Middelalderens krudtmestre udviklede krudt med mindre ‘krudt i’

En kopi af en schweizisk Steinbürsche fra 1400-tallet indgik som forskningsinstrument. Illustration: ACS Omega 2021

Hvad gør man dog ikke for videnskaben. Amerikanske kemikere har systematisk sprængt sortkrudt efter historiske opskrifter for at afdække, hvordan middelalderens krudtmestre gradvist udviklede deres produkt ved at skrue på blandingsforholdet af salpeter, svovl og kul, og ved at eksperimentere med ‘hemmelige’ ingredienser.

Forsøgene viser, at i de første årtier af europæisk krudtfremstilling gik udviklingen i retning af mere sikkert krudt, gerne på bekostning af sprængkraften.

Projektet startede med, at de tilknyttede historikere fandt frem til godt 20 krudtopskrifter fra middelalderlige tekster, den ældste fra 1336, den yngste fra 1449. Så tog kemikerne over og fremstillede adskillige portioner sortkrudt efter alle opskrifterne, der som forventet havde salpeter, svovl og kul som hovedingredienser, dog i stærkt varierende blandingsforhold. Dertil kom obskure tilsætningsstoffer som kamfer, cognac og fernis.

Energien målt i laboratoriet og i marken

De historiske krudtprøvers energimæssige kvaliteter blev derefter målt i laboratoriet på alle leder og kanter med differentiel skanningskalorimetri og bombekalorimetri, både ved antænding og under forbrændingen/eksplosionen.

Nogle af krudtprøverne blev brugt til at affyre stenkugler fra en test-kanon, ligeledes fremstillet efter middelalderlig opskrift. Det amerikanske forsvars militærakademi i West Point lagde skydebane til denne mere pladskrævende del af forsøget.

Illustration: ACS Omega 2021

Generelt udviklede krudtopskrifterne sig til at bruge mere salpeter og mindre kul i de sidste årtier af 1300-tallet. Forsøget viste, at det medførte en langsommere varmeudvikling, og det har formentlig haft til formål at gøre krudtet mere sikkert at bruge.

Illustration: ACS Omega 2021

Efter 1400 bruges der igen mindre salpeter, som er den dyreste ingrediens i krudtopskrifterne, og der skrues op for andelen af både svovl og kul. Det giver en hurtigere varmeudvikling, men krudtet i den sene middelalder kom aldrig helt op på det helt høje energiniveau fra pionerdagene i den europæiske krudtfremstilling. Og forhåbentlig kom færre krudtmagere dermed op på de helt høje luftture, som faget dog aldrig lykkedes at undgå 100 procent.

Tilsætningsstoffer med forskellig virkning

Krudtprøverne blev målt både før og efter tilsætning af andre ingredienser end de tre grundlæggende: salpeter, svovl og kul.

Nogle af tilsætningsstofferne, f.eks. kombinationer af kamfer, læsket kalk og ammoniumklorid, der går igen i flere opskrifter, viste sig at give en kraftigere forbrænding, sådan som middelalderteksterne da også for en stor del antager.

I nogle opskrifter er det anført, at man tilsætter vand til krudtet for at få det til at granulere, og i dag ved man, hvorfor krudtkorn giver en bedre forbrænding end krudtpulver.

Men det er ikke alle middelalder-opskrifterne med tilsætning af vand, der gav stærkere krudt. Måske har vandet også haft andre formål, for eksempel at gøre krudtet mere stabilt under transport og opbevaring, bemærkes det i artiklen.

Illustration: ACS Omega 2021

Forskerne har dog ikke i denne omgang undersøgt sikkerheden af krudtet fra de forskellige opskrifter, men opfordrer til mere forskning på området, hvis man skal finde frem til den optimale krudtopskrift til middelalderligt i artilleri i bagklogskabens klare lys. Eller bare for en sikkerheds skyld for at være beredt.

Forsøget er offentliggjort af American Chemical Society som en såkaldt ‘Author’s Choise’-artikel: Evolution of Medieval Gunpowder: Thermodynamic and Combustion Analysis

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nutidens røgsvage krudt er fremstillet af nitrocellulose. Det har en langsommere forbrænding end sortkrudt og giver 3-6 gange højere gastryk, stigende under forbrændingen. Sortkrudt har en langt højere underholdningsværdi. Flammer og gnister står ud af løbet, og skytten indhylles i en røgsky, der er Hollywood værdig.

  • 13
  • 0

Nutidens røgsvage krudt er fremstillet af nitrocellulose.

Ja, så det er sådan set slet ikke krudt. En længst afdød morfar yndede at lave bordbomber selv, og han kunne skaffe "skydebomuld" et eller andet sted fra. Det ser harmløst ud, som vat, men det er smæk for skillingen.

I øvrigt kan det anbefales at besøge Krudtværksmuseet i Frederiksværk, hvor stort set alt militært krudt til brug i Danmark blev fremstillet i en periode på 200 år frem til 1970'erne, hvor der også blev fremstillet jagtpatroner.

Hvis man er interessert i krudt, skydebomuld&kugler historisk set, kan man også besøge Cinemateket, hvor man kan se en kortfilm fra 1937 med følgende indhold:

Krudtværkets beliggenhed i Frederiksværk. Bomuld rives og tørres. Bomulden nitreres med salpetersyre og svovlsyre. Skydebomuld sønderdeles i hollænderen og koges. Centrifugering af skydebomuld. Prøver udtages og undersøges i kemisk laboratorium. Fremstilling af røgfrit krudt. Æltning. Udvalsning. Krudtpladerne presses til rør, som anvendes til ladning i større kanoner. Fabrikation af jagtpatroner. Pakning af patroner. Lerdueskydning.

  • 12
  • 0

På krudtværket kan man se at bestanddelene skal males til det fineste pulver, som så undervejs bliver blandet og fugtet før "dejen" bliver tørret og knust til korn. Det er en ret kompliceret process som kræver meget mekanisk arbejde.

  • 2
  • 0

Man har også bekymret sig om risikoen for ulykker på andre måder. Krudt til kanoner var ofte pakket i papir- eller stofposer. Ud over at det var målt omhyggeligt op på forhånd, beskyttede stoffet mod utidig antændelse af krudtet, hvis der stadig skulle være gløder tilbage i kanonløbet, selv om man havde visket det med en våd visker. Metoden med stofkarduser anvendes stadig ved større skibskanoner, men silke bruges ofte her. Prisen er ligegyldig. Jeg aner ikke, om "større skibskanoner" er i brug endnu.

I krudtkammerat havde man almindeligvis filttøfler på. Det nødvendig lys kom fra en lampe i et tilstødende rum. Den lyste ind i krudtkammeret gennem en fast lukket rude. Ingen åben ild sammen med krudtet.

De børn, der løb rundt med krudtkarduserne i spande med låg, blev omtalt som krudtaber. Muligvis er ordet båndaber om operatører på større og ældre edb-installationer inspireret af dette.

I kanontårnet i Fladstrand, nu Frederikshavn, er et opslag om regler for at undgå ulykker ved håndtering af krudtet. Et af de strenge bud er, at man ikke må bande og sværge for ikke at udløse Guds vrede.

P.S. Skydebomuld i form af papir kan bruges til tryllekunster og anden hokus pokus. Papiret skal brænde op meget hurtigt i et kort glimt. Og så kan man sige noget dystert i retning af "Således forgår verdens herlighed" (gerne på latin, Sic transit gloria mundi).

  • 10
  • 0

Om fremstilling af salpeter (fra før 1841):

”Der tages gammel stinkende Jord fra Møddingsstedet og hvor man kan faae det; dette legges nu lagviis op saaledes, at imellem hvert Lag Jord bliver lagt et Lag Hestegødning, og saaledes vexelvis indtil Dyngen har naaet en Høyde af 3 til 4 Alen og hvert af de omtalte Lag vandes med Urin og andre uhumske og stinkende Vædsker, man kan faae. Naar saadan en Stark har staaet i 3 Aar og idelig er blevet vandet med omtalte Fluida, har Salpeteren avlet sig i den. … Man tager af den Salpetersvangre Jord og øser i et stort Kar; herpaa øses Vand, og det røres nu vel sammen, saa opløser Vandet Salpeteren, som er i jorden, og det bliver til en skarp Luud … [den føres] ned i store indmurede Kiedler, som holder indtil 27 Tønder, og under hvilke der nu leges stærk Ild; naar det nu har kogt i disse Kiedler saa længe indtil lidet – men desto kraftigere – er tilbage, saa øses dette saa heed det er op i forskiellige coniskdannede Kar; naar dette nu heri staar og kiøler, sætter sig på Siderne af disse Kar et helt tykt Lag af ægte Salpeter, som nu skrabes af, som bruges til Skeevands-Lavingen … Den Lud, som bliver tilbage tilbage i de coniske Kar, efter at Salpeteren har krystalliseret sig på Siderne , koger man nu om igien og sætter paa nye hen til Crystallisation; den Luud, som da bliver tilbage, duer sielden til omkoge 3de Gang, men tages til at vande de til Salpeteravl bestemte Jord-Dynger.”

Citatet er fra bogen: EN NYTTIG VIDENSKAB, Episode fra den tekniske kemis historie i Danmark af forfatterne Helge Kragh og Hans Jørgen Styhr Petersen (1995).

I samme kapitel kan man læse:

”Fabrikation af krudt var overalt i verden en farlig industri med mange dødsfald på samvittigheden. Årsagen var simpel, krudtværker havde det med at springe i luften. De danske havde det i det mindste, og der var intet dansk krudtværk, der ikke var eksploderet mindst en gang. En medvirkende årsag har nok været personalets alkoholforbrug: Omkring 1790 drak hver af Frederiksværk Krudtværk arbejdere i gennemsnit 2,5 pæle brændevin om dagen (ca. 0,6 liter), på pædagogisk vis fremstillet på værkets eget brænderi! Følgerne var forståeligt nok ofte drastiske, som i 1765, da der i Frederiksværk skete en eksplosion i en hytte, hvor fem var i færd med at sigte tørt krudt. Ifg. en beretning fra 1793 ”en overmåde stærk Lyd eller Knald”. Relsultatet af denne overmåde stærke lyd eller knald: ”De 5 Mand, som på den Tid var i Huset, mistede i Hast Livet, og blev opsamlede i mange adskilte Stykker. … Disse 5 Mænds Levninger blev på det hæderligste begravet, og en Tale holdt over dem af Stedets Præst, …””

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 10
  • 0

Man kunne også have murede tunneler ind under en sådan en stinkende dynge, salpeteren kunne da skrabes af tunnelernes vægge.

Jeg synes, der var noget med en kirkegård i udlandet, hvor man virkelig gjorde nytte efter døden. Det må jeg undersøge.

  • 2
  • 0

Jeg synes, der var noget med en kirkegård i udlandet

Hverdagslivets Chemi, James F.W. Johnstons,1863:

Ikke mindre rig paa Stof for en Digters Fantasi er den besynderlige Kjendsgerning, som berettes af Squier, at nemlig de katolske Præster i Leon i Nicaragua kun sælge Begravelsespladserne omkring deres Kirker for et Tidsrum fra til til fire og tyve Aar, thi "naar denne Tid er forløben, blive Benene med den dem omgivende Jord udgravne og solgte til Salpeterfabrikkerne"; ...

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten