Metroulykke: Kranen var defekt, klodsen ikke fastgjort, og kranføreren anede ikke, hvad han lavede
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Metroulykke: Kranen var defekt, klodsen ikke fastgjort, og kranføreren anede ikke, hvad han lavede

‘Cityringen nulstiller sikkerheden.’ Sådan lød den bombastiske udmelding 17. januar i flere medier fra Metroselskabets arbejdsmiljøchef, Susanne Brendstrup.

»Vi nulstiller vores sikkerhedstræning på byggepladserne. Den træning, der har været indtil nu, gælder ikke længere. Nu laver vi det forfra. Alle medarbejdere skal gennem en ny introduktion om sikkerhed,« fortalte hun til Fagbladet 3F, hvorefter Ritzau sendte historien videre til alle landsdækkende medier.

Og når man læser Arbejdstilsynets rapport om ulykken på byggepladsen i Nørrebroparken 8. januar, som Ingeniøren har fået aktindsigt i, er det ikke svært at forstå hvorfor.

Det over tre ton tunge låseelement ville have mast enhver, der blev ramt. Heldigvis for borebisserne gik ulykken kun ud over den ene tunnelboremaskine og sporet til den anden. Men når det kunne gå så galt, skyldes det massive sikkerhedssvigt. (Foto: Arbejdstilsynet) Illustration: Arbejdstilsynet

Læs også: Københavns Kommune politianmelder Metroselskabet

Omkring kl. 21 var en polsk kranførervikar ved at løfte endnu et læs tunnelelementer ned i skakten i Nørrebroparken. Men da tårnkranen skulle stoppe over skakthullet, fortsatte den bare med at svinge, så de tre låseelementer, som den bar, ramte en portalkran, der stod på den anden side af hullet.

Kollisionen fik de tre tunnelelementer til at tippe, og det øverste tunnelelement, der vejede over tre ton, gled af stakken og faldt 35-40 meter ned i skakten. Få minutter senere var en tilsynsmedarbejder fra Københavns Kommune på pladsen – alarmeret af en af pladsens naboer.

Fjernbetjeningen til pladsens tårnkran viste sig at have en softwarefejl, der gjorde, at krøjebremsen ikke fungerede ordentligt. Men fejlen blev først erkendt, efter at Arbejdstilsynet havde givet et påbud om, at fjernbetjeningen skulle undersøges. (Foto: Metroselskabet) Illustration: Metroselskabet

»Peter oplyste, at der lige havde lydt bulder og brag fra sitet, og at man kunne mærke en rystelse i huset. Desuden stod der røg eller støv op af byggegruben, og tårnkranen svingede voldsomt med nogle tunnelelementer,« skriver tilsynsmedarbejderen i en mail, som indgår i Arbejdstilsynets sagsmateriale.

Arbejdet på pladsen blev stoppet, og Arbejdstilsynet besøgte pladsen om fredagen og igen om mandagen, hvor de tilsynsførende interviewede både kranføreren, pladsens leder, pladsens koordinator og en arbejdsmiljørepræsentant.

Deres forklaringer fik tilsynet til at udstikke flere strakspåbud for de afslørede grove sikkerhedsbrister:

En del af den ene tunnelboremaskine blev hårdt ramt af ulykken. Men ifølge tidligere udmeldinger fra Metroselskabet vil ulykken ikke forsinke byggeriet. (Foto: Arbejdsttilsynet) Illustration: Arbejdstilsynet
  • Der var en stående ordre om, at tunnelelementerne ikke skulle sikres, inden de blev løftet. Derfor var det kutyme at løfte op til tre tunnelelementer ad gangen, som bare lå løst på strøer oven på hinanden. Tre tunnelelementer af den type, der faldt ned, vejer tilsammen 9,7 ton.

  • Selvom den polske vikar havde betjent kranen i flere dage, havde han ifølge Arbejdstilsynets oplysninger ikke fået nogen som helst instruktion om, hvordan kranen skulle betjenes, eller hvordan arbejdet kunne udføres sikkert. Han ‘skal bare arbejde’, står der i rapporten.

  • Kranføreren har godt nok et kranførercertifikat, men på pladsen går der rygter om, at han har købt det for 100 kr. i Polen.

  • Kranføreren var på forhånd klar over, at der var en defekt i tårnkranens fjernbetjening, men han brugte den alligevel.

Tilsyn: Ulykke kunne have kostet liv

I det officielle strakspåbud konkluderer Arbejdstilsynet, at svigtene ‘kunne afstedkomme en alvorlig ulykke med dødelig udgang.’

Heldigvis var det eneste, der blev ramt, den ene tunnelboremaskine og sporet til den anden. Desuden var der tydelige skader på portalkranen og på kanten af topdækket.

Arbejdstilsynet overvejer nu, om metroentreprenøren skal anmeldes til politiet.

Ingeniøren arbejder på at få en kommentar om sagen fra CMT.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette eksempel understreger blot hvor lidt sikkerhed betyder for store byggevirksomheder der kun er interesseret i en ting: at presse profitten op. I mine øjne er brugen af "billig" arbejdskraft forbundet med en væsentligt større risiko end at de stjæler danske arbejdspladser: Nemlig at de er et udtryk for virksomhedernes ønske at maksimerer profit på bekostning af sikkerhed og sundhed.

Problemet oprinder formentlig i spøjse licitationsudbud og virksomheder der kraftigt presser hinanden på profitten. En af løsningerne er at hyre billig arbejdskraft i øst. Dette gøres igennem mellemmænd så man kan stikke hænderne i vejret og udstøde et "det har vi intet kendskab til" når noget går galt. Disse stakkels mænd som blot er på jagt efter et bedre liv for dem og deres familier bliver tvunget til at erlægge 50% af lønnen i kost og logiudgifter til deres arbejdsgiver igennem lyssky lejeaftaler og kontraktkonstruktioner - derefter trues de til at arbejde hurtigere og hårdere end hvad sikkert er - og hvis de nægter, så bliver de bare sendt med næste færge mod Swinoujscie uden løn.

Som jeg ser det bør der uddeles langt større bøder til arbejdsgivere der ikke sikre deres arbejdere gode - SIKRE - arbejdsforhold og man burde gøre langt større brug af den lovhjemlede ret til at smide en arbejdsgiver i brummen for bevidste og gentagne brud på arbejdsmiljøloven - og det er der jo tydeligvis tale om her. Første gang man hører om en chef for MTH eller lignende der bliver smidt 6 måneder på vand og brød sammen med Sandberg og lignende, så er det slut med at der bliver spillet "wack-a-pole" på byggepladserne.

Som medarbejder i en industri hvor sikkerhed tager prioritet over alt andet, er det sørgeligt at se at det skal stå sådan til på danske arbejdspladser og at man blot vender det blinde øje til, både fra arbejdsgivers - men så sandelig også fra offentlig side.

  • 45
  • 3

Undskyld jeg siger det, men sikke dog et tendentiøst indlæg, Morten! Det er da fyldt med fordomme og en retorik, der hører til i den useriøse ende af den politiske skala.

Det lyder jo som om der har været nogle helt utilstrækkelige procedurer i brug på arbejdspladsen, og det lyder som om der kan placeres et klart ansvar hos de, der har givet de "stående ordrer", der tales om - med mindre det også blot er rygter, som det tilsyneladende er gældende for kranførerens 100 kroners bevis.

  • 5
  • 24

Det er jo mere reglen end undtagelsen, at man på danske byggepladser slækker på sikkerheden, indlejer udenlandsk arbejdskraft og fraskriver sig et hvert ansvar. Og det eneste fagforeningerne og DanskByggeri kan gøre, er at ændre navn.

For flovt er det.

  • 25
  • 2

I Danmark har vi heldigvis/desværre en god skik med at stole på hinanden - helst uden at alting skal skrives ned. Desværre har ikke alle udenlandske aktører samme kutyme, men skal derimod have lodret ordre om, hvordan de skal forholde sig.

Derfor bør storentrepriser, hvor udenlandske aktører deltager, ledsages af langt strammere retningslinier, selvom det egentlig ikke behøver være så svært.

Forslag: Når en tunnel eller andet stort byggeri sendes i udbud og entreprenøren er udvalgt, deltager arbejdstilsyn og andre relevante myndigheder i dialogen allerede inden arbejdet sættes igang. Der informeres om arbejdstilsynets formål og beføjelser, og det gøres klart for entreprenørerne, hvilke økonomiske konsekvenser det kan få, ikke at følge de udstukne retningslinier. Og bøderne skal dels kunne mærkes, eksempelvis mindst 10% af entreprisesummen - ved dødsulykker op til 100% - og eventuelle bøder skal fremgå af virksomhedens regnskab og årsberetning, ligesom det skal fremgå, hvordan virksomheden finansierer bøden, da den ikke under nogen omstændigheder skal kunne opkræves gennem øgede priser.

  • 19
  • 0

Den eneste måde man kan påtvinge en form for virksomheds "moral" eller noget der ligner, er at gøre de øverste chefer, som diktere hvor skellet skal stå imellem profit/moral ansvarlige... !!

Ved Shell's Deepwater Horizon-ulykke, som blev en af de største miljøkatastrofer i verdenshistorien, som direkte dræbte 11 mand, og har masser af følgevirkninger,,,
...Der valgte man at straffe den øverste ansvarlige chef ved at forflytte ham til en anden vellønnet stilling i firmaet, og give ham et gyldent håndtryk på 100 millioner kr....!

Så kan han lære det..!!

  • 25
  • 1

Der er bestemt intet tendentiøst over det. Det er en helt nøgtern betragtning af virkeligheden. Jeg har et godt vindue ind i hvad der kommer ud fra byggepladserne af arbejdsulykker og det peger langt hen af vejen på mangel på træning, mangel på krav om sikkerhedsholdning fra arbejdsgiverne og ikke mindst pres til at arbejde hårdere og leverer mere.

Den del omkring ansættelsesforhold er også blot en gengivelse af virkeligheden. Hvis du ikke tror mig kan du tage ud på en tilfældig større byggeplads og spørge en der ikke snakker dansk hvad de betaler for logi - som er påkrævet at de aftager fra deres arbejdsgiver.

Jeg ser ikke fordomme i det - det er ganske velfunderede betragtninger. Sikkerhed betaler sig ikke for byggevirksomhederne fordi de ikke straffes for arbejdsulykker (måske med en bøde på 10.000 kr, men det er jo som at slå en streg i havet). Der bør fra bygherres side indføres straffradrag for arbejdsulykker (men det presser prisen op og det er bygherre heller ikke interesseret i). Og så længe bygherre ikke er interesseret i at drive arbejdssikkerheden (på trods af de også i princippet kan blive straffet - men kun sjældent bliver det) så er der kun en instans tilbage - og det er arbejdstilsynet. Desværre har de slet ikke ressourcerne til at udføre dette arbejde i tilstrækkelig grad og deres virkemidler er måske et irritationsmoment for den enkelte arbejdstager der bliver udskrevet en bøde, men det er ikke noget der har det mindste effekt for en stor arbejdsgiver. Frihedsberøvelse har derimod meget stor indvirkning. Og i sidste ende bør en arbejdsgiver kunne holdes ansvarlig for deres ansattes sikkerhed - for det burde ikke være forbundet med risiko for at blive fanget i en betonregn at gå på arbejde - alle har krav på at komme sikkert hjem, hver dag! Og det ansvar bør en arbejdsgiver på ingen måde kunne frikendes for.

Vi har et stort flow af medarbejdere fra byggebranchen ind i vores branche og den gennemgående tendens er at de har følt sig presset til at skulle arbejde udenfor deres egen komfortzone - og dette danskere der har "gode" sikrede forhold.

  • 21
  • 0

"Sikkerhed betaler sig ikke for byggevirksomhederne fordi de ikke straffes for arbejdsulykker"

Det er da en påstand, som jeg ikke tror på. Når resultatet af en arbejdsulykke er, at arbejdstilsynet stopper alt arbejde i nogen tid, udgør det en omkostning for virksomheden. De kr. 10.000 er intet i den sammenhæng, når arbejdet lægges stille i måske flere timer.

Arbejdsulykker kan ikke undgås helt, men det er da klart, at hvis man sætter en knold til at styre en kran uden at have tilstrækkelig uddannelse, så udsætter man jo de øvrige medarbejdere for en stor fare og det duer ikke.

  • 4
  • 9

Det er den sikkerhedsansvarliges opgave, at have styr på bl.a. kran certifikater og deres gyldighed.
Alt for mange tror på, at medarbejderne har det lovbefalede certifikat.
Det skal/bør ligge i sikkerhedsmappen sammen med alle andre nødvendige lovbefalede beviser.
Kørekort, truckcertifikat og alle andre som er nødvendige for at udføre jobbet sikkerhedsmæssigt korrekt.
Er certifikatet ikke tilstede, så skal medarbejderen fjernes fra det pågældende job og enten erhverve certifikatet eller sættes til andet arbejde/bortvises.

Sådan fungerer Danmark og det skal det blive ved med.

Indehaver af D og E kran certifikat
Paul

  • 19
  • 0

I mine øjne er brugen af "billig" arbejdskraft forbundet med en væsentligt større risiko end at de stjæler danske arbejdspladser: Nemlig at de er et udtryk for virksomhedernes ønske at maksimerer profit på bekostning af sikkerhed og sundhed.

Det er en tendens som gælder indenfor alle erhverv og for regeringen.
Læger bliver erstattet med sygeplejesker som bliver erstattet med SOSU-er.
Pædagoger bliver erstattet med SOSU-er og ufaglærte.
Skolelærere bliver erstattet med ufaglærte.
Specialister og dygtige folk bliver erstattet med Karl-Smart-typer som kan tage hurtige beslutninger uden grundlag.

Profit driver samfundet.
Hvorhen?

  • 13
  • 3

Lars, det er ude i hampen at dæmonisere "profit" i denne sammenhæng. Profit er en drivende faktor i vores kapitalistiske markedsøkonomi, som er selve grundlaget for vores velstand og frihed.

Mht. arbejdsulykken skal der naturligvis falde en bøde - men der bør sandelig også - i endnu højere grad - falde en bøde til kranføreren, der måske har snydt med dokumentationen og helt bevidst har udsat sine kolleger for en stor fare. Han skal spankes - hårdt og vedholdende!

  • 5
  • 13

En mulighed for at skabe ansvar i alle organisationer er at lave en pendant til medieansvarsloven, dvs. at der er en ansvarshavende direktør i organisationen, som så faktisk pga. det ansvar gør sig fortjent til en meget høj løn, men på den anden side så er denne person direkte og personligt ansvarlig for de ting som sker i organisationens navn - på samme måde som en ansvarshavende redaktør er det på et medie.

  • 1
  • 1

Som minimum må kravet være at man kan Dansk i skrift og tale, hvis man skal arbejde med store maskiner på Danske arbejdspladser.

I dette eksempel, ville et advarselsråb på Polsk heller ikke have hjulpet eventuelle Danskere, som var placeret nede i hullet, de ville bare være blevet knust.

Der bør naturligvis også være krav om aflæggelse af en Dansk eksamen i sikkerhedsforhold, det er jo ikke et enkeltstående tilfælde, bare et af dem der er blevet opdaget.
En sådan Dansk eksamen vil nemt kunne afsløre om der er tale om købte eksamensbeviser.

  • 8
  • 3

Nu var Deepwater Horizon opereret i et BP-projekt, hold Shell uden for denne gang, de har deres egne lig i lasten.
Overvejer politianmeldelse!!!!
Hvad er det for en gang blødsødent slinger fra en offentlig tilsynsmyndighed?
Arbejdsgiveransvaret går tilbage til Danske Lov, samme Danske Lov skriver at man ikke kan vinde ret over stålet gods, det betyder at hæleri er ulovligt uanset hvor mange gange en vare er blevet handlet. Det samme må vel gælde for arbejde og tjenesteydelser.
Hold den polske kranføre uden for, han er bare en almindelig lønslave der er blevet beordret til at udføre et arbejde han ikke er kvalificeret til, med defekt udstyr og mangelfulde sikkerhedsrutiner.
Gå efter toppen sæt direktøren i fængsel, det er det han får sin høje løn for, det er jo ham der leder virksomheden og dermed den ansvarlige. Det har også en betydelig præventiv effekt, jeg arbejder for et US-firma, der oplever man at konkurrencelov, eksportkontrol og antikorruptionslov bliver taget særdeles seriøst.

  • 9
  • 2

Gå efter toppen sæt direktøren i fængsel, det er det han får sin høje løn for, det er jo ham der leder virksomheden og dermed den ansvarlige. Det har også en betydelig præventiv effekt, jeg arbejder for et US-firma, der oplever man at konkurrencelov, eksportkontrol og antikorruptionslov bliver taget særdeles seriøs

Jeg var involveret i byggeriet af det der skulle have været domicil for Giga, der blev købt af Intel for en formue før 11. sept. 2001 vendte op og ned på alting.
Intel var meget bange for at arbejdsulykker skulle føre til erstatningssager i USA, og sikkerheden på byggepladsen var derfor på et helt andet niveau end man var vant til, med påbudt sikkerhedssko, vest, hjelm og briller til ALLE på byggepladsen, samt endnu vigtigere, ugentlige sikkerhedsmøder.
Det lod til at virke.

  • 8
  • 0

Lars, det er ude i hampen at dæmonisere "profit" i denne sammenhæng. Profit er en drivende faktor i vores kapitalistiske markedsøkonomi, som er selve grundlaget for vores velstand og frihed.

Jeg har ikke dæmoniseret "profit".
Udelukkende noteret konsekvenserne.

Dæmoniseringen står for din egen regning.
Men det er da muligt at du har ret!

I øvrigt bemærker jeg at du skriver "velstand og frihed", og ikke "lykke og venlighed".

Der er i følge en konservativ tænketank i USA ca. 10 millioner amerikanere der går sultne i seng.
Det har de jo også fuld frihed til.

  • 5
  • 1

"Mht. arbejdsulykken skal der naturligvis falde en bøde - men der bør sandelig også - i endnu højere grad - falde en bøde til kranføreren, der måske har snydt med dokumentationen og helt bevidst har udsat sine kolleger for en stor fare. Han skal spankes - hårdt og vedholdende!"

Og her er virkelig en rigtig dårlig lederbeslutning: blame the man. I den virksomhed jeg arbejder i er princippet at det er aldrig arbejderen på gulvets ansvar. Hvis han ikke har udført hans arbejde godt nok, så er det fordi arbejdsgiveren ikke har forberedt ham godt nok. Den falder stadig tilbage på arbejdsgiveren. Selvfølgelig skal manden vide at han har gjort noget forkert og han skal forstå de potentielle konsekvenser - men det vigtigste er at finde ud af HVORFOR fejlede manden?

Det kræver intet doktorat at regne ud at manden ikke har haft kompetence til at løfte hans opgave - men det kunne være fanget igennem validering af uddannelse. Vil man være sikker på kvaliteten, så uddanner man egne arbejdere såfremt man ikke har fuld tillid til systemet.
Der er heller ingen tvivl om at der er anvendt en højst usikker løfteprocedure som manden skulle have sagt fra overfor, men hvis han ikke har sagt fra har det været af en grund - enten at han ikke har haft mandat til det (han vidste at alternativet var at blive fyret - en kranfører der ikke vil køre kran) eller han ikke er blevet ordentligt informeret af sin arbejdsleder.
Og ja, han har muligvis begået svig med hans uddannelse, men det falder endnu engang tilbage på en arbejdsgiver der ikke er sit ansvar bevist og ikke forsøger at validerer kundskab.

  • 8
  • 1

"Ved Shell's Deepwater Horizon-ulykke, som blev en af de største miljøkatastrofer i verdenshistorien, som direkte dræbte 11 mand, og har masser af følgevirkninger,,,
...Der valgte man at straffe den øverste ansvarlige chef ved at forflytte ham til en anden vellønnet stilling i firmaet, og give ham et gyldent håndtryk på 100 millioner kr....!"

Der er lige et par fakta vi skal have styr på her:

Ulykken var BP's ikke Shell - og deres øverste chef, Tony Hayward, fratrådte selv hans stilling efter betydeligt pres. Når man fratræder en stilling i den kaliber er det som regel forbundet med en fratrædelsesgodtgørelse. Om det er tilfældet her ved jeg ikke.

  • 2
  • 0

Og her er virkelig en rigtig dårlig lederbeslutning: blame the man. I den virksomhed jeg arbejder i er princippet at det er aldrig arbejderen på gulvets ansvar. Hvis han ikke har udført hans arbejde godt nok, så er det fordi arbejdsgiveren ikke har forberedt ham godt nok. Den falder stadig tilbage på arbejdsgiveren. Selvfølgelig skal manden vide at han har gjort noget forkert og han skal forstå de potentielle konsekvenser - men det vigtigste er at finde ud af HVORFOR fejlede manden?


Ja hvem ellers? Hvis manden har givet falske oplysninger, så skal han blames
I Danmark er der tradition for, at man forventer at folk er ansvarlige og kan tage fornuftige beslutninger i alle led. Hvis man kommer fra en anden kultur, hvor chefen altid har ret og man ikke siger fra/gør indsigelse, så har vi måske fundet ud af hvorfor.

OT Lidt forvirrende med hans i stedet for sin/sit.

  • 1
  • 1

Den polske kranfører har måske fusket med sit krancertifikat, men arbejdsskiveren har ikke tjekket om han var kvalificeret, instrueret han i den aktuelle kran, anvendt en defekt kran og undladt at udarbejde en korrekt løfteprocedure.
En kranføre er en "simpel specialarbejder" (undskyld 3F), som kan fyres uden videre, hvis han bliver for besværlig, ham kan man ikke forlange de store indsigelser fra.

  • 8
  • 1

men arbejdsskiveren har ......... anvendt en defekt kran

Netop den defekte kran kan vel i nogle tilfælde være svært at klandre arbejdsgiveren for, eftersom arbejdsgiveren ikke kan tjekke kranen hele tiden. Hvis kranen får en fejl lige efter et tjek, må det være kranføreren der skal reagere på en opstået defekt, hvilket vil sige indstille arbejdet med kranen og give chefen besked - og dermed må det være arbejdsgiverens ansvar. Men hvis kranføreren ignorerer fejlen uden at give chefen besked er arbejdsgiver vel "i god tro" indtil næste tjek af kranen. Hvad juraen siger med hensyn til ansvar og erstatning har jeg ikke forstand på :-!

  • 2
  • 0

Men hvis kranføreren ignorerer fejlen uden at give chefen besked er arbejdsgiver vel "i god tro" indtil næste tjek af kranen.


Det gjorde han så

Kranføreren var på forhånd klar over, at der var en defekt i tårnkranens fjernbetjening, men han brugte den alligevel.

Men var det indberettet til arbejdsgiver?
Han kunne jo fyres for at sige det, troede han måske.

En kranføre er en "simpel specialarbejder" (undskyld 3F), som kan fyres uden videre, hvis han bliver for besværlig, ham kan man ikke forlange de store indsigelser fra..

  • 3
  • 0

Der er myndighedskrav om at der skal udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed på en byggeplads der beskæftiger medarbejdere fra flere arbejdsgivere. I denne skal der være byggepladsplaner der blandt andet skal angive hvor der må kranes og hvilke områder hver kran må bevæge sig i. Normalt låser man kranerne så de ikke kan komme udenfor det område, selv ikke ved defekt i betjeningen.

Hvorfor er dette ikke sket?

MVH
Jan

  • 1
  • 0

Per:

Hvis du ansætter en mand, så er det dit ansvar at han udfører hans/sit/sin arbejde ordentligt. Hvis ikke man forstår dette simple princip, bør man helt klart ikke være arbejdsleder. Man kan uddelegerer opgaver, men ansvaret falder i sidste ende tilbage på arbejdslederen. Hvis man har valgt at ansætte udenlandsk arbejdskraft, så må man også forvente at få udenlandsk arbejdskraft, og gå skridtet videre og sige "hvilke kvalifikationer kan man forvente og hvordan skal jeg håndterer medarbejderen". Det er DIT ansvar som arbejdsleder at medarbejderen gør sit arbejde og så kan du ikke blame ham med begrundelsen "en dansker ville gøre det anderledes". Det er fuldstændig ligegyldig hvad en dansker ville gøre og at han arbejder i Danmark - ARBEJDSGIVEREN har ansat en Polak, og så må han forvente at polaken udfører sit arbejde efter POLSK kotyme og skik. Og de er nu engang autoritetstro på en anden måde end anarkistiske danske arbejdere. Desuden har han uden tvivl haft det pres på sine skuldre at hvis han sagde fra, så ville der stå en anden ved porten klar til at tage hans arbejde. Igen arbejdsgiveren der fejler ved at fokuserer mere på profit end arbejdsmiljø.

Jeg har arbejdet sammen med mange forskellige nationaliteter og hvis der er en ting jeg har lært af det, så er det at jeg som arbejdsleder skal tilpasse min ledelsesstil til dem, for de tilpasser ikke deres arbejdsmåde til dig fordi de kommer til et andet land. Så det er noget vrøvl... Du kan aldrig blame medarbejderen medmindre han med forsæt har forsøgt at ramme en kollega med et 3 t tungt betonhagl!

  • 5
  • 1

Mads eller er det Morten

Du kan aldrig blame medarbejderen


Nu er lederen jo også en medarbejder.

Jeg har arbejdet sammen med mange forskellige nationaliteter og hvis der er en ting jeg har lært af det, så er det at jeg som arbejdsleder skal tilpasse min ledelsesstil til dem, for de tilpasser ikke deres arbejdsmåde til dig fordi de kommer til et andet land.

Så derfor har du som leder rendt efter dem hele dagen for at kontrollere at du ikke kan drages til ansvar for deres eventuelle fejl, f eks. betjening af redskaber de på papiret er kvalificeret til at bruge, og du måske endda har også har vist dem brugen af?
Du sikrer dig sikkert også, at den medarbejder, der skal køre en firmabil, har et gyldigt førerbevis, og du har instrueret ham i brugen af køretøjet.

Nu skrev jeg jo netop, at manglende forståelse af kulturforskelle jo måske kunne være årsagen til at situationen endte som den gjorde.

  • 0
  • 2

Peter (jeg beklager at have kaldt dig Per - der må have siddet noget på brillerne),

Det er jo nu engang lederens ansvar - så derfor er der to løsninger: Enten sørger du for at have kompetente personer under dig, eller også bruger du uforholdsmæssigt meget tid på kontrol. Hvis fraviger begge disse principper, må du også accepterer at det før eller siden resulterer i at du bliver draget til ansvar for underliggende inkompetence eller andres fejl. Jeg ved dette fordi jeg er arbejdsleder i en branche hvor der er meget store kræfter, summer og mængder liv på spil, så jeg kunne aldrig finde på at ansætte nogen hvis kompetence jeg har den mindste tvivl til.

Et rigtig godt eksempel på hvordan man bør behandle sådanne sager er flybranchen. Jeg har en underlig fascination af programmer om flyulykker, ikke fordi jeg nyder at høre om andres ulykke, men fordi jeg finder det fascinerende at man kan stykke et hændelsesforløb sammen - og ikke mindst at man næsten altid drager læring ud af sagen og forbedrer procedurer. Hvis alle ulykker som skyldes pilotfejl blev afsluttet med en konkluderende bemærkning i stil med "piloten var en klovn", så ville vi aldrig forbedre os. I stedet går man skridtet videre og siger "hvorfor var piloten en klovn?" og hvad kunne arbejdsgiveren have gjort for at begrænse pilotens klovneri.
Det er den eneste måde at undgå lignende hændelser. Hvis du bare blamere manden og så giver ham en bøde, og dermed lukker sagen, så vil den næste kranfører på pladsen lave præcis de samme fejl - måske ikke med samme konsekvens, men samme fejl ikke desto mindre.
Så glem fokus på manden og gå i stedet efter systemet over manden. Så skal de nok selv sørge for at tage sig af ham der har lavet en fejl.

  • 4
  • 0

Som Tårnkranfører hører vi tit om østeuropæer der køber deres certifikater for småpenge og som ingen erfaring og korrekt indlæring som en dansk kranfører har. Det burde som minimum været et krav at de kranfører der vil arbejde i Danmark skulle igennem et tidsbestemt certifikat kursus i DK, inden de fik lov at sætte sig op i en kran. Men ikke nok med det burde alle have int. anhug med certifikat. Forstår ikke den slingrekurs vi har med udenlandsk arbejdere i Danmark, vil de arbejde her skal de tjekkes noget mere både praktisk og teoretisk !

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten