Microsoft hyrer Niels Bohr-forskere til at bygge fremtidens computere
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Microsoft hyrer Niels Bohr-forskere til at bygge fremtidens computere

En teknologi udviklet på Niels Bohr Institutet i København bliver rygraden i Microsofts satsning på at bygge fremtidens computer. It-­giganten indleder nemlig nu sammen med bl.a. danske forskere et projekt, der skal skabe en kvantecomputer inden for få år.

Microsofts samarbejde kommer, efter at Innovationsfonden har støttet forskningen i kvanteteknologi med en rekordstor bevilling på 80 mio. kr.

»Det er fantastisk, at en stor international virksomhed kommer til Danmark for at hente den afgørende teknologi,« siger fondens direktør, Peter Høngaard Andersen.

Amerikansk forsker i spidsen

Teknologien er udviklet af Center for Quantum Devices (QDev), en del af Niels Bohr Institutet, under ledelse af den amerikanske professor Charles Marcus. Han studerer såkaldte topologiske kvantebits eller qubits.

Illustration: MI

Topologiske qubits kan i modsætning til andre former for qubits være meget stabile over for påvirkninger udefra og kan potentielt fremstilles med teknologi, som kendes fra halvlederindustrien.

Microsoft har lagt ansvaret for at bygge en kvantecomputer i hænderne på koncerndirektør Todd Holmdahl, der har styret alle virksom­hedens større hardware-projekter.

»Vi er nu nået til et vendepunkt, hvor vi skifter fra forskning til engineering. Vi har et roadmap, der tillader os at gå fra en enkelt qubit til mange tusinde qubits på en forholdsvis enkel måde,« siger han til Microsofts officielle blog.

Både stabilitet og skalerbarhed har stået som to af de helt store problemer for at bygge en kvantecomputer.

Et af verdens stærkeste miljøer

Aftalen indebærer, at Charles Marcus sammen med tre andre af de absolut førende kvanteforskere i verden fra Holland, Schweiz og Australien ansættes af Microsoft. Professorerne vil dog stadig være tilknyttet deres hjemlige universiteter.

Center for Quantum Devices i København indgår i den danske satsning på kvanteteknologi under paraplyorganisationen Quantum Innovation Center eller QuBiz. Ifølge Peter Høngaard Andersen fra Innovationsfonden er det et af verdens stærkeste forskningsmiljøer.

»Med QuBiz har vi skabt en organisation, der både kan kommercialisere resultaterne og give forskerne frihed til at bedrive deres forskning,« siger han.

Cathal Mahon, der er direktør for QuBiz, supplerer:

Område med stort potentiale

»Aftalen med Microsoft er en bekræftelse af, at Innovationsfonden har set rigtigt. Den viser, at det er et område med stort potentiale,« siger han.

Peter Høngaard Andersen er meget tilfreds med, at Microsoft vil betale for at få adgang til den danske forskning. Det har været et af succeskriterierne for QuBiz.

Microsoft oplyser ikke, hvor store pengebeløb virksomheden vil lægge i København.

»Men der er tale om betydelige beløb – også i sammenligning med vores bevilling på 80 mio. kr.,« siger Peter Høngaard Andersen.

Det betyder i realiteten, at hvor Innovationsfondens penge tidligere var med til at støtte forskningen på Københavns Universitet, bliver det nu nærmest omvendt, da Microsofts betaling for at få eksklusivitet til udnyttelse af forskningsresultaterne vil komme QuBiz til gavn.

Ifølge Ingeniørens oplysninger indebærer aftalen desuden, at Microsoft opretter, hvad der vil have karakter af en forsknings- eller udviklingsafdeling i København.

Hvis Danmark som følge af aftalen med Microsoft får en viden/praksis med indtil flere mennesker impliceret, så er det en vidensudvikling jeg kun kan hilse velkommen, også selvom det naturligvis vil være rart hvis det giver et kontant afkast til universitetet.

Men vi skal ikke sælge nogen eneret til Microsoft

  • 1
  • 1

De kvantecomputere, som jeg har hørt om, har ikke større beregningskapacitet, end en normal computer. Vil det ændre sig, med Microsofts kvantecomputer? Hvornår vil vi vide, om kvantecomputere er underlagt begrænsninger, f.eks. energi og hastigheds mæssig, så de aldrig kan konkurrere med normale PC'er?

Jeg syntes, at det vil virke sandsynligt, hvis computerens regnekraft har en sammenhæng med energien som tilføres systemet. Ingen energi, ingen beregning. Desto mere energi, desto hurtigere beregning, eller mere parallel beregning. Og dertil en Q faktor, der multiplicerer beregningseffektiviteten op, afhængigt af hvor god kvantecomputeren er, til at holde på energien, og bruge den til beregninger før den forsvinder.

Skulle eksistere en energimæssig sammenhæng med regnekapaciteten, så kan vi nemt risikere, at træerne ikke vokser ind i himmelen, og at vi reelt ikke kan løse de problemer, vi drømmer om. I dag ved vi ikke, om en sådan sammenhæng findes. Hvornår, vil vi være sikre på, at kvantecomputeren giver uendelig regnekraft?

Har vi en opgave, vi kan give Microsofts computer, der kan afgøre spørgsmålet uden tvivl?

Jeg syntes, at det er en vigtig opgave at få afgjort, om kvantecomputere har den uendelige parallelle regnekapacitet, som vi i dag tror på de besidder.

  • 0
  • 1

Jeg syntes, at det er en vigtig opgave at få afgjort, om kvantecomputere har den uendelige parallelle regnekapacitet, som vi i dag tror på de besidder.

Der findes mange problemer end kvantecomputer ikke kan løse bedre end en traditionel computer. Og udtrykket 'uendelig parallel regnekapacitet' er ikke særligt meningsfuldt.

Men der findes også en lang række problemer, den vil kunne løse hurtigere og lettere. Du kan se mine artikler herom i dagens papirudgave af Ingeniøren, som netredaktøren sikkert i weekenden også ligger frem på ing.dk. Men avislæserne skal lige have et forspring.

  • 4
  • 0

Artiklen er ikke helt korrekt. Microsoft har arbejdet på deres quantum computer siden 2005 og har i forvejen et lignende samarbejde med 20 andre universiteter.

  • 1
  • 0

Så mangler vi bare at de bliver lidt hurtigere.
Havde en bærbar på arbejdet den anden dag. I5, 8GB ram og SSD - tog det meste af en arbejdsdag med opdateringer, for så at fortælle mig at det mislykkedes - (windows 10). kan geninstallere linux mint på en times tid på en langt ældre maskine - Amd dual core med 2GB ram. Linux fortæller mig også at der nogle opdatering, som den lige ordner på et par minutter - uden at skulle genstartes eller genere mig yderligere.

  • 0
  • 0

I starten af årtusindskiftet var kvantecomputere genstand for megen debat. Det gik lidt heftigt til.
En gruppe tilhængere af kvantecomputerne mødte op hos en skeptiker for at diskutere det med den formastelige, der ikke troede på denne.
Efter 1/2 generation senere kommer den så på banen igen.
Så vidt jeg har forstået, vil kvantecomputere ikke konkurrere de nuværende computere ud, men supplere den på visse områder. F.eks. er den velegnet til at bryde krypteringer, idet den vistnok beregner alle mulighederne i et hug?

  • 0
  • 0

Jeg synes, at dette citat er sigende: »Det er fantastisk, at en stor international virksomhed kommer til Danmark for at hente den afgørende teknologi,« siger fondens direktør, Peter Høngaard Andersen.

Det vigtige ord er "hente". Microsoft åbner ikke udviklingsafdeling i Kbh. med dansk ekspertise eller lignende og skaber heller ingen danske arbejdspladser, men lægger nogle penge på bordet og henter teknologien hjem til USA. Formodentlig som en del af teknologi hentet alle mulige andre steder. Det er selvfølgelig fint at have bidraget med en brik eller to, men det havde været bedre om det var i DK at puslespillet skulle samles.

  • 0
  • 0