Mexicanske majs er smittet med transgener

Transgener fra genetisk modificerede majs er blevet fundet i en majstype midt i hjertet af Mexico. Majstypen er karakteristisk for området, og ligesom det øvrige Mexico er den omfattet af et forbud mod gmo-majs.

Derfor burde majsen ikke blive blandet med transgener fra genetisk modificerede majs, men det var altså alligevel tilfældet i 3 ud af 23 undersøgte marker. Bag undersøgelsen står Elena Álvarez-Buylla fra National Autonomous University of Mexico, skriver Nature.

Studiet bliver offentliggjort i tidsskriftet Molecular Ecology og kan optænde GMO-debatten i Mexico, som ellers har forsøgt at beskytte sine majs blandt andet ved at sørge for, at blot 25 procent af de plantede majs stammer fra kommercielt solgt såsæd.

Nu spekuleres der på, om transgenerne kan stamme fra den nordlige stat Chihuahua. Ifølge forlydender i pressen skulle bønder her have plantet omkring 70 hektarer fyldt med genmodificerede majsafgrøder.

I Nature kan Elena Álvarez-Buyllas undersøgelse også optænde en debat. Hendes undersøgelse bygger nemlig på undersøgelsesmaterialet i en artikel offentliggjort i Nature for syv år siden. Den afstedkom heftig debat og beskyldninger om tekniske fejl og dermed konklusioner i forfatternes materiale.

Fejden endte med, at Nature udsendte en præcisering om, at der ikke var tilstrækkeligt med bevis til at retfærdiggøre offentliggørelsen. Alverdens producenter af genmodificerede afgrøder så udsagnet som en tilbagetrækning.

I 2005 forsøgte planteøkologen Allison Snow fra Ohio State University at efterprøve Nature-forsøget. Hun kunne overhovedet ikke spore nogen transgener.

Nu har hun studeret kan Elena Álvarez-Buylls resultater og betegner det som »en god undersøgelse med positive tegn på tilstedeværelsen af transgener.«.

Dokumentation

Nature: Modified genes spread to local maize

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det undrer mig såre hver gang man ser forskere gå ud i dagspressen med deres resultater inden de er publiceret i den videnskablige litteratur. Det giver jo ikke ligefrem deres kolleger de bedste forudsætninger for at komme med indlæg i debatten/mediestormen. Hvis resultaterne viser sig at være pålidelige er den mest nærliggende forklaring nok at de mexikanske bønder har brugt importeret USA'nsk majs som såsæd. I givet fald vil det ikke være overraskende at man kan finde transgener.

  • 0
  • 0

Hvis resultaterne viser sig at være pålidelige er den mest nærliggende forklaring nok at de mexikanske bønder har brugt importeret USA'nsk majs som såsæd. I givet fald vil det ikke være overraskende at man kan finde transgener.

Spise majs er nok billiger end såsæd.

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke helt det overraskende i denne opdagelse. Hvis planter kan krydse indbyrdes er det indlysende at fordelagtige gener vil udbredes i de vilde populationer. At generne spredes og udbredes i dyrkede sorter er sådan set blot udtryk for at der er generelle problemer med sortsrenheden - dvs. landmanden får leveret noget andet frø end det han betaler for - eller ikke har styr på sin egen produktion af såsæd. Problemer med sortsrenhed (renhed af det korn man udsår) er en hel almindelig problemstilling der optræder overalt hvor man producerer og bruger samt køber og sælger såsæd af værdifulde sorter - og hele baggrunden for at man over det meste af verden, land for land, har officielle sortsafprøvningsystemer og -kontrolsystemer, som skal sikre at landmanden nu også får den sort som sælgeren påstår han leverer til landmanden. Og som også sikrer at sortsejeren får licensbetaling for brug af hans sorter (på samme måde som man betaler licens for at bruge et computerprogram). Har en mexikansk planteforædler kun udgifter og ingen licensindtægter eksisterer hans firma ikke længe - og udviklingen af nye sorter går i stå.

Der foregår omfattende svindel med den slags og også i Danmark er der ofte sager der vedrører sortsrenhed og forædlerrettighed mv.

I et land som Mexico er det indlysende at nogle bønder vil skaffe frø fra GM-majs i USA og dyrke dem på deres egne marker i Mexico. Hvis man er en fattig bondefamilie tænker man jo ikke på bevarelse af unike vilde majspopulationer, men mere på at overleve. Imidlertid er GM-majs såsæd så dyr at fattige bønder næppe kan købe ret meget af den slags såsæd, og så opformerer de nok deres egen såsæd (som dog bliver meget variabel, da GM-majs-såsæd er såkaldte F1-hybridsorter).

Umiddelbart er det jo nok sortsejerne der kunne føle sig snydt og ikke bønderne i Mexico når der opstår tegn på at man dyrker GM-majs i Mexico.

En egenskab som Roundup-resistens er ikke fordelagtig for de vilde majsplanter og derfor vil gener der giver den resistens forsvinde igen fra de vilde populationer - og af samme grund vil generne også forsvinde igen i de dyrkede majssorter (når der er tale om forurening). Er det insektresistensgener der spredes i de vilde majspopulationer vil der sikkert være fordele forbundet med egenskaben og generne vil udbredes i den vilde population - på samme måde som massevis af andre insekt- og sygdomsresistensgener der er blevet indkrydset i majs vil blive spredt i de vilde majs (her kan vi bare ikke på meget simpel vis se at generne spredes og "forurener" den vilde majspopulation), men selvfølgelig forurenes de vilde majspopulationer i meget højere grad af den slags gener, da der er mange mange flere af dem i omløb i de dyrkede majssorter. Derfor findes der jo ikke "uforurenede" vilde majspopulationer i lande hvor man dyrker forædlede majssorter. Heller ikke i Mexico.

De højtforædlede majssorter man i bruger i dag er hybridsorter, som i nogle tilfælde når de krydser med vilde majs vil give ophav til majsplanter der ikke kan sætte pollen. Det vil forsinke spredningen af gener fra traditionelt forædlede majs og gener fra GM-majs - men kan også påvirke den vilde majspopulation (både i positiv og i negativ retning - manglende pollensætning hindrer indavl og fremmer dermed sundhedstilstanden, men kan også mindske frøsætningen).

I denne forbindelse skal man måske lige have i baghovedet at man f.eks. indenfor det økologiske jordbrug i Danmark må bruge bakterier der indeholder proteiner af samme type som dem der findes i de insektresistente GM-majs: et for mennesker og højere dyr ugiftigt og fordøjeligt protein, der benævnes BT-toksin (se http://www.netpublikationer.dk/FVM/8774/ht... ).

Hvis der er et økologisk/sundhedsmæssigt problem i Mexico har vi vel et endnu større problem i Danmark med det økologiske jordbrugs brug af sådanne bakterier (eller med produktionen af disse bakterier) - bakterierne vil jo ikke blot dræbe insekter der spiser af/angriber de økologiske planter, men også andre følsomme insektarter, der ikke angriber de dyrkede planter - og vil også dræbe følsomme insekter som befinder sig på andre plantearter når de økologiske landmænd udspreder disse bakterier i Danmark.

Via de økologiske jordbrugs Ø-mærkede produkter indtager vi således i Danmark disse proteiner uanset om vi dyrker de pågældende GM-planter eller ej.

Det betryggende ved generne fra GM-planterne er at det er meget nemt at se en majsplante og det er meget nemt at påvise om generne er til stede.

Det er noget vanskeligere at se en bakterie og generne i bakterien er sjældent karakteriserede/ undersøgt - og findes iøvrigt sammen med en masse andre gener hvis produkters påvirkning af vores sundhed og miljøet aldrig er undersøgt.

At de pågældend GM-majsplanter/-gener skal igennem et omfattende godkendelsessyem, hvor producenten skal dokummentere at der ikke er sundhedssakdelige virkninger forbundet med de pågældende planter virker betryggende.

Måske skal vi være glade for at det er veldefinerede gener, hvis afledte produkter ikke er skadelige for mennesker, der er spredt i Mexico og ikke en af de økologiske BT-toksin-producerende bakteriestammer som anvendes i det økologiske jordbrug i Danmark.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten