MH370: Skanderborg-software skal behandle eftersøgningsdata
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

MH370: Skanderborg-software skal behandle eftersøgningsdata

Havundersøgelsesskibet Seabed Constructor har hjemhavn i Bergen, og blev søsat i 2014 med plads til en besætning på 102, helikopterlandingsplads og kran på dækket. Dele af softwaren om bord er dansk fra Eiva i Skanderborg. Foto: Seabed Swire

Den 8. marts 2014 forsvandt Malaysia Airlines MH370 med 239 mennesker om bord på vej fra Kuala Lumpur i Malaysia til Beijing i Kina. Det er aldrig lykkedes at lokalisere flyet.

Eftersøgningen blev opgivet for et år siden, men Malaysias myndigheder forhandler nu med det amerikanske selskab Ocean Infinity om en ny eftersøgning ved hjælp af otte autonome undervandsdroner og et stort norsk havundersøgelsesskib.

Aftalen forventes at komme i stand inden for få dage, og hvis det sker, bliver der glæde på virksomheden Eiva i Skanderborg. For her har ingeniører og dataloger udviklet et styresystem, der skal hjælpe med hurtigt at behandle data om bathymetri (dybder) og intensiteter fra Multi Beam-sonar af de mange timers data fra undervandsdronerne.

Firmaet Eiva har løbende gennem 2017 leveret softwaren til det norske selskab Swire Seabed, som Eiva har samarbejdet med i mange år, fortæller software manager Ole Kristensen.

Projektet har gavnet Eiva på flere måder

Eiva er næsten 40 år gammel, og har cirka 60 ansatte. Kunderne er firmaer, der leder efter olie, anlægger olierørledninger og kabler, havvindmølleparker og dokumenterer ting på havbunden.

Læs også: Super-avanceret sensorteknologi skal finde MH370

Virksomheden udvikler softwareløsninger om bord på skibene til dataindsamling og databehandling, så firmaerne kan udføre operationerne. Altså løsninger, der knytter tingene sammen.

En af kunderne er altså norske Seabed Swire. Og Eiva kom i spil, fordi det pågældende skib, Seabed Constructor, i forvejen har navigationssoftware fra Eiva om bord.

»For os har samarbejdet med Swire Seabed været en kæmpe fordel, da innovative kunder er med til at skubber grænser for det mulige, og dermed gør vores løsning endnu bedre. Det betyder også at vore udviklingsingeniører – en god blanding af ingeniører og dataloger – har en tæt dialog med kunden fra start til slut af et sådan udviklingsprojekt,« siger Ole Kristensen.

6-8 gange mere data uden flere hænder

Hidtil har rederier måske haft et skib og en eller to undervandsdroner til at undersøge havbunden.

Læs også: Norsk ‘skattejægerskib’ stævner ud for at lede efter MH370

»Men Seabed Swire bestemte sig for, at selskabet ville revolutionere dataindsamlingen. De ville se på, om man kan styre mange flere autonome enheder på samme tid. Det er der ikke noget hokuspokus i, men udfordringen er den ekstra datamængde,« siger Ole Kristensen.

Seabed Swire ville nemlig seks- til ottedoble mængden af data uden at øge antallet af mennesker til at udføre opgaverne med databehandling, for mandskab koster mange penge, og det er svært at skaffe specialiserede folk.

Kig på dataprocesseingsflow

Hovedudfordringen var databehandlingen. Det vil sige, hvad der sker med data, når én af de autonome undervandsdroner kommer tilbage til skibet? Løsningen blev automatisering ved hjælp af Eivas software.

Læs også: Endelig rapport om MH370: Det forsvundne fly forbliver et mysterium

»Når AUV’en (undervandsdronen red.) kommer frem til skibet, skal data igennem en masse forskellige steps, inden de er klar, kvaliteten er god nok, og de kan kombineres med andre typer sensorer osv. Så vi kiggede på deres dataflow for at se, hvad de gør med dataene for at se, hvor man kan automatisere ting, så behandlingen sker på store computere og parallelt,« siger Ole Kristensen

»Så fra, at mange opgaver har været manuelle, hvor der har siddet nogle operatører med noget software og loadet filer ind og kigget på dem, er det softwaren, der selv tager fat i data og gør så meget, som den overhovedet kan. Kun hvis der er problemer med kvaliteten, bliver operatøren bedt om at træffe et valg. Nu er Seabed Constructor i stand til at styre seks eller otte enheder uden brug af ekstra mandskab. Ligesom man kan gøre mere med data i dag end tidligere,« fortæller Ole Kristensen.

Screenshots fra Eivas software i forbindelse med en havbundsundersøgelse. Foto: Eiva

Høj hastighed er afgørende

Eiva har som nævnt leveret software til Seabed Constructor løbende gennem 2017, og hastigheden i dataprocesseringen blev undervejs speedet op med flere faktorer.

»Det har været en læreproces, hvor vi også har set på, hvilken del af processen, der tager længst tid og puttet ressourcer ind på at forbedre det«, siger Ole Kristensen.

»Det eneste vi skal undgå er jo, at de opbygger en flaskehals, så de bare opbygger stadig større backlog, for så har de ingen chance for at indhente det og undersøge data fra havbunden. Dataprocesseringen skal være færdig, inden den næste undervandsdrone kommer op, så man er klar til at tage data fra den,« forklarer han.

Man regner med, at undervandsdronerne vil være i vandet i cirka 50 timer ad gangen.

Seabed Swire vil på grund af konkurrencehensyn ikke oplyse, hvor mange data de kommer til at modtage fra dronernes datalogger efter sådan en tur.
Men interne test på Eiva på et tilsvarende data viser, at det tager 1,8 timer at foretage dataprocesseringen fra 50 timers data.

Det menneskelige øje til sidst

Det bliver i sidste ende stadig menneskelige øjne, der beslutter, om der skal kigges nærmere på de fund, som data fra de autonome undervandsdroner viser.

Læs også: Efterforskere bag MH370 flyulykke: Her er alle tal - hjælp os med gåden

»I dag er det menneskeøjne, der kigger på data. Men på lidt længere sigt vil man også begynde at automatisere det, for der vil være masser af mønstergenkendelse og machine learning,« siger Ole Kristensen.

Søværnet har gennem flere år haft forsøg med minejagt, for at se hvor meget man automatisk kan genkende, når man fjerner det menneskelige øje fra det aspekt.