MHI Vestas leverer verdens største møller til flydende havmølleprojekt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

MHI Vestas leverer verdens største møller til flydende havmølleprojekt

Illustration: MHI Vestas

MHI Vestas skal levere vindmøller til en flydende, fransk havmøllepark, hvor ordren lyder på tre V164-møller på hver 10 MW. Det i alt 30 MW store pilotprojekt, Eoliennes Flottantes du golfe du Lion (EFGL) skal efter planen stå færdigt i 2022.

Bag projektet står et konsortium, der består af blandt andet franske Engie og portugisiske EDP Renewables.

»MHI Vestas er stolte over at blive valgt som den foretrukne vindmølleleverandør til vores andet flydende projekt i Frankrig,« lyder det fra kontraktchef i MHI Vestas Albert Winnemuller i en pressemeddelelse.

»Vi fortsætter med at forbedre vores teknologi og erfaring inden for den flydende sektor og er usædvanligt glade for at installere verdens første 10 MW-møller for EFGl.«

Det er anden gang i løbet af seks uger, at MHI Vestas er blevet valgt til at levere vindmøller til det franske marked for flydende havmøller. Den 7. oktober blev MHI Vestas valgt til at levere tre V164-9,5 MW-møller til projektet Groix & Belle Ile.

Vindmøllerne planlægges at skulle samles i den franske havneby Port La Nouvelle, hvor de monteres oven på WindFloat-platforme, der er halvt nedsænkelige, flydende fundamenter.

Herefter skal de sendes mere end 16 kilometer væk fra Frankrigs sydøstkyst ud fra Leucate og Le Barcares.

EFGL er MHI Vestas' femte flydende offshore-vindprojekt og følger WindFloat 1, Windfloat Atlantic, Kincardine og Groix & Belle Ile.

EDP Renewables, Engie og MHI Vestas har tidligere samarbejdet om WindFloat Atlantic-projektet, hvor der i øjeblikket installeres tre V164-8,4 MW-møller i Portugal.

Læs også: MHI Vestas leverer verdens største flydende havmøller til Portugal

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Største?

"Hywind Scotland" parken blev sat i drift for 2 år siden og er ligeledes på 30 MW. Så målt på effekt bliver EFGL ikke dét største, men lige så stor som en anden eksisterende park.

  • 3
  • 0

Godt set. I pressemeddelsen fra MHI-Vestas står det klarere:

"Once installed, EFGL will feature the world’s most powerful wind turbines in commercial operation, a landmark achievement for the burgeoning floating offshore wind market."

  • 2
  • 0

Desuden leverer Hywind med en kapacitsfaktor på 65+%.
Ikke meget under a-kraftens globale gennemsnit på ~80%. ;-)

Jeg er ivrig fulgt med på Hywind-prosjektet for å se hva som er langsiktik kapasitetsfaktor. De første tre månedene (november,desember og januar om jeg husker riktig) lå den på 65%. Ny informasjon kom endelig en måned eller to siden, som viser 55% over året (eller årene).

Jeg antar at vinden er ganske stabil ute på havet og hadde gjerne sett statistikk fra Hywind Scotland som viser utnyttelse fra time til time siste tre år. Det vil forhåpentligvis vise en ganske jevn produksjon!

  • 5
  • 1

Hej Jimmy Sølvsteen Nielsen

ganske rigtigt, men bare en brøkdel af en enkelt A-reaktor.


F.eks er det knap 1/50 af Olkiluoto 3.
Man læser i John Johansens link https://qz.com/1650433/hywind-scotland-mak... ser man at Equinor (ex Statoil) påtænker at bygger 13 GW flydende havvind indtil 2030. Det er cirka 8 gange Olkiluoto 3, på nogenlunde samme tid som Olkiluoto 3.
Mon ikke vi kan sige at vindkraft har forladt barneværelset og er ved at bevæge sig ind i de "voksnes" rækker?

  • 8
  • 2

Hvis vi bygger rigtig mange af dem, kan de lige nøjagtigt følge med tilvæksten i Internettets el-forbrug.
Hvis vi bygger nogle batteribackup, så kan de sågar også levere strømmen til kryptovalutta mining.

Det må også være muligt at kombinerer bølgekraft med flydende vindmøller, og så bare stille nogle millioner møller op.

Resten af energien kan vi få ved CO2 neutral biomasse afbrænding og hydro.

  • 0
  • 3

Har du ikke nogle links, Ketill?

Desverre kan jeg ikke finne en referanse nå. Skulle ha tatt vare på den. Dersom noe dukker opp, vil jeg prøve å formidle informasjon.

Synes ellers at det er fantastisk at denne vindparken har virket problemfritt fra første dag og nå to år! Standard vindturbin, men har modifisert styringssoftware for å justere for for bevegelser i nacellen etc.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten