MgO-salte snyder fugtmålere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

MgO-salte snyder fugtmålere

Rådskader i facadens træskelet eller fodrem er en af de store bekymringer for ejere af huse, hvor der er monteret MgO-plader i facaden. Men det er ikke så let at måle, om trækonstruktionen er opfugtet. Det viser erfaringer fra flere rådgivere, der har undersøgt boliger med MgO-plader.

»Vi har haft en sag, hvor man havde fjernet MgO-pladerne i facaden og ladet den stå og tørre ud. Men da vi tjekkede fugtindholdet i trækonstruktionen efter en lille måneds tid, viste vores indstiksmålere ikke nogen ændring. Der blev vi opmærksomme på, at der måtte være et eller andet, der spiller os et puds,« forklarer afdelingsleder i rådgivningsvirksomheden DMR Skimmel Rune T. Høgh.

Indstiksmålere fungerer ved, at to elektroder presses ind i træet og måler ledningsevnen. Jo højere fugtindholdet er i træet, desto bedre er ledningsevnen. Resultatet angives om en procentdel af det tørre materiales vægt. Problemet med at måle i byggeri, hvor der har været anvendt MgO-plader, er, at salt fra pladerne trænger ind i træet og ændrer træets ledningsevne. Illustration: DMR Skimmel

Den samme erfaring har Orla Nautrup fra Dansk Bygningsundersøgelse.

»Jeg var ude at måle i en bygning, hvor vi ikke vidste, at der var MgO-plader, og der målte jeg et fugtindhold på 99 procent. Det fik mig til at klø mig noget i håret, og det var først, da vi fandt ud af, at der var MgO-plader, og saltene kunne være et problem, at det gav mening for mig.«

Læs også: Byggeriets ekspertpanel anklaget for at blåstemple saltvandsplader

Begge rådgivere vurderer, at årsagen til fejlmålingerne er, at de indstiksmålere, der ofte bruges til at bestemme fugtindholdet i en trækonstruktion, fungerer ved at måle ledningsevnen i træet. Den korrelerer med fugtindholdet i træet.

Når MgO-pladerne bliver så fugtige, at det drypper fra dem, kan saltene fra pladerne vandre over i træet. Saltindholdet mistænkes af nogle af rådgivere, der undersøger MgO-plader, for at kunne gøre træet mere vandsugende, end det var i forvejen, og det kan altså også forstyrre fugtmålingerne ved at ændre ledningsevnen.

I et byggeri, som DMR Skimmel har undersøgt, viste indstiksmålingen af en træprøve således et fugtindhold på 23-26 vægtprocent. Men da rådgiverne vejede træprøven efter en lille uges tid i en udtørringsovn, var resultatet, at det reelle fugtindhold kun var 17,5 vægtprocent. Træet var altså tilstrækkeligt tørt til at lukke facaden.

Læs også: Årtiers værste byggeskandale: Populære vindspærreplader har skadet tusindvis af boliger

Selv om der findes en alternativ måde at måle fugtindholdet, giver de upålidelige indstiksmålinger alligevel både rådgivere og entreprenører problemer, siger Rune T. Høgh.

»Det største problem er selvfølgelig, at man risikerer at sætte gang i udtørring, nedtagning af trækonstruktionen eller andre dyre tiltag på baggrund af forkerte måleresultater, hvis man ikke er opmærksom på problemet. Og hvis man bruger VejeTørreVeje-målinger, så er problemet, at de er meget dyrere og tager længere tid end indstiksmålingerne, som vi kan lave rigtig mange af på kort tid.«

Ventetiden kan koste entreprenørerne dyrt, fordi de skal holde en byggeplads kørende, mens de venter på svar på, om trækonstruktionen er tør nok, til at det er forsvarligt at lukke den igen.

Læs også: Kemiker: Byggeriet brugte saltvands-plader uden at ane, hvad de er lavet af

Men for øjeblikket er der ikke bedre alternativer. Indstiksmålerne kan nemlig ikke kalibreres til at tage højde for saltpåvirkningen.

»Vi ved jo ikke, hvor meget salt der er vandret over i træet,« siger Rune T. Høgh.

MgO-pladerne er ifølge de foreløbige tilbagemeldinger til Byggeskadefonden brugt i omkring 100 almene byggerier med op mod 20.000 boliger. Rådgiverne, der foretager undersøgelsen, forventer, at pladerne er brugt i et tilsvarende omfang i private byggerier.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

når fugten har været optaget i pladen, har den jo naturligvis ikke været tilgængelig for offentligheden...
og er dermed ikke brigt nogen steder...

  • 0
  • 6

...at disse plader kunne både af- og tilgive store mængder af fugdighed.
Ja, man troede. Og når de nu viser sig kun kunne at optage og ikke at kunne afgive, så overrasker det mig.

  • 1
  • 5

Når stikmålere ikke kan anvendes i træ, som er påvirket af MgO-plader - så svarer det vel til gammelkendt viden, at hvis stikmålere anvendes i trykimprægneret træ, så giver det alene en vejledning og ikke samme "sande" værdi som i ubehandlet træ. Så hvor er det nye?

Bygkon, Anders Petersen

  • 2
  • 0

Klippet fra artiklen:
"de indstiksmålere, der ofte bruges til at bestemme fugtindholdet i en trækonstruktion, fungerer ved at måle ledningsevnen i træet"
Lige som fugtig jord leder strøm bedre end tør jord vil fugtigt træ lede strøm bedre end tørt træ, og da salte vil gøre ledningsevnen højere, er det klart at den måler forkert.

  • 5
  • 0

Det under mig, at man slet ikke nævner, at fugtigheden kan måles uden indstiks-målere. På DIAB brugte vi små kapacitive målere, der blot skulle holdes imod træet. Jeg har arvet en af dem, og den virker fint til vurdering af fugt i mit brænde.
Der sidder to små metalelektroder bag et tyndt lag plastik, afstand ca. 5 cm, og man måler kapaciteten mellem disse to plader, der holdes tæt til en plan træoverflade.
De er produceret af Teknologisk Institut, så de kender dem i hvert fald!
Da vands dielektricitetskonstant er meget stor i forhold til byggematerialers, vil kapaciteten normalt være proportional med fugtindholdet.
Men jeg ved ikke, om indholdet af MgO kan ændre kapaciteten, så også denne måling bliver forkert ???

  • 3
  • 0

Det kunne være små, ubetydeligt destruktive prøver.

Thorvald spurgte om man kan måle saltkoncentrationen i træet? Kan man det ved "vej-tør-vej"?

Når pladerne er fjernet står man måske stadig med en trækonstruktion imprægneret med salt. Den kan tørres ud men vil vel altid blive fugtig igen?

  • 1
  • 0

Jeg tænker at man teoretisk ville kunne at lave en stribe forsøg hvor man måler modstanden/fugtigheden med forskellige grader af fugt og salt.
Man skal måske eksperimenterer lidt med større afstande mellem målepunkterne end vanlig standard.

Og så vi man kunne tegne nogle kurver som man kan matche målinger ude i felten op imod.

Det er man bliver nødt til er så at lave to målinger, dels en kalibrering hvor man måler for salt ved at opfugte et stykke til 100 procent. Og dels den egentlige måling hvor man så kan måle en værdi som så kan aflæses på den relevant salt indholdskurve.

Men om det muligt at få nøjagtige målinger i praksis er jo svært at sige.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten