MgO-skandalen får ministeren til at kulegrave byggeskadeforsikringer

Transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt (V) blander sig nu direkte i efterspillet efter skandalen om de fugtsugende MgO-plader, der i en årrække blev benyttet som vindspærrer i danske byggerier.

Det har vist sig mere end vanskeligt for ejerne af de bygninger, der er opført med de fugtsugende, magnesiumchlorid-holdige plader, at få erstatning, selv om det kan være meget dyrt at udskifte pladerne.

I en række voldgiftssager er det nu op til de udpegede dommere at fastslå, om byggeskadeforsikringerne dækker. Det har Hans Chr. Schmidt bemærket.

I en pressemeddelelse skriver ministeren, at formålet med byggeskadeforsikringsordninger er 'at beskytte boligejere med væsentlige fejl og mangler i nybyggerier og ved væsentlige ombygninger'. De mange voldgiftssager skaber usikkerhed om ordningen, mener ministeren. Derfor bestiller han nu, hvad han kalder 'et serviceeftersyn', af hele ordningen.

»Jeg kan undre mig over, at der tilsyneladende er så stor usikkerhed omkring, hvordan ordningen skal forstås. Jeg vil derfor tage en snak med Folketingets transport- og bygningsudvalg, så vi i fællesskab kan få kigget på, om ordningen lever op til de intentioner, vi havde, da vi i 2008 vedtog reglerne for byggeskadeforsikringsordningen,« siger Hans Chr. Schmidt.

Problemet er, at såkaldte udviklingsskader er undtaget fra forsikringsselskabernes dækning. Flere selskaber henviser til, at MgO-pladerne er et led i at udvikle byggeriet, som de ikke har ansvar for at dække.

MgO-pladerne er årtiers værste byggeskandale. Langt de fleste af pladerne skal skiftes, når de er brugt som vindspærrer, fordi de suger fugt ud af luften. Når pladerne er mættede, drypper der saltvand fra dem, som beskadiger øvrige bygningsdele.