MgO-skandalen: Tryg afviser erstatning, mens Frida betaler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

MgO-skandalen: Tryg afviser erstatning, mens Frida betaler

Selv om de har tegnet byggeskadeforsikring, så får forsikringsselskabet Trygs kunder ikke noget ud af at klage, når de opdager, at deres huse er bygget med fugtsugende MgO-plader. Efter forsikringsselskabets opfattelse kunne de entreprenører, der valgte at bruge pladerne som vindspærre, nemlig ikke vide, at pladerne kunne forårsage fugtproblemer. Det forklarer Kasper Riis, kommunikationschef i Tryg, til Jyllands-Posten.

»Da husene blev opført og afleveret tilbage i 2011, var brugen af MgO-plader almindelig anerkendt. Derfor bliver sagen afvist. Det fremgår af forsikringsbetingelserne, at hvis de materialer, der er anvendt, er godkendt på det tidspunkt, da de bliver anvendt, og de i øvrigt anvendes korrekt, er der ikke et ansvarsforhold over for den, der har monteret pladerne,« siger Kasper Riis til avisen, der har spurgt til forsikringssituationen i et rækkehusbyggeri ved Herning, hvor pladerne allerede har udløst massive fugtskader.

Læs også: Husfirma lukker efter MgO-sager

Lille forsikringsselskab udbetaler erstatning

Den samme holdning som Tryg har forsikringsselskabet Caplloyd, som også nægter at dække MgO-skader via byggeskadeforsikringer. Imens har det mindre forsikringsselskab Frida Forsikring valgt at betale for udskiftning af pladerne i 11 huse.

»Vi tager udgangspunkt i ånden i lovgivningen og ikke, om skaderne eventuelt kan være udviklingsskader. Byggeskadelovgivningen er en forbrugerbeskyttelseslovgivning,« siger Finn Fabricius, adm. direktør i Frida Forsikring, til Jyllands-Posten.

68 sager om private byggerier

Avisen har ringet til seks forsikringsselskaber og fået oplyst, at der indtil videre er indgivet skader på 65 bygninger via byggeskadeforsikringer og 3 via ejerskifteforsikringer. I ejerskifteforsikringer er der ikke forbehold for udviklingskader, så to af ejerskifteforsikringssagerne er afsluttet med erstatning, mens én er blevet afvist med den begrundelse, at der endnu ikke var set skader.

Læs også: Byggefond: Uvidenhed kan ikke undskylde brug af fugtsugende MgO-plader

De afvisende forsikringsselskaber kan imidlertid blive nødt til at revidere deres argumentation om, at der er tale om udviklingsskader. Ifølge Byggeskadefonden foreligger der nemlig nu syns- og skønsrapporter fra flere byggerier, der tyder på, at brugen af pladerne ikke kan undskyldes med uvidenhed.

Syns- og skønsrapporter går i begge retninger

‘Indtil videre tyder skønserklæringerne på, at der ikke er tale om ‘udviklingssvigt’. Der har i mange år været viden om magnesiumholdige materialers uheldige, fugtsugende egenskaber – men de involverede entreprenører, rådgivere m.fl. glemte eller undlod desværre at undersøge og anvende denne viden,’ skriver fonden således i sin årsberetning.

Omvendt kender Dansk Byggeri ifølge projektdirektør Henrik Fausing til rapporter, der peger i den modsatte retning.

Den første voldgiftssag forventes afgjort i løbet af efteråret. Men den afgørelse vil formentlig ikke være nok til at danne præcedens alene. Når Byggeskadefonden og Dansk Byggeri kan berette om syns- og skønssager, der taler henholdsvis imod og for, at der er tale om udviklingssvigt, skyldes det nemlig usikkerheden om, hvornår brugen af MgO-plader kan siges at være i overensstemmelse med god byggeskik.

I de første byggerier, hvor der blev brugt MgO-plader, vil man formentlig have svært ved at argumentere for, at brugen var god byggeskik, mens entreprenørerne på de senere byggerier, hvor MgO-plader var blevet meget udbredt, bedre kan gøre det.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er simpelthen svineri af værste skuffe, det er vel netop grunden til at man tegner forsikringen, i tilfælde af at det der bliver opført skulle vise sig at være uhensigtsmæssigt?
Hvis de vidste på forhånd at det kunne skabe problemer, så var sagen jo helt anderledes, men det er jo ikke sket i de her tilfælde.

  • 5
  • 1

Vi har samme erfaring med Topdanmark på et 1 år gammelt parcelhus af træ.
Det er bekendtgørelsen om Byggeskadeforsikring det er galt med.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten