Middelgrundsmøller til søs

Som en flok overdimensionerede skakbrikker står 20 møllefundamenter klar - bund ved bund - i B&W's gamle tørdok på Refshaleøen i København. Klar til at blive dækket med vand, samlet op af et specialbygget norsk kranfartøj og derpå dumpet ned på deres pladser tre kilometer ude i Øresund. Efter planen skal første møllefundament sejles ud på plads mandag den 25. september.

Hermed går det store - delvis folkeejede og delvis elværksejede - vindmølleprojekt ind i en meget synlig fase, hvor de 20 fundamenter - hver påmonteret den nederste tårnsektion - skal sejles ud på plads. Derefter skal øverste tårnsektion plus møllehat og vinger skal hejses på - og så går NKT i gang med at lægge kabler mellem Amagerværket og Mølleparkens mølle nr. 10, hvorfra kablet ledes videre til resten af parken.

Herefter indtræder en testfase, og den helt store dato - hvor alle møller er klar til drift - satser projektledelsen fra Seas Vindkraftafdeling på bliver den 21. december. Det er nøjagtigt ét år efter at de to bygherrer og de tre anlægsleverandører, Bonus, M&T og NKT underskrev købskontrakterne på Københavns Rådhus.

  • Vi håber at kunne producere strøm fra denne dato; på trods af at arbejdsgangene nu bliver mere og mere vejrafhængige, siger projektleder Jens Hansen, Seas Vindkraftafdeling. Seas Vindkraftafdeling er hyret af parkens to ejere, Middelgrundens Vindmøllelaug og Københavns Energi til at stå for projektet. Københavns Energi kommer til at eje de 10 nordligste møller, nummer 1 til 10, mens vindmøllelauget, som indtil videre har solgt godt 40.000 andele i projektet, ejer mølle 11 til 20.

Første store park

Middelgrundsprojektet er interessant, fordi det er første gang, man bygger en havmøllepark i så stor en skala - selv om nogle sikkert vil indvende, at der ikke er meget hav over Øresund. Men her tager man altså alligevel hul på de tekniske løsninger, som skal til for at omplante landteknologien til vand, og som der vil blive arbejdet videre med, når elværkernes seks store havmølleparker i de næste år skal realiseres. Ikke mindst Seas opnår i projektlederfunktionen værdifulde erfaringer omkring hele processen med at få en park op at stå.

Især fundamentet er der udviklet en del på - og det har det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro stået for. Grundprincipperne er videreført fra de landbaserede møllefundamenter; men man måtte for eksempel tænke nøje over de ekstra is- og bølgepåvirkninger. Isproblemet blev løst med en tulipanformet top, som reducerer ispåvirkningen dramatisk.

Bedst til prisen

For at kunne holde møllen på benene under alle slags forhold er tyngden af konstruktionen alfa og omega. Derfor har man udformet fundamentet som en let armeret, massiv konstruktion, hvor både den tykke bundplade og den lodrette del omkring det indstøbte stålrør er fyldt op med ballastbeton. Det giver en totalvægt af ét fundament på mellem 1620 og 1840 ton. Til søs kan man for eksempel ikke indregne tyngden af den overliggende jord, idet bunden hele tiden kan flytte sig.

  • Vi vil klart arbejde videre med at optimere principperne fra Middelgrunds-fundamenterne til den næste park, vi skal projektere fundamenter til, nemlig Energi E2's havmøllepark ved Rødsand ud for Lolland, siger projektleder og koordinator for offshore vindmølleområdet hos Carl Bro as, Jeppe Blak-Nielsen. Projektering af Middelgrundsparken foregik nemlig af tidsmæssige årsager i to tempi, idet fundamentsprojekteringen blev udført og licitationen afholdt, før mølle-leverandøren var valgt. Efter en detailprojektering måtte fundamenterne så forstørres lidt, da større kræfter fra de valgte vindmøller blev indsat i beregningsprogrammerne.

    Hvad angår selve vindmøllen er der først og fremmest tale om en meget stor mølletype (2 MW - med en 400 kW generator til små vindhastigheder) med forholdsmæssigt lange, drejelige vinger. Vingesystemet optimerer energiproduktionen ved lave vindhastigheder og kan samtidig regulere effekten ved højere vindhastigheder. Møllekabinen er bygget helt lufttæt og forsynet med et affugtningsanlæg, som skal elimininere korrosion i det barske og salte miljø. Generatoren er en asynkron generator, og møller har fuld dynamisk fase-kompensering, hvilket eliminerer det store træk på den reaktive effekt på nettet, som sådan en flok vindmøller ellers vil belaste systemet med.

    Hvorfor det netop blev vindmøller fra Bonus begrunder projektleder Jens Hansen således:

  • Der var hård kamp om ordren, men vi valgte Bonus, fordi møllen og det tilpassede fundament havde den mest optimale kombination af pris og energiproduktion, ikke mindst takket være en større rotordiameter end på de andre fabrikater. Og så tæller det jo også med, at Bonus' 2 MW type har været testet i Tyskland siden sidst i 1998, siger han.