MgO-skandalen rammer nu også Sverige
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

MgO-skandalen rammer nu også Sverige

Efter afsløringerne af MgO-pladernes fugtsugende egenskaber i Danmark, har Villaägarnas Riksförbund i Sverige bedt forsker og konsulent Olof Mundt-Petersen undersøge, om de svenske husejere står med samme problem som man gør i Danmark. Og det gør de, viser hans undersøgelser. Illustration: Byggeskadefonden

Efter afsløringen af problemer med de fugtsugende MgO-vindspærreplader i Danmark, begynder klagerne nu at tikke ind hos de svenske leverandører og myndigheder.

En undersøgelse lavet for Villaägarnas Riksförbund afslører, at flere svenske importører af byggematerialer sælger de omstridte MgO-plader på det svenske marked. Siden 2009 har importøren STO alene solgt 10.000 til 15.000 magnesiumholdige MgO-plader af mærket Eco Board – samme mærke, som er brugt i flere af de fugtramte danske bygninger.

Efter afsløringerne af MgO-pladernes fugtsugende egenskaber i Danmark, har Villaägarnas Riksförbund i Sverige bedt forsker og konsulent Olof Mundt-Petersen undersøge, om de svenske husejere står med samme problem som man gør i Danmark. Og det gør de.

Konklusionen fra Olof Mundt-Petersen er, at de magnesiumholdige plader, der er anvendt i Sverige, kan blive til en klæbrig, geléagtige masse, der taber i styrke, når de kommer i kontakt med fugt.
Magnesiumchlorid fra pladerne kan angribe og nedbryde stål, hvilket betyder, at skruer og andre fastgørelser kan ruste væk. Pladerne må derfor ifølge Olof Mundt-Petersen ikke anvendes i de ydre dele af tag og vægge eller i nogen form for miljø, hvor de kan blive våde.

En skandale

Illustration: MI Grafik / Martin Kirschgässner

Byggeteknisk ekspert i Villaägarnas Riksförbund Johan Smeds kalder det en skandale:

»Folk har kørt på uden at tænke sig ordentligt om. Vi går ud fra, at pladerne findes i et større omfang i vores huse i dag. Det er ikke sikkert, at alle husene er ramt af skader, men risikoen stiger,« siger han.

Læs også: Årtiers værste byggeskandale: Populære vindspærreplader har skadet tusindvis af boliger

Ud fra de henvendelser, man allerede har fået hos Villaägarnas Riksförbund, anslår John Smeds, at omfanget er langt større end de 10.000 til 15.000 plader, der er solgt via STO.

»Der er jo mange andre end STO, der har solgt pladerne. Vi kender slet ikke omfanget af problemet endnu,« siger han.

Godkendte plader

Ligesom i Danmark har MgO-plader i Sverige gennemgået en række tests og er blevet udstyret med diverse certifikater. Eco Board er eksempelvis blevet godkendt af Swedcert og har desuden gennemgået en række af de svenske P-mærknings-tests.

Læs også: VEJLEDNING: Sådan opklarer du, om der er ødelæggende MgO-plader i dit hus

Men heller ikke i Sverige har man testet pladerne for deres evne til at absorbere fugt, før de kom på marked.

Ikke ukendt problem i sverige.

Allerede tilbage i 2010 advarede Sveriges førende fagblad for byggesektoren, Byggindustrin om problemerne med de magnesiumholdige MgO-plader, og anbefalede, at man ikke anvendte dem i fugtigt miljø. Og på det tekniske universitet ved Lund udførte man for to år siden en undersøgelse af, hvordan forskellige vindspærreplader blev påvirket af fugt. Undersøgelsen konkluderede, at de magnesiumholdige MgO-plader klarede sig dårligst og mistede mest styrke, når de blev udsat for fugt.

I efteråret modtog STO den første klage over høje fugtniveauer i en bygning i Skåne og iværksatte en undersøgelse af Eco Board-pladerne. Indtil i dag har STO modtaget cirka 15 klager over MgO-pladerne.

Læs også: Kemiker: Byggeriet brugte saltvands-plader uden at ane, hvad de er lavet af

STO har nu stoppet salget af Eco Board, men flere andre importører sælger fortsat MgO-plader på det svenske marked under navne som Magna Board og Wekla Green Eco Board.

»Ingen af de øvrige leverandører mener, der er problemer med deres plader,« fortæller Johan Smeds.

En sag for myndigheder og domstole

Villaägarnas Riksförbund har nu anmeldt de magnesiumholdige vindspærreplader til Boverkets marknadskontroll, som er det svenske kontrolorgan for byggematerialer, i håb om, at de nu vil iværksætte en undersøgelse magen til Byggeskadefondens kortlægning af problemet i Danmark.

Hvem der i sidste ende kommer til at betale for den svenske MgO-skandale, tør Johan Smeds ikke gætte på.

»Jeg er ikke jurist,« siger han og antyder, at de svenske boligejer muligvis går en fremtid med retssager i møde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis problemet har været kendt i Sverige i 5 år, hvorfor har man så ikke reageret før?

  • 0
  • 0

Jeg tolker MgO fænomenet i retning af, at magnesiumkloriden i pladerne suger vand, og derefter siver en mættet magnesiumkloridopløsning ud og skader træværk og beslag.
Ved at skifte pladerne fjerner man den del af magnesiumkloriden, der endnu ikke er udvasket fra pladerne.
Er der nogen, der har fortalt den del af magnesiumkloriden, der allerede er udvasket og nu sidder i træværk og på beslag, at den fremover skal holde op med at suge vand?
Eller skal både vådt træværk og beslag skylles grundigt, eller skal de skiftes sammen med pladerne?

  • 1
  • 0

Hel misager ligger i at de Troltex plader er belagt med plastik, plastik er BANDLYST i bygnings konstruktioner.

I 1970 byggede vi Furesøhuse en bygherer ville ha huset færdig på rekord tid i efteråret, taget var lagt alle vinduer/døre isat, centralvarme anlægget var indlagt og alle radiatorer kørte derud af.

Men der var ikke lagt lofter og isoleret så man ville spare på olien, patu skulle der sættes plastik op under spær'ne jeg protesterer voldsomt men det ville man ikke høre på fra en tømmer svend ok så skal de fane,me få kærligheden at se, så op med det lorte plastik. Mandag morgen lå der en bunke vand ( ca 50l liter pr fag) oven på plastikken i hvert spær fag, de måbede så meget og øjnene hang ud af hover på dem og hvad gør vi så nu, vi skar et snit i plastikken ( så kunne det smides væk ) alle spærfag og alt det vand faldt så ned på betonog alle bjælker så det hele var pisse vådt, klaplaget var nu lige så fugtigt som dag der var færdigt støbt. Jeg havde givet det råd at lade alle vinduer stå åbent ca 5 cm så skulle vinden nok klare at tørre det op, det ville kun koste lidt ekstra olie..

  • 0
  • 0