MHI Vestas presser sin 8 MW-mølle op på 9 MW
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

MHI Vestas presser sin 8 MW-mølle op på 9 MW

MHI Vestas 8 MW offshore vindmølle er nu opgraderet til en 9 MW – med samme rotorareal. Illustration: MHI Vestas

MHI Vestas kan nu trylle sin 8 MW-vindmølle om til en 9 MW-mølletype - dog med samme rotorareal. Det afslører selskabet i dag i en pressemeddelelse og fortæller samtidig, at prototypen på en 9 MW offshore-vindmølle har sat produktions-verdensrekord i december, hvor den producerede 216.000 kWh strøm på 24 timer på teststationen i Høvsøre.

Det svarer til, at den kunne forsyne 20.000 danske husstande med strøm i samme tidsrum.

Læs også: Vestas-mølle sætter verdensrekord: 192.000 kWh på et døgn

Ifølge pressemeddelelsen er det de specifikke, lokale vindforhold på et projekt, der skal afgøre, om vindmøllen skal opstilles som en 8 eller en 9 MW-mølle, men at den øgede energiproduktion pr. vindmølle vil give mere værdi til mange projekter og spare anlægsinvesteringer (CAPEX), når færre vindmøller er nødvendige for at nå op på en konkret havmølleparks planlagte kapacitet.

Læs også: Dong lægger op til vindmølle-battle på verdens største havmøllepark

Teknisk direktør i MHI Vestas Offshore Wind Torben Hvid Larsen, udtaler, at 9 MW-vindmøllen med rekorden nu har bevist, at den er klar til markedet:

»Vores 9 MW-vindmølle er en vigtigt brik, der vil gøre det muligt for offshore-industrien fortsat at kunne sænke prisen på vindenergi,« siger han.

Læs også: Siemens om opgraderet vindmølle: De samme vinger kan trække en 7 MW generator

Han understreger, at pålidelighed er en nøglefaktor for Vestas, og vindmøllen derfor er udviklet på basis af den eksisterende 8 MW-platform.
 
V164-8,0 MW-møllen er allerede installeret på 258 MW Burbo Bank Extension, og selskabet har i alt en ordrebeholdning på over 1,6 GW.
 

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg formoder at meningen med "Ordre-oversigt", er at informere om hvor mange ordrer MHI-Vestas har fået på den omtalte V164.

Rampion installeres i midlertid ikke med V164, men med V112-3,45 MW - som MHI-Vestas også bruger på Eneco Luchterduinen i Holland.

  • 3
  • 0

Ifølge pressemeddelsen var døgnproduktionen helt præcist 215999.1 kWh, og det bemærkes at 9 MW over 24 timer bliver til netop 216 MWh.

Nu angives rekordproduktionen med 7 cifres nøjagtighed, men mølleeffekten kun med 1 ciffer.

Så den opnåede produktion kunne skyldes at møllen helt præcist leverede en middeleffekt på 8.9999625 MW.

Måske skulle man bare have skrevet:
"9MW mølle holdt til at levere fuld effekt i 24 timer".

Hvad kommer den til at koste?

  • 0
  • 0

Det står der ihvertfald på MHI-Vestas www!
Man bliver gang på gang, forbavset over hvor meget ikke-korrekt info ing.dk "journalister" formår at publisere....

  • 0
  • 0

Det kunne være interessant at vide lidt om nøjagtigheden på de CT og VT der har målt produktionen :) Så vidt jeg husker har CT og VT til afregningsmålinger, normalt en nøjagtighed på 0,1 % i forhold til fuldt udslag, i det primære måleområde...

Hvad mener du med CT? Går ikke ud fra du mener den forkortelse vindmøllebranchen normalt hentyder til som CT (Coefficient of Thrust).

Det er forøvrigt en interessant vej Vestas går. De presser hermed meteorologerne, som skal levere meget præcise estimater for vinden på de specifikke sites.

  • 0
  • 0

Hvad mener du med CT? Går ikke ud fra du mener den forkortelse vindmøllebranchen normalt hentyder til som CT (Coefficient of Thrust).

I dette tilfælde menes der Current Transformer (Strøm transformer, der er monteret på lavspændings busbars, da det stadig er her der afregnes).
Disse strøm og spændings transformere er normalt klasse 0.1 til 0.5%, og indgår i målekæden for beregning af effekten som møllen levere.

  • 1
  • 0

Hvad mener du med CT? Går ikke ud fra du mener den forkortelse vindmøllebranchen normalt hentyder til som CT (Coefficient of Thrust).

CT = Current transformer / strømtransformer
VT = Voltage transformer / spændingstransformer

Det vil ikke undre mig at registreringssystemet har vist: 215999.1 kWh, men det vil være interessant at vide med hvilken nøjagtighed der er målt når nu de angiver så mange betydende cifre...

  • 0
  • 0

Det vil ikke undre mig at registreringssystemet har vist: 215999.1 kWh, men det vil være interessant at vide med hvilken nøjagtighed der er målt når nu de angiver så mange betydende cifre...

Målenøjagtigheden for vindmøller er et sted mellem 0.1% og 1%..
Det er ofte den samme måling der bliver brugt til at lukke effekt sløjfen, som også bliver brugt til møllens interne kWh tæller.
Årsagen til at tælleren ikke står på 216MWh, kan være at vinden ikke har været inden for området mellem rated (typisk omkring 12m/s), og high wind operation ramp down (typisk 25 m/s) i hele måleperioden.
Hvis middelvinden i rotor planet kommer under rated vind i 5-10 sekunder begynder effekten fra møllen at falde, selvom middelviden i måleperioden er over rated vind.
Da måleperioden for effektkurver er 10min, betyder det er effektkurven bliver afrundet i knækket ved rated vind.

  • 2
  • 0

CT = Current transformer / strømtransformer
VT = Voltage transformer / spændingstransformer


Den kræver vist nærmere forklaring for os, der kun har almindeligt elkendskab.

De transformere, jeg kender, transformerer både strøm og spænding. Enten går spændingen ned, og strømmen går tilsvarende op (minus tab). Eller også går spændingen op, og strømmen går tilsvarende op.

Så hvad gør en strømtransformer, og hvad gør en spændingstransformer?

  • 2
  • 0

Så hvad gør en strømtransformer, og hvad gør en spændingstransformer?


Strømtransformere transformerer en stor strøm til en lille strøm der er mulig at måle for almindeligt udstyr. Det kan være man har et amperemeter der maksimalt kan tåle 5 A, for at måle en strøm på f.eks. 2000 A, så sætter man en 2000/5 strømtransformer imellem den primære strøm og måleudstyret. Når der løber 2000 A i primærkredsen, vil der løbe 5 A i sekundærkredsen.

Spændingstransformere gør de samme, de konverterer f.eks. 60kV/kvrod(3) til typisk 100V/kvrod(3) eller 110V/kvrod(3)

  • 1
  • 0