Midtjyder siger nej til rejsekort: 'For dyrt!'

13. februar 2012 kl. 12:5135
Alt tyder på, at Midttrafik ender med for tredje gang at vende tommelfingeren ned for de elektroniske bus- og togbilletter. Denne gang er årsagen, at systemet er så dyrt, at kommunerne må skære ned på busdriften.
Artiklen er ældre end 30 dage

Politikerne i Midtjylland stikker efter alt at dømme en kæp i hjulet på ambitionen om, at Danmark får ét landsækkende billetsystem, rejsekortet.

De største ejere af det lokale trafikselskab, Midttrafik, Region Midtjylland, Aarhus Kommune og Randers Kommune, ser ud til at sige nej til at betale ekstraregningen for at gøre midtjydernes bus- og togbilletter elektroniske.

Ifølge administrerende direktør Jens Erik Sørensen, Midttrafik, koster rejsekortet godt 30 millioner kroner mere om året at drive end de eksisterende klippekort.

Det er vel at mærke fraregnet øgede udgifter til at vedligeholde det gamle udstyr og en besparelse på ti procent, som Midttrafik regner med at høste blandt klippekortforhandlingerne og i administrationen ved at gå over til rejsekort. Til gengæld er renteudgifter på 75 procent af anskaffelsessummen indregnet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Rejsekortet er meget dyrt,« konstaterer Midttrafik-direktøren.

»Der skulle gerne være en økonomisk gevinst«

Deri er han helt enig med Kasper Fuhr Christensen (SF), formand for miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune. Randers' andel af ekstraregningen bliver to millioner kroner om året. Dem kan kommunen kun finde ved at skære ned på antallet af busafgange.

»Når man indfører et sådant nyt elektronisk system, skulle der gerne være en økonomisk gevinst i forhold til et gammeldags og et mere tungt administreret billetsystemet. Her er der i stedet tale om driftsomkostninger, der er hele ti gange større, end dem vi betaler i dag. Det vil ikke kunne undgå at gå ud over de rejsende. Der er desværre kun et sted at sende en sådan regning hen,« siger Kasper Fuhr Christensen i en pressemeddelelse.

En lang række af de mindre kommuner i Midtjylland er ellers indstillet på at betale ekstraregningen. Men det nytter bare ikke meget, da Region Midtjylland sammen med Randers og Aarhus ejer 80 procent af Midttrafik.

Prisen er meget høj

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) er også meget skeptisk over for ekstraregningen for rejsekort, selv om kommunen ikke har færdigbehandlet spørgsmålet endnu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Randers har ret. Prisen er meget høj. Også for høj til at det kan hænge sammen. Hvis vi bruger en masse ressourcer på det, så er det jo penge, der går fra bus- og togdrift,« siger han til Danmarks Radio i Østjylland.

Fynbus har som det eneste busselskab herhjemme et billetsystem baseret på chipkort, der minder om rejsekortets. Fynboerne driver deres elektroniske billetter for halvdelen af det, det ville koster dem, hvis de skiftede til rejsekort. I dag står Fynbus ligesom busserne på Bornholm uden for rejsekort.

Læs også: Fynboer får e-billetter for halvdelen af Rejsekortets pris

Passagerne skal købe ny billet i Midtjylland

Det er tredje gang, at bestyrelsen for Midttrafik spørger sine ejere, om de vil have rejsekort. De to øvrige gange har de sagt nej, fordi de ville vente på, at systemet fungerer. Nu står prisen i vejen, konstaterer bestyrelsesformand Arne Læggaard (V).

Han mener ikke selv, at der er noget alternativ til rejsekortet, og bestyrelsen kan principielt afgøre sagen selv.

»Men vi spørger ejerne, fordi vi vil følge, hvad de siger,« understreger Arne Læggaard.

Han tilføjer, at de bus- og togselskaber, som gik med i rejsekort fra starten, fik 20 procent rabat på udstyret. Det vil Midttrafik også forsøge at forhandle sig frem til.

»Hvis vi kører videre med det system, vi har nu, så vil passagererne skulle købe en ny billet, når de kommer til vores grænser,« fremhæver Arne Læggaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der går under alle omstændigheder to år, fra Midttrafik tager en eventuel beslutning om at indføre rejsekort, til systemet er oppe at køre i alle de midtjyske busser.

Rejsekort skal være landsdækkende - minus de selskaber, der holder sig uden for - inden udgangen af i år. Systemet har erstattet klippekort på Vestsjælland og kører som forsøg i hovedstaden.

35 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
35
16. februar 2012 kl. 09:30

Fordi Danmark er en bananrepublik

Tværtimod! Hvis Danmark var en bananrepublik, ville diktatoren da bare med et fingerknips eller to gennemføre det sådan som han ville have det. Som Poul Henning skriver, så skyldes det tværtimod samfundets demokratiske opbygning med lokalt selvstyre, at der skal bruges en masse ressourcer på at de lokale holdninger kommer til udtryk.

33
14. februar 2012 kl. 08:13

Den løsning de har på Fyn vil ikke være en god erstatning for Rejsekortet.</p>
<p>Løsningen svarer til et elektronisk klippekort, der er et for to, tre, fire osv. videre antal zoner.

Jeg er uenig af 2 grunde:

  1. De gange du overklipper er formentlig alligevel billigere end de gange du får dummebøder fra rejsekortet.

  2. Fynbus har taget et beundringsværdigt KISS princip i brug her. Klippekort virker, det ved vi. De overfører det til en elektronisk løsning der både gør det lettere og billigere for brugeren og busselskabet. Det dækker 90% af behovet, og så kan de sidste 10% stille og roligt hentes ind, f.eks. ved at du senere let vil kunne vælge antallet af klip direkte i bussen når du bipper kortet.

Problemet er selvfølgelig at der allerede er pumpet så mange penge i rejsekortet, og det her system er "opfundet" i provinsen, så af politiske årsager bliver det aldrig landsdækkende.

32
14. februar 2012 kl. 02:58

Det kunne jo være at midtjyderne lugter en ny IC4 lignende skandale... hvem ved...

31
13. februar 2012 kl. 23:03

Hej Chris

Sådan en lille mynde kan da ikke nå op på Prinsgemalens kampvægt p.t.

30
13. februar 2012 kl. 22:45

[quote]Børnenes alder kan vel bestemmes tilstrækkeligt nøjagtigt, men hvordan definerer man 'en mindre hund'? Er det efter vægt, højde eller længde? Og hvad er grænseværdien?

Grænseværdien er Prins Henriks gravhund. Er den tungere går den ikke ind under kategorien mindre hund.[/quote]

Øv, jeg havde ellers håbet at min irske ulvehund var gået ind under begrebet, for så var der heller ingen andre der ville ha problemer ;-)

29
13. februar 2012 kl. 22:42

Skal du med bussen og have andre med, beder du chaufføren om hjælp til ”check ind ekstra”.</p>
<p>Skal du med Regionstog eller Lokalbane, kan du indtil videre ikke checke ind med rejsekort for andre end dig selv på stationen. Her må du købe billet til andre medrejsende, din hund eller din cykel.

  • Og det skulle være så enkelt med Rejsekortet - det var ihvertfald med Transportministeren stod på TV og fortalte her til aften.

Rejsekortet er en fejlkonstruktion af dimensioner, dyrt i administration, uigennemsigtigt mht. til prisudregning og 'bøvlet' i brug, hvis der er specielle krav til rejsen (hund/cykel).

Samtidig er der nu flere transportselskaber der ikke vil med i Rejsekortet, hermed forsvinden hele ideen - kortet bliver ikke landsdækkende.

Det bedste man kunne gøre, var at sætte dele hele på hold, og gennemtænke projektet på ny, specielt prisstrukturen som er vanvittig indviklet - men det er jo desværre nok for sent at stoppe nu.

28
13. februar 2012 kl. 22:38

Børnenes alder kan vel bestemmes tilstrækkeligt nøjagtigt, men hvordan definerer man 'en mindre hund'? Er det efter vægt, højde eller længde? Og hvad er grænseværdien?

Grænseværdien er Prins Henriks gravhund. Er den tungere går den ikke ind under kategorien mindre hund.

27
13. februar 2012 kl. 21:41

[quote] Husk, at du kan have en mindre hund og to børn under 12 år med gratis. [quote] Børnenes alder kan vel bestemmes tilstrækkeligt nøjagtigt, men hvordan definerer man 'en mindre hund'? Er det efter vægt, højde eller længde? Og hvad er grænseværdien?

26
13. februar 2012 kl. 21:15

Jeg har en Hund jeg efte rejser med - hvordan tegner en hund et personligt rejsekort således den kan få den samme rabat som et papklippekort giver ?
Hvordan tjecker jeg min hund ind på mit rejsekort på de der blå fiduser der står og siger tjeck ud/ind så snart man nærmer sig?

Fra Rejsekort.dk https://www.rejsekort.dk/Kundeservice/FAQ.aspx?#DBCBDD20D1EB4704928C3B0A3EDBDFE2

Kan jeg have min cykel, hund eller andre medrejsende med på mit rejsekort?
Ja, du kan have andre, en hund eller en cykel med på dit rejsekort. Det kræver, at du checker ind for hver enkelt af dem, du vil tage med på rejsen. Husk, at du kan have en mindre hund og to børn under 12 år med gratis. Indtil videre kan du ”checke ind ekstra” på en rejsekortautomat.</p>
<p>Skal du med bussen og have andre med, beder du chaufføren om hjælp til ”check ind ekstra”.</p>
<p>Skal du med Regionstog eller Lokalbane, kan du indtil videre ikke checke ind med rejsekort for andre end dig selv på stationen. Her må du købe billet til andre medrejsende, din hund eller din cykel.</p>
<p>Rejser du ofte med din cykel eller hund, kan det være en fordel at have et særskilt rejsekort (flex) til cyklen eller hunden – dette skal i så fald bestilles via et bestillingsskema, som du får udleveret på et salgssted eller tilsendt ved at ringe til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33.

25
13. februar 2012 kl. 21:03

Jeg har en Hund jeg efte rejser med - hvordan tegner en hund et personligt rejsekort således den kan få den samme rabat som et papklippekort giver ? Hvordan tjecker jeg min hund ind på mit rejsekort på de der blå fiduser der står og siger tjeck ud/ind så snart man nærmer sig? Rejsekort A/S siger blot at det er så dejlig nemt - det syntes jeg nu bare ikke. Det er dybt komplekst. Heldigvis kan papkortet stadig bruges her i nordjylland. Jeg ejer ikke et dankort og kommer nok heller aldrig til det - Det bliver simpelthen så komplekst at rejse med tog og bus at det er til at få en sen vinterdepression over !! Jeg er så rasende på det påtvunget rejsekort så jeg som hjemløs, fattig og rygradsløs person snart ikke ved hvad jeg skal gøre andet end at betale dyrt kontant. Hvis de så samtid fjerner kontant-billetmaskinerne på de små stationer - så er jeg jo totalt fucked.. Gad vide om man får en kontrolafgift både for hund og migselv hvis vi rejser på røven ? Netop jeg har brug for disse rabatter et papkort giver mig for at finansere min telefonregning !! Skriger ! - Ja, sådan er vi altså nogle der lever og intet problem har med det. Alle de "stærke" har jo intet problem. De har jo råd til en bil - jeg har ikke mange valg.

24
13. februar 2012 kl. 20:28

Fordi Danmark er en bananrepublik

23
13. februar 2012 kl. 19:08

Er enig med Poul-Henning. Kampen imellem Kommune, region og stat ses vi på alt for mange punkter hvor det ville være lettere at staten havde styringen. For ellers kommer kampen om sygehuse, plejehjem, busser, tog, jernbane og meget meget andet.....såsom software der kan kommunikere imellem sygehus og læge eller som SKAT kan bruge!!!!!

22
13. februar 2012 kl. 18:45

Grunden til at rejsekortet er så dyrt, er at man løser det forkerte problem.

Rejsekortet er bygget og designet til at levere dokumentation i slagsmålet imellem trafikselskaber og imellem trafikselskaber og kommuner og regioner.

Rejsekortet er ikke bygget for at gøre det nemmere, billigere eller mere bekvemt at anvende offentlig transport for borgerne.

21
13. februar 2012 kl. 18:32

Vi har tidligere set tegn på at man har forsøgt at løse en forkert (formuleret) opgave.

Det ser så også ud til det økonomiske mål i projektet er gået helt galt.

Direkte driftsomkostninger + forrentning/afskrivning på det ny system SKAL være lavere end for det nuværende, helst væsentlig lavere.

Taksterne er ikke med i denne diskussion.

Hvis omkostningerne til at opkræve takster er sammenlignelige med takstindtægterne, så ville samfundedt være bedre tjent med at vi rejste gratis.

20
Indsendt af Niels Terp (ikke efterprøvet) den man, 02/13/2012 - 18:03

Man tager:

Et uprøvet system som skal udvikles fra bunden.

Et grotesk overdimensioneret backend system med den helt store forkromede database løsning, hvor man tilstræber at gemme alle oplysninger om de rejsendes gøren og laden.

Et frontend system som er baseret på dyrt, gammelt og ustabil software (Windows !)

Man udstyrer alle busser og tog med GPS som man efterfølgende ikke kan få til at virke / glemmer at aktivere.

Og nu mangler vi bare at tilsætte en knivspids Dansk Inkompetance, voila: Et langt dyrere system end nødvendigt. At det så oven i købet fungerer rystende dårligt, ja det er brugernes problem !

19
13. februar 2012 kl. 17:40

Den løsning de har på Fyn vil ikke være en god erstatning for Rejsekortet.

Løsningen svarer til et elektronisk klippekort, der er et for to, tre, fire osv. videre antal zoner. Er dit kort til for få zoner i forhold til rejsen, så skal du klippe flere gang, og omvendt klipper du for langt. Rejser man ofte på flere distancer, så anbefaler de flere kort.

Med Rejsekortet har jeg et kort her i København som har alle klippekort i et kort, skal ikke rende rundt med mange kort i pungen og finde det rigtige hver gang.

Intentionen er så videre, at dette kort, der i dag er et smart klippekort på bl.a. Sjælland, skal dække hele landet.

18
13. februar 2012 kl. 17:08

Forkert debat og så alligevel ikke!!

POLSAG kunne være undgået hvis de havde købt samme system som UK police. De købte et system så de med en pen kunne skrive en rapport i hånden men samtidig blev den lageret i computeren uden dobbetlarbejde.

https://archive.swindonlink.com/news2004/06/police_pen1.html

Sådan er det med rigtig mange af de programmer Danmark gerne vil købe. De findes allerede og skal bare ændres til at kunne forstå æ,ø og å.

17
13. februar 2012 kl. 16:22

Sådan startede det hele i Grækenland

15
13. februar 2012 kl. 15:51

Der må være korruption i dette land så det siger spar to, når alt skal udliciteres i en sådan grad at tingene ikke kommer til at virke og må skrottes. POLSAG, IDA, SKAT, DSB og mange mange flere milliarder :(

Godt sagt ! Jeg er SÅ enig! Du ku' os' lige tilføje Amagerbanken og diverse andre sager til listen. Anyway. Selvfølgelig er det okay at fejle hvis ens intentioner var gode. Men det vi har oplevet her i DK de sidste par år er næsten så åbenlyst fusk og grådighed at det er helt til at kaste op over. og man kan ikke gøre andet end at observere og være tilskuer til dette cirkus vi kalder et samfund!

14
13. februar 2012 kl. 15:31

Her i Sønderjylland har der siden 2005 været elektronisk klippekort som fungere ligesom et almideligt klippekort. Dog kan det fyldes op igen og igen. Havde det været indført over hele landet eller Fynsbuses system havde det været på gaden allerede i 2008. Men nej når det er landsdækkende skal det være HELT nyt :s
:(

Jeg mener endda at det må være indført før 2005, for jeg flyttede fra Esbjerg i 2005, og kørte indtil da tit med X-bussen til Sønderborg. I Sønderborg måtte jeg nogen gange købe et nyt 10-turskort, og her kiggede de altid underligt på mig, når jeg bad om et af pap og ikke ville have et elektronisk - men det skyldtes simpelthen, at jeg i rejsens anden ende skulle kunne klippe i Esbjergs bybusser, hvor kun papkort gjaldt.

Mvh. MM

13
13. februar 2012 kl. 15:28

Hvad er der så i virkeligheden galt... Hvis offentlig transport skulle være nemmere, miljørigtigt og billigere end bilen i Østjylland?

Eksempel: Vi har tog og bus lige uden for døren. Konen, børnene og jeg taget offentlig transport i svømmehallen. Transport tid i alt 4t 20m - pris 660 kr for en retur. Men, så har vi også kørt med tog to gange og fire forskellige busser - samt gået 4 km. Ifølge rejseplanen har vi også udledt dobbelt så meget CO2, som hvis vi havde kørt samme tur i bilen.

Også til pointen: Hvem f... kører så tåbelig en vej mellem to nabobyer? Svømmehallen ligger altså kun 13 km væk og det koster kun 15,00 kr til diesel, at kører derhen selv og tager 20 min, for en retur.

Det er jo det glade vanvid - hvad skulle et nyt rejsekort endnu færre ruter og dyre billetter hjælpe på det? Kan nogen se problemet?

12
13. februar 2012 kl. 15:27

Fyn er da den mest centrale landsdel i landet. Det er København, der er udkant!!! (Jeg bor selv i den modsatte udkant).

11
13. februar 2012 kl. 15:19

Det eneste problem der er p.t. er at det billigste og mest effektive system er gennemført uden for København. Man kan vel ikke med respekt for sig selv indføre et system der er opfundet i det mørke udkantsdanmark. Især når det viser sig at være billigere. Så må der være noget galt. Indtil nu er der suget millioner ud af alle de kasser der er åbne for fup og plattenslag. Men det er vel fremtiden??

10
13. februar 2012 kl. 15:13

FynBus og Sydtrafik har åbenbart begge elektroniske kort der minder om hinanden.

Her i Sønderjylland har der siden 2005 været elektronisk klippekort som fungere ligesom et almideligt klippekort. Dog kan det fyldes op igen og igen. Havde det været indført over hele landet eller Fynsbuses system havde det været på gaden allerede i 2008. Men nej når det er landsdækkende skal det være HELT nyt :s

Der må være korruption i dette land så det siger spar to, når alt skal udliciteres i en sådan grad at tingene ikke kommer til at virke og må skrottes. POLSAG, IDA, SKAT, DSB og mange mange flere milliarder :(

9
13. februar 2012 kl. 15:06

Er også en kæmpe rabat på rejsekortet efter kl 19.. men igen der rejser folk jo ikke da de ikke tør gå ud når det er mørkt :-)

og køber du et rejsekort idag starter du på rabat sats 7 og skifter du dit klippekort ud og rejser du mellem 2 movia områder så er der også penge at spare...

Men før de kommer med fast pris for det ikke mange faste bruger og det er tidligst i 2014

8
13. februar 2012 kl. 14:52

Jeg kan istemme med ros til det fynske system.

Ud over "tank-op" funktionaliteten som vi kender fra rejsekortet, så er der også et "kvikkort", hvor man bare bipper når man hoppe på bussen, og så bliver pengene trukket over PBS samlet den første i måneden efter.

Og jaja, har man et kort til 2 zoner og skal 4, så bipper man 2 gange præcis som når man klipper 2 gange på sit klippekort, KISS!

For bybusserne i Odense er der så forsøgsvis valgt at lægge en klækkelig rabat på at rejse inden for byzonen. Kontantpris: 22kr, med kortet: 10kr. Det har været så stor en success og fået så mange flere over i bussen at forsøget allerede er forlænget med 2 år ud over det planlagte første år.

7
13. februar 2012 kl. 14:31

Nu var muligheden for at gøre det rigtigt nemt at springe ud af bilen og tage tog/bus. Selv om det er noget der ikke høre til ens daglig dag.

Nu findes fungerende kollektiv nærtrafik sådan set ikke udenfor storkøbenhavn, så jeg tror ikke der er nogen reel risiko for at flytte kunder fra bilerne i midttrafiks område.

6
13. februar 2012 kl. 14:30

Jeg synes man skulle dykke mere ned i baggrunden for at rejsekortet er så dyrt for kommunerne. Er det alle omkostningerne ved de mange forsinkelser og fejl man har lavet undervejs, som nu skal betales af brugerne? Men det kan da ikke være rimeligt? Og det var ikke hvad man lovede? Jeg er personligt imod rejsekortet af princip. Det er ugennemsigtigt, hvad man skal betale og hvorfor, og man har ikke selv styr på udgifterne også efter fejl eller tyveri, desuden kan systemet sammen med mobiltelefonen bruges til at overvåge borgernes transportmønster - Big Brother! Jeg håber det fortsat bliver muligt at købe en billet.

5
13. februar 2012 kl. 14:22

Hvorfor har man i det hele taget forsøgt at udvikle rejsekortet, når fynboerne har noget, der virker til den halve pris? Så er spørgsmålet vel kun, om det fynske rejsekort er billigt nok.

4
13. februar 2012 kl. 14:15

Hvad med at adoptere systemet fra fynbus som ligner, men kun koster halvt så meget at drive? Som om det ikke var galt nok med IC4 togene, nu skal det også koste ekstra at tage offentlig transport fordi de bruger en gammelt system der koster en formue at drive, selvom der er et selskab der ifølge ariklen kan gøre det til halv pris... Det er da noget at tænke over!

3
13. februar 2012 kl. 14:03

At gennemførelsen af "Rejsekortet" havde lige så stor "fa´en i voldskhed" af regeringen, i at trække noget ned over hovedet på folk, som de åbenbart har med den betalingsring.

2
13. februar 2012 kl. 13:54

Det var sgu da godt nok usolidarisk - er det bare fordi de forventer, at de så bliver tilbudt tilskud?

1
13. februar 2012 kl. 13:37

jeg finder det underligt at trafik selskaberne kan springe fra igen.

Jeg er normalt den sidste på denne jord som mener at tvang fører til noget. Nu var muligheden for at gøre det rigtigt nemt at springe ud af bilen og tage tog/bus. Selv om det er noget der ikke høre til ens daglig dag.

At 3 selskaber står uden for, hjælper kun til at dette rejse kort ikke bliver det helt store.