MH370-rapport: Batteri i sporingsenhed døde et år før flystyrt
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

MH370-rapport: Batteri i sporingsenhed døde et år før flystyrt

Det er stadig uklart, hvad der skete med passagerflyet MH370, som forsvandt 8. marts sidste år. En ny havarirapport fra de malaysiske myndigheder giver ikke mange svar. Den beskriver dog, at batteriet i en af de undervands-positionsbøjer, der sidder i flyets sorte boks, holdt op med at virke et år før ulykken.

Ifølge rapporten skyldtes det døde batteri en fejl i vedligeholdelsespapirerne, og dermed har bøjen sandsynligvis ikke udsendt signaler, som eftersøgerne kunne opfange.

Det er et krav, at batteriet skal virke i 30 dage efter et flystyrt, men det er sandsynligvis ikke på grund af det konkrete vedligeholdelsessvigt, at man efter et års eftersøgning ikke har fundet vraget af det forsvundne fly eller de 239 passagerer.

En positionsbøje i flyets anden sorte boks skulle nemlig – ifølge rapporten – være fuldt opdateret.

Læs også: Østasien forbedrer flytracking et år efter MH370-styrt

Rapporten leverer altså ingen svar på, hvad der er sket med flyet, og ifølge Paul Hulme Harrison, der er formand for Ingeniørforeningens flytekniske selskab, er der intet nyt under solen.

»Som jeg ser det, så er der ikke noget nyt i rapporten. Man siger hverken, at det er mest sandsynligt, at det er en teknisk fejl, eller at det er mest sandsynligt, at der står nogle mennesker bag det,« siger han til Ritzaus Bureau.

Batteriet skulle være skiftet, fordi producenten kun garanterede at det kunne leve op til specifikationen til det tidspunkt, der har utvivlsomt stadig været energi at hente, men muligvis ikke til de 30 dage som specificeret.

  • 3
  • 1

Denne artikel (som stort alle andre om den nye rapport) (og Ingeniørens kilde) overser et ganske interessant aspekt, selv om udkommet er 'negativt'.

Alle besætningsmedlemmer har fået deres privatliv gransket, og ingen steder er der tegn på misbrug eller pludselige ændret opførsel.

Desuden er en række overvågningsvideoer gennemgået, hvor man følger kaptajnens (og til dels styrmandens) ankomst til lufthavnen og opførsel frem til boarding. De er blevet sammenlignet med opførslen for de samme personer ved et antal tidligere flyafgange. Der er intet i opførsel, ansigtsudstryk mm der adskiller piloternes opførsel fra optakten til tidligere flyvninger.

Det modsatte havde jo været mere interessant, og selv om den normale opførsel intet beviser om uskyldighed i forhold til lumske planer om selvmord eller lignende, så giver det dog et bidrag til det samlede billede.

  • 7
  • 0

I forbindelse med eftersøgningen har der været meget fokus på pingerne, men i MH370’s tilfælde er pingerne li gyldige. Pingerne har en begrænset rækkevide. Man antager kun at MH370 ligger et eller andet sted i det Indiske ocean, men den kunne også være vendt om i lav høde og være fløjet ud over Stillehavet. Reelt har man formentlig aldrig været inden for rækkevide af pingerne.
Lidt kort sagt, pingerne hjælper med at finde en nål i en høstak, men lige nu leder man efter en mark med en høstak.
Fokuseringen på pinger hører fortiden til, erfaringen fra AF447 er at har man en omtrentlig havari position, finder man også vraget, inklusiv FDR/CVR.

  • 2
  • 0