofte er den primære adgang til et internet, som mange steder er ustabilt og i stadigt højere grad anvendes af firmaer og forretningsfolk. Mobilindustriens største, samlede repræsentant, GSMA, håber at den nu oplader kan være med til at fremskynde udbredelsen af smartphones og tablets syd for Sahara.

Telegiganten Ericsson forudser, at brugen af smartphones tidobles frem mod 2019, hvor 476 millioner mobiltelefoner og tablets vil være i brug i Afrika.

Selve brændselsladeren koster omkring 1.100 kroner, men vil sandsynligvis blive tilbudt på afbetaling, hvis man samtidig køber en telefon.

Der har tidligere været brændselsceller på markedet til at oplade f.eks. bærbare computere, men de fleste var drevet af methanol. Brint skal opbevares under tryk for at have tilstrækkeligt energitæthed, men direktøren for Intelligent Energy, Henri Winand, lover i et interview med BBC, at patronen er fuldstændig sikker at opbevare under alle forhold.

Emner : Brint
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har købt en lille brændselscelle med 3 kapsler til min horizon brændselscelle, det kan klart anbefales:)
Og så en lille station hvor man hælder vand på. Det er ret smart.

  • 0
  • 0

Er der ikke masser af sol i Afrika? :)
En lille mobil solcelle er gratis at lade op med, og gør det på samme tid
Hvis man ønsker at kunne lade op om natten, kan den jo kombineres med en li-Ion Power Bank
Og løsningen kan laves til ca. 1/3 af prisen...

Det er måske bare mig som ikke kan se ideen i brint, men det virker dyrt og kompliceret - bare for at være dyrt og kompliceret :)

  • 12
  • 0

Mon ikke det bliver op ad bakke for dem, med de priser? 1100kr for dimsen, og 5kr pr ladning? Man kan få soldrevne ladere til få dollar, og de virker i mange år. Sol er der vist heller ikke mangel på i Afrika.

  • 12
  • 0

Ville det ikke være muligt at benytte lightergas, som er til at købe næsten overalt på kloden? Brint er sikkert fint i teorien, men bare ikke lige til at købe i den lokale hardware store...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten