MHI Vestas leverer verdens største flydende havmøller til Portugal
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

MHI Vestas leverer verdens største flydende havmøller til Portugal

Illustration: Principle Power

Konsortiet WindPlus, som er ledet af portugisiske EDP Renewables, har bestilt tre havvindmøller fra MHI Vestas til sit næste trin af projekt flydende vindmøller, kaldet WindFloat Atlantic.

De tre 8,4 MW møller med 164 meter rotordiameter vil være de største og mest kraftfulde vindmøller nogensinde installeret på et flydende fundament til søs.

Læs også: Flydende Vestas-mølle er nu slæbt ud til test 15 km fra kysten

Byggeriet af de tre flyde-fundamenter er netop gået i gang på virksomheder i Portugal og Spanien.

Ifølge firmaet Principle Power fra Seattle, der står bag konceptet, regner de med, at den flydende havmøllepark på tilsammen 25 MW effekt vil være i drift i 2. halvår 2019.

Læs også: Statoil sætter batteri på verdens største flydende havvindmøllepark

Pilotanlægget med Windfloat-platformen benyttede en 2 MW Vestas-vindmølle. Fundament og mølle blev sejlet ud på plads i januar 2012 og pillet ned igen i 2016. Illustration: Principle Power

Vestas har tidligere leveret en 2 MW-vindmølle til pilotprojektet, der bestod af en enkelt flydende fundament med en vindmøller på, som blev sat i drift primo 2012.

Pilotanlæg pillet ned igen

I juli 2016 blev fundament og vindmølle slæbt ind til land og adskilt efter at have gennemført alle planlagte tests.

For MHI Vestas handler projektet især om at få adgang til vigtige erfaringer fra både installations- og driftsperioden. Det gælder både driftens påvirkninger af selve vindmøllen og dens fundament samt på hovedkomponenter og i sidste ende ydelsen:

Læs også: Stiesdals flydende havmøllefundament får 9 mio. kroner til videreudvikling

»Vores tidligere erfaring med det halvt nedsænkelige flydende fundament giver os stor tillid til dette projekt,« siger MHI Vestas Chief Technology Officer Torben Larsen i en pressemeddelelse.

Fidusen ved Windfloats platformkoncept er, at den er nem at montere, fordi alt på forhånd er samlet i tørdok. Derefter slæbes hele herligheden ud på plads og fæstnes på bunden med fire fortøjninger.

Læs også: Svenskere tester flydende havmølle med vertikale blade

Platformen, som i pilotprojektet med 2 MW-møllen kostede 175 mio. kroner, er designet til at bære møller på helt op til 10 MW.

Vandet pumpes rundt

Pontonerne er halvt neddykkede, og man pumper vand fra ponton til ponton alt efter vindens retning for at stabilisere platformen ved vejrskift.

Princippet giver ifølge Joao Metelo, Principle Power's CEO, mulighed for at placere offshorevindprojekter på steder med den mest rigelige vindressource, uafhængig af vanddybden.

Læs også: Flydende havmøllepark på vej ved Skotland

 
»Vi mener, at dette projekt, der kombinerer state-of-the-art offshore-vindmølleteknologi med state-of-the-art fundamentdesign, viser, hvordan WindFloat kan være attraktiv for projektudviklere i Europa og rundt om i verden«, sagde Metelo da man satte byggeriet af de tre nye platforme i gang.

På Principle Powers hjemmeside ligger denne interaktive grafik med mange flere detaljer om konceptet. Siden åbner langsomt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten