MgO-plader kostede familie 85.000 kroner

Illustration: Das Büro

I starten af marts i år landede en urovækkende e-mail i indbakken hos familien Glerup-Nielsen, som er ved at få bygget et nyt hus på en grund i Gjern i nærheden af Silkeborg.

Byggeriet gik i gang i efteråret 2014, og i december stod råhuset med et træskelet og vindspærre­plader klar, hvorefter det blev pakket ind og udtørret.

I løbet af vinteren blev der monteret isolering og dampspærre indvendigt, hvorefter familien bare kunne vente på, at udetemperaturen kom højt nok op til, at murerne kunne komme i gang med skalmuren. I starten af marts er varmen ved at være der, men så kommer e-mailen.

»Vi har en ven, der har et stort tømrerfirma. Han havde modtaget en e-mail fra sin brancheforening, hvor der stod, at der var opstået fugtproblemer nogle steder, hvor der var brugt MgO-plader. Derfor skrev han til os og spurgte, om det ikke var den slags plader, vi havde,« fortæller Karen Glerup-Nielsen.

Det var det.

Læs også: Dyrt slagsmål om vindspærreplader på vej

Korrosionen på beslag, klammer og skruer var tydelig, da familien Glerup-Nielsen fik pillet de såkaldte MgO-plader af deres kun otte måneder gamle hus. De har betalt 85.000 kroner for at kunne komme videre med byggeriet. Samlet set forventes problemet med de fugtsugende MgO-plader at komme til at koste over en milliard kroner. (Foto: Das Büro) Illustration: Das Büro

Familien turde nemlig ikke bruge de vindgipsplader, som entreprenøren oprindeligt foreslog.

»Vi vidste, at huset ville komme til at stå hen over vinteren, indtil temperaturen kom højt nok op til, at murerne kunne komme i gang med skalmuren. Selv om huset blev pakket ind, frygtede vi, at vindgipsen ville blive opfugtet. I stedet foreslog entreprenøren at bruge MgO-plader. Det sagde vi ja til,« forklarer Karen Glerup-Nielsen.

Med det samme kontaktede hun både pladeleverandøren og entreprenøren, og få dage senere dukkede en repræsentant for leverandøren, NPI, op. Han tog fugtmålinger af plader og træværk – og konstaterede, at der var lidt skimmelsvamp på nogle af pladerne.

»Fugtindholdet i pladerne var oppe på 60 procent, selvom vi var i starten af marts, hvor der ikke havde været nedbør i tre uger,« siger Karen Glerup-Nielsen.

Desuden viste både beslag, klammer og skruer tydelige tegn på korrosion efter kun otte måneder.

Men NPI mente ikke, at fugtproblemerne var deres ansvar, og efter nogle måneders venten viste det sig, at hverken tømmerhandlens eller entreprenørens forsikringsselskaber ville betale for at få udskiftet pladerne.

Læs også: Kemiker: Byggeriet brugte saltvands-plader uden at ane, hvad de er lavet af

»Entreprenørens forsikringsselskab foreslår endda mundtligt, at vi bare skal opføre skalmuren og se, om fugtproblemerne fortsætter, da fugten jo ikke er en skade, men blot en årsag til andre skader. Men for os er det ikke en mulighed at lade pladerne blive,« siger Karen Glerup-­Nielsen.

Familien fik en syns- og skønsmand til at se på problemerne og har fået udtaget prøver til senere analyse. Syns- og skønsmanden advarede imidlertid om, at det har lange udsigter at få afgjort, hvem der skal de betale de 250.000 kroner, som entreprenøren vurderer, at det vil koste at udskifte pladerne.

Familien, som består af Karen, hendes mand og deres 20 måneder gamle søn, bor imens i en gammel og meget nedslidt ejendom på grunden. Udsigten til at skulle blive der i endnu længere tid er ikke tillokkende. Derfor valgte familien at indgå et kompromis med entreprenøren og tømmerhandlen.

»Vi kan enten bo i møghuset i tre år mere eller æde ekstraregningen og få gjort noget ved huset, vel vidende at vi risikerer, at forsikringsselskaberne så ikke vil betale noget, fordi vi har ændret på ‘bevismaterialet,’« siger Karen Glerup-Nielsen.

Læs også: Årtiers værste byggeskandale: Populære vindspærreplader har skadet tusindvis af boliger

Familien valgte det sidste.

Nu er byggeriet i gang igen, og forventningen er nu, at huset bliver fem måneder forsinket og kommer til at koste familien 85.000 kroner mere end oprindeligt budgetteret. Selv om Karen Glerup-Nielsen er glad for, at tømmerhandlen og entreprenøren ville være med til et kompromis, har hun ikke opgivet at få et af forsikringsselskaberne til at betale.

»Vi håber egentlig stadigvæk, at et af dem vil tage regningen, for det er så åbenlyst, at der var noget galt med de plader. Men nu er vi i hvert fald kommet videre. Der er andre, der ikke er så heldigt stillet,« siger hun med henvisning til de husejere, hvor problemet med pladerne først er blevet opdaget, efter byggeriet stod færdigt – altså på et tidspunkt, hvor skaderne både kan have udviklet sig mere, og hvor det er markant dyrere at få fjernet og udskiftet pladerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan i himlens navn kan man finde på at fremstille et produkt, der skriger efter problemer? Hvordan kan byggesagkyndige overse, at denne naturlige proces ville ske? Hvor er myndighederne, der skal godkende byggeprodukter? Enhver, der har lært bare lidt om fysik og kemi, kan da nemt forestille sig de følgeskader, der "pludselig" løber ned om ørerne på de stakkels mennesker, der betaler eksperterne for at netop forudse disse problemer.

  • 0
  • 0

Kemiker: Byggeriet brugte saltvands-plader uden at ane, hvad de er lavet af

Det tog kun den kemiker, som undersøgte de skandaleramte, saltvandsdryppende magnesium-plader i danske bygninger, få minutter at google problemet, som har været kendt i over 50 år.

Af Magnus Bredsdorff 13. aug 2015 kl. 05:00

»Der er mange i byggebranchen, der ikke kan kemi.«

Sådan lyder de første ord, der kommer ud af munden på kemiker Peter Svane fra firmaet Overfladeteknik Maleteknisk Rådgivning. Han har undersøgt et lille udvalg af de magnesium-holdige plader, der er brugt som vindspærreplader i et hav af danske facader, både ved renovering og nybygning. De går også under navnet MgO-plader. »Alle MgO-plader, vi har undersøgt, er stort set vandsugende i en sådan grad, at de begynder at afgive saltholdigt vand på et eller andet tidspunkt. Hovedparten af dem græder, og det med god grund,« siger Peter Svane. Læs også: Regning for fugtramte vindspærreplader kan løbe op i over 1 mia. kr. Det tog ham kun få minutter at lave et opslag, som viser, at materialet er fuldstændig uegnet til at sidde udvendigt i Danmark, bl.a. med en reference fra 1946. Hans efterfølgende målinger dokumenterer, at når luftfugtigheden er over 93 procent i en periode på 2-3 uger, bliver pladerne mættet med vand, der begynder at dryppe af sammen med magnesiumchlorid. Saltet får metaldele som plader, beslag og skruer til at korrodere. Det kan i værste fald betyde, at eksempelvis facadetegl, der er monteret uden på pladerne kan falde ned og eventuelt ramme forbipasserende. Hjælp os med at finde MgO Problemet med MgO er omfattende, og Ingeniøren vil gerne lave en grundig afdækning af sagen. Hvor sidder pladerne? Hvordan kunne det ske? Hvad med erstatning? Kender du personer eller byggeselskaber, der har brugt pladerne, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til ula@ing.dk »Det er noget slemt møg,« som Peter Svane konstaterer. Princippet er nøjagtig det samme, som mange tidligere benyttede i deres sommerhuse. Hæng en pose med saltkugler ned fra loftet. Saltet opsuger fugt fra luften. Når det bliver mættet, så drypper vandet af og ned i en spand eller balje. »På mange plader står der ikke noget om, hvad de består af. Det underlige for mig som kemiker er, at branchen bruger et byggemateriale uden at vide, hvad det er,« siger Peter Svane. De fleste plader kommer fra Kina Det er ellers simpelt. MgO står for magnesiumoxid. Den anden hovedkomponent i pladerne er magnesiumchlorid. Tilsammen danner de et hårdt materiale, som har været kendt i 150 år og brugt til et hav af formål, også i bygninger. Bl.a. til gulve, som blev solgt under handelsnavnet magnesit. Udgangspunktet er et mineral, magnesit (MgCO3), der bliver brudt i åbne miner i Tyrkiet, USA og Kina. Næsten alle danske MgO-plader kommer fra Kina, men pladerne er udbredt i hele verden. I Tyskland bliver de i vid udstrækning brugt, som vi herhjemme sætter gipsplader op. I Belgien kan de udgøre selve facadebeklædningen, og der bliver malet direkte på dem. I USA bliver de også brugt som vindspærreplader, men uden de problemer vi oplever herhjemme. »Indendørs kan pladerne være udmærkede, og de kan også være glimrende i Nigeria,« som Peter Svane siger. Har jo alle godkendelser Direktør Sven Mortensen fra Enemærke & Petersen, der som den første entreprenør konstaterede problemer med pladerne i november sidste år, forstår godt populariteten. »MgO-pladen er foran på alle punkter. Der er ikke den godkendelse, den ikke har. Den er billigere. Den har større styrke. Den revner ikke. Den er vindtæt. Der skal ikke bruges skærende værktøjer. Den har større diffusionsåbenhed (så fugten kan trænge ud, red.). Der er bare ikke en, der har kløet sig i nakken og spurgt: Det der magnesiumchlorid, hvad betyder det,« siger han. »Derfor kom det som et chok for alle,« tilføjer direktøren. Læs også: Satte MgO-plader i drømmehuset: Risikerer nedrivning Endnu er langt fra alle problemer med pladerne opdaget. Hvor store de er, afhænger af pladens nøjagtige sammensætning, dens tykkelse og af konstruktionen omkring den. Hvis f.eks. luftfugtigheden kan bringes under 80 procent i perioder, så afgiver pladerne fugten igen. Det er derfor heller ikke sikkert, at pladerne skal skiftes. Nogle steder kan det f.eks. være tilstrækkeligt med øget ventilation bag klimaskærmen. Derfor skønner Tommy Bunch, der står bag firmaet Bunch Bygningsfysik, at kun halvdelen af de magnesium-holdige plader skal udskiftes. Han har sammen med Peter Svane undersøgt pladerne i landets almennyttige boliger.

Læs også: VEJLEDNING: Sådan opklarer du, om der er ødelæggende MgO-plader i dit hus

Det danske klima byder på meget høj luftfugtighed store dele af vinteren. Klimaforandringer ventes at forlænge perioderne uden frost til at udtørre luften. Desuden bygger vi i Danmark meget tæt for at spare energi. Derfor kommer der modsat i f.eks. USA ingen restvarme ud til facadeelementet, hvilket forstærker problemet.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten