Middelhavet udsat for ødelæggende tab af havliv

11. januar 2021 kl. 17:3411
Middelhavet udsat for ødelæggende tab af havliv
Illustration: Oceana Europe.
Højere temperaturer som følge af klimaforandringerne har ført til et biodiversitetskollaps i den østlige del af Middelhavet og har sandsynligvis allerede spredt sig til flere områder, advarer forskere.
Artiklen er ældre end 30 dage

Verdens mest ødelæggende tab af havliv som følge af klimaforandringerne er blevet dokumenteret i den østlige del af Middelhavet, som er et af de steder på kloden med hurtigst stigende temperaturer.

Sådan lyder den nedslående melding fra et hold forskere, der har været vidner til kollapset af indfødte bløddyr ud for Israels kyst.

Deres resultater er netop blevet publiceret i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B i den videnskabelige artikel 'Native biodiversity collapse in the eastern Mediterranean'.

Medforfatter Paolo Albano, der er marinebiolog ved Wien Universitet fortæller til The Guardian, at »størrelsen (på tabet af dyr, red.) var totalt uventet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg forventede et se havlandskab, som jeg var vant til som middelhavsspecialist, men beriget med nogle interessante eksotiske arter, som var kommet ind gennem Suez-kanalen. Men det, som jeg fandt, var en ørken fuldstændig blottet for almindelige middelhavsarter,« siger han.

Holdet af forskere vurderer, at populationen af bløddyr, som lever på lavt vand, er faldet til blot 12 procent af sin historiske størrelse. Det tilsvarende tal var blot 5 procent for de dyr, som lever på stenene i vandet ud for Israels kyst.

Ifølge forskerne har den kraftige tilbagegang af indfødte muslinger, søsnegle og andre hvirvelløse dyr sandsynligvis også spredt sig til andre områder i regionen og vil fortsætte med at sprede sig nordvest mod Grækenland i takt med, at kloden bliver varmere.

»Vi forudsiger, at det her biodiversitetskollaps intensiveres og udvider sig geografisk, når klimaet bliver varmere kun modvirket af stillehavsarter, som kommer ind fra Suez-kanalen,« skriver forskerne i den videnskabelige artikel.

Holdet af forskere tog prøver på flere steder ud for i alt 200 kilometer af den israelske kystlinje og sammenlignede antallet af levende bløddyr med de historiske populationsstørrelser, som de estimerede ud fra tomme skaller.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
12. januar 2021 kl. 12:56

Nøgensnegle er jo et godt virkemiddel, hvis man skal overbevise ikke-dykkere om, at der skam findes farverigt eksotisk liv i nordiske farvande. Selv har jeg nogle gode billeder af både Polycera quandrilineata og Eubranchus farrani, der begge ser knaldgodt ud med de skrapt farvede orange aftegninger mod den hvide baggrund. Man skal så bare undlade at fortælle folk, at billederne er taget med makro, og at sneglene kun er 5-10 mm :)

Helt enig! Jeg vil tro, fruen og jeg tilsammen har omkring 25 nordiske arter - primært fra Väderöerna - min hjemlige favorit er janolus cristatus, men smag og behag ;o)

Min all time favourite må dog blive dendronotus iris - den eneste nudi, jeg har oplevet dramatisk action med: https://www.youtube.com/watch?v=tZ-X1UwZI40 skudt i Browning Pass nord for Vancouver Island.

8
12. januar 2021 kl. 12:35

Fra https://www.ceam.es/ceamet/SST/SST-trend.html kan man se opvarmningen fra 1982 til nu ~1,5 grader i det østlige middelhav. Den årlige svingning er ~15 grader. Hvordan det ser ud under overfladen kan jeg ikke se.

Med disse tal ville jeg lede efter andre årsager til ændring i fauna.

7
12. januar 2021 kl. 12:29

@Jens: Jeg tror også, det er en flabellina pellucida, men de er sgu' svære - og der er nogle ret meget lignende i Middelhavet - og ikke mindst: Der opdages hele tiden nye arter. Da jeg begyndte at dykke, talte man om ca. 25 arter i nordiske farvande, nu er der i hvert fald registreret mindst 50 - sindsygt spændende at følge.

Tænkte nok, at du havde et input til det. Ja, vel er de ret ens, men den ligner nu virkelig meget en rød frynsesnegl.

Nøgensnegle er jo et godt virkemiddel, hvis man skal overbevise ikke-dykkere om, at der skam findes farverigt eksotisk liv i nordiske farvande. Selv har jeg nogle gode billeder af både Polycera quandrilineata og Eubranchus farrani, der begge ser knaldgodt ud med de skrapt farvede orange aftegninger mod den hvide baggrund. Man skal så bare undlade at fortælle folk, at billederne er taget med makro, og at sneglene kun er 5-10 mm :)

6
12. januar 2021 kl. 10:06

Niels

At nye arter kommer til resulterer ikke nødvendigvis i flere arter! Den tilkommende art udfylder oftest en niche, hvor der allerede er en lokal art.

4
12. januar 2021 kl. 09:14

som jo altid skifter i takt med de naturlige svingninger i klimaet</p>
<p>naturlige?</p>
<p>Ja, og åbenbart også de menneskeskabte - - -</p>
<p>@Jens: Jeg tror også, det er en flabellina pellucida, men de er sgu' svære - og der er nogle ret meget lignende i Middelhavet - og ikke mindst: Der opdages hele tiden nye arter. Da jeg begyndte at dykke, talte man om ca. 25 arter i nordiske farvande, nu er der i hvert fald registreret mindst 50 - sindsygt spændende at følge.

Ja det er blevet varmere, men det er helt naturligt - forskerne bag artiklen beskæftiger sig slet ikke med om det er menneskeskabt. Eller hvor meget der skyldes mennesker. Det østlige Midelhav har altid haft store vatiationer i havet.

Prøv bare at google med følgende søgning

https://duckduckgo.com/?q=eastern+mediterranean+sea+climate+cycles&atb=v235-1&ia=web

Antager man at det ermenneskeskabt er man troende - se her:

https://www.drroyspencer.com/wp-content/uploads/The-Faith-Based-Nature-of-Human-Caused-Global-Warming.pdf

Drivhusgassers indflydelse,, baseret på satellitmålinger bl. a., gennemgås i denne glimrende forståelige oversigt skrevet af en berømt videnskabsmand professsor William Happer, der er en førende specialist i effekten af drivhusgasser:

https://www.drroyspencer.com/wp-content/uploads/Radiation-Transfer.pdf

Med følgende konklusion:

"Conclusion In summary, the figure above shows that the flux changes from doubling the concentrations of greenhouse gases, a very substantial change, reduces the radiation to space by only a few Wm-2 . This is only a few per cent of the several hundred Wm-2 in the natural flux to space, or the 91 Wm-2 change of solar flux between winter and summer. And cloud cover, like that shown in the figure on page 5 (i.e., the images of the Earth over the Gulf of Mexico), further diminishes the influence of greenhouse gases. It is very hard to convince people with technical common sense that such small changes will have any harmful consequences."

3
12. januar 2021 kl. 07:10

som jo altid skifter i takt med de naturlige svingninger i klimaet

naturlige?

Ja, og åbenbart også de menneskeskabte - - -

@Jens: Jeg tror også, det er en flabellina pellucida, men de er sgu' svære - og der er nogle ret meget lignende i Middelhavet - og ikke mindst: Der opdages hele tiden nye arter. Da jeg begyndte at dykke, talte man om ca. 25 arter i nordiske farvande, nu er der i hvert fald registreret mindst 50 - sindsygt spændende at følge.

2
12. januar 2021 kl. 01:50

Hvis ikke mine øjne bedrager mig, så viser det billede, som illustrerer artiklen, en rød frynsesnegl. Det er jo så godt nok i høj grad et bløddyr. Men rød frynsesnegl findes da , så vidt jeg ved, ikke i Middelhavet.

Ja, hvad skal man tro? Billede eller tekst? Hvis det er rigtigt at rød frynsesnegl migrerer nordpå er det vel udtryk for øget biodiversitet, som jo altid skifter i takt med de naturlige svingninger i klimaet. Specielt da de cyklusser man kender fra havene.

1
11. januar 2021 kl. 19:07

Hvis ikke mine øjne bedrager mig, så viser det billede, som illustrerer artiklen, en rød frynsesnegl. Det er jo så godt nok i høj grad et bløddyr. Men rød frynsesnegl findes da , så vidt jeg ved, ikke i Middelhavet.

Til gengæld ser det ud til, at den memneskabte globale opvarmning får rød frynsesnegl til at udbrede sig nordpå til f,eks. Barentshavet .