Prisen for Københavns og Frederiksberg cityring-byggeri kan stige fra 21,3 mia. kroner til godt 30 mia. kr, hvis en støjplaget borger får held til at stoppe døgnarbejdet i Nørrebroparken. Det skriver Metroselskabets bestyrelse i et brev til de tre ejere: staten, Københavns og Frederiksberg kommuner.
»Såfremt klagen over døgnarbejdet ved tunnelarbejdspladsen imødekommes, vil Metroselskabet være nødt til at standse den netop påbegyndte boring af tunnelerne til Cityringen. Dette skyldes, at det ikke – på nuværende tidspunkt – vurderes at være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at fortsætte boringerne efter en hidtil ukendt metode, hvor tunnelboringen kun kan foretages mellem kl. 7‐18,« står der i brevet.
Byggepladsen i Nørrebroparken er knudepunkt for en stor del af boringerne. Der begynder to af projektets fire tunnelboremaskiner deres rejse rundt under hovedstaden. Først skal der bores mod Frederiksberg Allé, hvor tunnelboremaskinerne tages op og transporteres tilbage til parken, hvorfra de så skal bore ruten mod Sortedamssøen.
Alt jorden fra boringerne bliver samlet på byggepladsen ved Fredensgade, og bliver transporteret ud til Nordhavnen på lastbiler. Lastbilerne må kun køre mellem 7 og 18, men arbejdet kommer til at fortsætte helt frem til 2017.
Ifølge Metroselskabet består det sikkerhedsmæssigt uforsvarlige i at boremaskinerne skal startes og stoppes hver dag.
»Hvis ikke boreprocessen udføres i en kontinuert proces, vil det medføre en væsentlig forøget risiko for sætningsskader, der både kan resultere i alvorlige grundvandsproblemer og i bygningsskader. Det skyldes, at der er forøget risiko for sætninger af jordoverfladen under hvert stop og ved hver igangsætning af tunnelboremaskinen. Den forøgede mængde stop og igangsættelser, som vil følge af at indskrænkelse af den daglige arbejdstid til mindre end døgndrift, vil således samlet set øge de miljømæssige risici, som følger af byggeprocessen,« skriver Metroselskabet i en mail til Ingeniøren.
Ud over sætningsskader er der også risiko for, at borehovedet synker, hvis maskinen stoppes i et område med bløde jordbundsforhold. Det kan gøre det svært at styre boretunnelens linjeføring.
Ved daglige stop skal der desuden laves tidskrævende vedligeholdelsesarbejde som rensning af alle de rør, der fremfører cementmørtel fra tunnelbyggepladsen på jordoverfladen til boremaskinen. Under normale døgndriftsoperation skal det kun gøres en gang om ugen, men ved daglige stop er det nødvendigt at rense rørene dagligt, hvis de ikke skal stoppe til.
Argumenterne fra Metroselskabet er fornuftige, vurderer underdirektør Per Semmling fra entreprenøren Pihl, der var med til at bore Citytunneln i Malmø, men som ikke er involveret i byggeriet i København.
»Det er meget svært at vedligeholde det tryk, der skal være foran borehovedet, hvis maskinen ikke er i fremdrift. Jeg har aldrig hørt om projekter, hvor man ikke kørte i døgndrift. Det er så dyrt, at det er ensbetydende med at sætte hele projektet i stå,« siger han.
Foreløbigt har Københavns Kommune ikke vurderet, at borgerens klage skal have opsættende virkning. Men hvis Natur- og Miljøklagenævnet ender med at give klageren ret, vil det forsinke byggeriet med 5-6 år. Metroselskabet har tidligere vurderet, at et års forsinkelse koster 1,2-1,5 mia. kr., så i værste tilfælde vil klagen altså kunne koste ni milliarder kr.
