MH370-katastrofen fører til nyt krav om livestreaming af data fra fly
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

MH370-katastrofen fører til nyt krav om livestreaming af data fra fly

Mens efterforskere håber på at få svar på, hvorfor det forsvundne MH370 foretog en mystisk uvending over det Det Sydkinesiske Hav, er det tvivlsomt, om svaret overhovedet findes i de såkaldte sorte bokse. Det skriver Jyllands-Posten.

Flyet, der styrtede ned i Det Indiske Ocean, kan blive utrolig svært at lokalisere, fordi Det Indiske Ocean er fyldt med dybe bassiner, lange bjergrygge og vilde vejrforhold. Men selv hvis det skulle lykkes at finde vragresterne og de sorte bokse, så vil de afgørende samtaler mellem piloterne ikke kunne genskabes.

Læs Ingeniørens fokus om Malaysia Airlines MH370

De sorte bokse har nemlig to funktioner. En såkaldt flight data recorder (FDR), som registrerer flyets data de sidste 25 timer inden nedstyrtning, og en cockpit voice recorder (CVR), der optager to timers samtale i cockpittet.

Det er problematisk, for de afgørende samtaler mellem piloterne skete formentlig mange timer inden nedstyrtning, og to timers optagelse er altså ikke tilstrækkeligt til at fange det afgørende vendepunkt.

Læs også: Norske undervandsdroner søger efter MH370

Derfor mener flere iagttagere, at det er nødvendigt med nye metoder. I stedet for at gemme dataene i en boks på flyet bør de streames direkte ud til et globalt system, på samme måde som Nasa gjorde det fra rumfærgerne.

»Datastreaming kan være en baggrundsfunktion i et system, der ellers fungerer fint for en operatør under normale omstændigheder,« siger Richard Hayden, chef for Flyht Aerospace Solutions, som producerer streamingudstyr, til Sky News.

Få de seneste nyheder om jagten på MH370 i din indbakke - abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

Ifølge Richard Hayden kan man indføre sådan et system for relativt små investeringer.

»Det kræver globalt set ingen større investeringer i infrastrukturen at implementere dette datatransmissionsystem, og dermed er der ingen større omkostninger forbundet med at have den slags udstyr på plads i alle fly,« siger Richard Hayden.

Læs også: Her er de vigtigste teknologier i eftersøgningen af MH370

Chris McLaughlin, en talsmand for det britiske satellitfirma Inmarsat, der hjalp med at indsnævre MH370's nedstyrtningssted, vurderer, at det vil koste omkring 1 dollar pr. flyvetime for et nyt datastreaming- og trackingsystem.

Flyindustrien advarer om, at prisen på et nyt system i sidste ende vil ende på kundernes regning.

Jagten på det franske Air France-fly, der styrtede ned i 2009, endte dog med at koste 201 millioner kroner. Her kunne man i første omgang ikke finde de sorte bokse, og senere var det svært at analysere datamaterialet. Omstændighederne omkring ulykken var et mysterium i over et år.

Læs også: Sådan gav unik dataanalyse og Dopplereffekten svar på MH370’s rute

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Online live streaming virker kun når der er strømforsyning, effektbehovet er så stort at det kræver tilslutning til flyets strømforsyning via circuit breaker, der kan afbrydes.
Med 2014 FLASH-RAM må det være muligt at konstruerer en data rekorder der kan gemme 25 timers cockpit tale + 25 timers flight data, forsynet med et backup batteri der sikre data fra hele flyvningen. Samtidigt må indeslutninger beskytter flyet mod en kortslutning af batteriet. Hvis det hele så kan pakkes i en kasse der svare til dagens CVR/FDR, med mulighed for plug and play udskiftning, er der mulighed for at det kan implementeres inden for overskuelig fremtid.
Alle rutefly er udstyret med en automatisk nødsender (ELT). Hverken på AF477, C130 Kebnekaise eller MH370 er ELT’en blevet aktiveret. Kræfterne har været så store at ELT’en er blevet destrueret, nu er ELT’en først og fremmest beregnet for at rede menneskeliv, så ELT’en har sådan set levet op til sit formål når alle ombord er omkommet ved styrteet. Men af hensyn til de pårørende og havariefterforskningen bør man nok arbejde på at udvikle en mere robust ELT.
Det antydes i artiklen at AF447 FDR/CVR gav problemer med data recovery, det eneste problem var at finde havaristedet, da man først fandt vraget, som lå inden for et begrænset område, var det ikke det store problem at bjerge FDR/CVR og downloade data. Man bjergede også store dele af vraget inklusiv en del af de omkomne. Nu er bjærgning fra 4 km’s dybde ikke enkelt, men grundlæggende er det bare et arbejde der skal udføres af de rette eksperter.

  • 1
  • 0

Der findes jo brugbare satellit-mobiltelefoner som selvfølgelig bruger fysisk små batterier. Det antyder noget om, at 12 timers datatransmission er muligt med begrænset strømforbrug. Og så kan der jo lades på batteriet - indtil en Circuit breaker (automatsikring) eventuelt udløses.

Det er jo ikke svært at lave en prioriteret liste over de data som ønskes transmitteret - en liste som spænder fra vitalt og kritisk til rutine og "rart at vide". Denne transmission skal naturligvis være autonom uden mulighed for indgriben inde fra flyet (hijacking). Det forhold at der allerede findes transmission af visse data forhindrer ikke redundans.
Min liste ser således ud:
- nødsignal
- alarmsignal
- position regelmæssigt (incl. højde, hastighed)
- flightplan ændringer
- ACARS information (som vist er dækkende for visse behov)
- f.eks. cockpit voice

Prøv at holde denne liste op mod nedstyrtninger og hijacks; mon ikke flykontrol og myndigheder havde været meget klogere med en del af denne information - f.eks. bare de 4 første.

Jeg er enig i, at der må være et problem med ELT siden de ikke har virket i de nævnte tilfælde.
På skibe har man en EPIRB, som udløses af vandtryk. Mon ikke man kunne finde et sted på et fly, som ikke destrueres (øverst på halen), og hvorfra en bøje udløses ved styrt i vand ?

  • 0
  • 0

I en tidligere tråd har jeg gættet på, at prisen for livestreaming fra fly ville være lille, og at det derfor ville blive obligatorisk snart. Det er så blevet modsagt af en leder fra flying.com fra 26/3, hvor der blev anslået en pris på $100.000 pr. fly - dog uden uddybning.

Jeg tvivler ikke på, at det er teknisk muligt at installere sådan et udstyr med uafhængig strømforsyning.

Men hvis man pålægger passagerfly en udgift på over en halv mio. kr. pr. fly, for at installere et stykke sikkerhedsudstyr, som det vel endnu ikke er påvist kunne have reddet et eneste menneskeliv, må man vel konstatere, at det som flyselskaberne (og dermed passagererne) betaler for, er at myndighederne skal slippe for at se så hjælpeløse ud, når et fly forsvinder. Ganske vist er eftersøgningen kostbar, men hvor tit er det nu at passagerfly forsvinder? Bortset fra AF447, som der blev fundet vragdele fra efter et par dage - hvornår er der sidst forsvundet et passagerfly?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten