Metroselskabet skærer fem tunnelboringer ned til fire

Den nye plan er lidt bedre forståelig end den oprindelige plan. Artiklen redegør dog kun for fremdriften for 2 af de i alt 4 boremaskiner. Derfor er spørgsmålet: Hvor langt er de to andre boremaskiner nået ?

De to boremaskiner Minerva og Eva er begge på vej fra Otto Busses Vej mod Sønder Boulevard og derfra videre til Hovedbanegården. Eva er vist kun lige akkurat startet.

Se her: http://m.dk/#!/om+metroen/metrobyggeriet/o...

Beklager et spørgsmål fra en uforstående, men hvorfor overhovedet tage boremaskinerne op og flytte dem? Burde det ikke have været planlagt sådan, at boremaskinerne bare kørte derudad fra hver sin ende for til sidst at mødes?

@ Michael: Det er en meget umiddelbar tanke, at de bare skal starte i den ene ende og så grave til den anden.

Der er imidlertid det problem, at som maskinen arbejder sig frem, så skal muck'en ("jorden"), der bortgraves bagud til ende af røret og elementerne til tunnelen skal fremad til forenden. Denne transport, fra startsted til boremaskine foregår med et lille arbejdstog, på et et-sporet midlertidig spor. Derfor falder effektiviteten betragteligt, efterhånden som afstanden til startstedet øges.

Mon ikke det også er årsagen til at Sønder Boulevard er blevet droppet som startsted. Hvis man er stedkendt, vil man vide, at der ikke er meget plads til hverken elementer eller muck-pits (bassiner til muck) på dén plads.

En lille tanke er, hvordan den detalje er blevet overset gennem så lang tid....

Derfor falder effektiviteten betragteligt, efterhånden som afstanden til startstedet øges.

Men fordi boremaskinerne skal køre langt, er det vel ikke umuligt, at jord og elementerne skifter til et nyt punkt, når maskinerne har passeret.

Hvis man fx starter ved metrostation X og passerer metrostation Y, så kan man vel godt betjene boremaskinen fra hullet til station Y, når boremaskinen har passeret Y og skal videre rundt - eller ?

De må da være lettere alene at flytte den overjordiske byggeplads, end både at flytte denne og desuden nedtage og genopbygge boremaskinerne - eller ?

Lars :)

Mon ikke man i den oprindelige plan opererede med at arbejdstogene skulle køre tilbage til Sønder Boulevard og derfra ud til Otto Bussesvej også under boringen mod Frederiksberg Alle. På Otto B. Vej er der masser af plads til jord og elementer.

I øvrigt har det også undret mig at man ikke borede "halvvejs" rundt og så etablerede en "Stepping stone" station undervejs hvor man kunne hive jord op og sænke elementer mm. ned.

Man kunne jo bore fra Hovedbanegården til Nørreproparken og så bruge Øster Søgade som "Stepping stone".

De må da være lettere alene at flytte den overjordiske byggeplads, end både at flytte denne og desuden nedtage og genopbygge boremaskinerne - eller ?

Johns argument med de længere transporttider er helt korrekt. Der er imidlertid flere problemer med at bore et langt stræk.

For eksempel skal maskinerne løbende vedligeholdes, og der skal udskiftes temmeligt tunge elementer undervejs, da der er et enormt slitage på maskinerne. Men bruger flytningen til dette, når maskinerne er oppe af jorden, er dette arbejde lettere og hurtigere.

Et andet argument for at flytte maskinerne tilbage, er simpelthen, at stationer og skakter skal være klar til at modtage dem. Visse stationer er langt fremme, for eksempel Nørrebros Runddel. I den anden ende af skalaen finder vi for eksempel Marmorkirken og Rådhuspladsen. På rådhuspladsen er hullet ikke engang gravet færdigt, så nytter det ikke en boremaskine står og banker på, for at komme ind.

Skakten i Nørrebroparken har medført mange naboklager, midlertidig stop for natarbejde med videre. Denne arbejdsplads støjer meget mere end de almindelige stationer, hvor der kun er støj under selve konstruktionen af stationen, da der ikke skal hejses tunnelelementer ned eller grus op. Man ønsker derfor en begrænset mængde skakter (Nørrebroparken, Otto Busses Vej og Sortedamssøen) til det tunge og støjende natarbejde, jordtransport med videre.

Jordtransporter fra for eksempel den fine Kongens Nytorv til Nordhavnen, hvor jorden dumpes, ville ikke være ønskelig.

Den negative side er så, at forsyningslinierne bliver længere og længere, som man borer sig fremad.

Bent Johansen, igen tager du fejl! NATARBEJDE BLEV ALDRIG STOPPET VED NØRREBROPARKEN SOM FØLGE AF NABOKLAGER. Få venligst styr på dine fakta.

Da Transportministeren underskrev kontrakten med CMT i 2010, fortalte en central kilde mig, at CMT meldte ud allerede da, at for at få projektet i hus, skal aktiviteterne på Nørrebroparken sættes op i gear, og bore længere end oprindelig planlagt fra Nørrebroparken. Er det dette som effektueres nu, eller rettere, er det først nu at man melder dette offentligt ud?!?

@Lars og Erik: Ideen med "stepping stone" eller at flytte den overjordiske plads virker også logisk. Der er bare, udover hensynet til vedligehold, som Bent Johansen påpeger, følgende mindst tre grunde til, at det er særdeles vanskeligt at bruge disse mellemstationer:

1a) Setup'et er særdeles pladskrævende. Jeg er ikke bekendt med indretningen af byggepladsen på Otto Buses vej, men i Nørrebroparken har man installeret en stor portalkran over skakten til at hejse muck op ad skakten og nogle mindre kraner til at hejse videre over i opsamlingsbassinerne. Da en metro, i sagens natur, gerne anlægges hvor der allerede er mere eller mindre bebygget, er der meget få steder med den nødvendige plads. Som setup'et er på Cityringen, lader bassinerne sig heller ikke umiddelbart flytte. (se evt. https://www.google.dk/maps/place/N%C3%B8rr...)

1b) Store mængder En løsning kunne være at benytte just-in-time logistik. Dette ville dog sandsynligvis nok kræve et uacceptabelt antal lastbiler i døgndrift til og fra den plads, der var "stepping stone". Dette er der i øvrigt heller ikke plads til på alle (nærmest ingen af) pladserne. I hvert fald en enkelt stationsbyggeplads er så lille, at skurbyen er placeret "rundt om hjørnet". Som eksempel kan nævnes, at der for at tømme bassinerne i Nørreproparken kræves der mellem 10 og 20 sættevogne i pendulfart.

2) Skaktene skal designes til at være "stepping stones" På linket under 1a) ses toppladen i Nørrebroparken med de fire store huller, der er adgangsvej for kraner og materiel. Der vil til "stepping stones" måske kun skulle bruges et eller to huller, men disse skal til gengæld føres ned gennem samtlige 3-4 mellemdæk. Så store udsparringer giver voldsomt større dimensioner på mellemdækkene, end hvis udsparringerne ikke skulle være der. Desuden ville hullerne muligvis skulle lukkes igen, når stationen skal indrettes færdig. Denne "reparation" giver i sig selv en masse fordyrende og besværlige detaljer og udfordringer. Man bør holde sig in mente, at dimensionerne i forvejen er større end man kender fra huse, da der jo er 20-40 m. jordtryk at tøjle for væggene og især mellemdæk.

@John Det har du selvfølgelig helt ret i. Jeg synes blot man kunne bruge de stationer/skakte som er udset til steder hvor boremaskinerne starter og jord/elementer transporteres op/ned til i stedet at være Stepping Stones, f.eks. Øster Søgade. Hvis stedet nu er udset til at være startsted for en boremaskine må pladsen jo være der.

At man ikke kan bruge enhver (eller alle) stationer til Stepping Stones er jeg helt med på.

Men nu er det vel begrænset hvor meget man kan ændre på boreruterne da de skal passe med tidsplanerne for de enkelte stationer som jo bygges efter en tidsplan der netop gør dem klar til at "modtage" boremaskinerne på rette tidspunkt.

Bent har selvfølgelig en pointe i at der kan være reparationer som nemmest lader sig udføre når boremaskinen alligevel er adskilt og over jorden.

@Erik Dér har du en god pointe. Man kunne godt have forestillet sig at bruge Østersøgade som "stepping stone, så den nordlige halvdel var blevet udgravet af de samme maskiner fra Nørrebroparken via Østersøgade og til København H.

På den sydlig halvdel (Nørrebroparken-Søndre Boulevard-København H) ville man stadig have en udfordring, da man også skal have udgravet "sidesporet" til Otto Buses vej. Man kunne selvfølgeligt have gravet Otto Buses vej-Søndre Boulevard-København H og bagefter have gravet Nørrebroparken - Søndre Boulevard. (eller omvendt, men ad hensyn til færdiggørelsen er det smartest at ende i en skakt, ikke på en station)

På den måde ville man nøjest med en flytning over jord af to maskiner. Stepping stone Østersøgade kunne så have været "Pit stop" under jord, men dér er der også plads, da det jo skal være afgreningskammer til Nordhavnsgrenen.

Endnu en gang, godt tænk, Erik!

@John: Det du skriver i dit midterste afsnit er præcist det man med den nye plan er i gang med: 1) Starter med Otto Busses Vej via Søndre Boulevard til Hovedbanegården. 2) Maskinerne der er på vej fra Nørrebroparken fortsætter helt til Søndre Boulevard og ender altså ikke som oprindelig planlagt på Frederiksberg Alle.

Jeg har i øvrigt en gang hørt at man oprindelig planlagde med at entrere med to konsortier som så skulle bygge hver sin halvdel ad tunnelerne og stationerne. Dette har været med til at bestemme den tidligere plan for boremaskinernes ruter. Det ene konsortie skulle så formentlig tage sig af Nørrebroparken->Øster Søgade hhv. Nørrebroparken->Frederiksberg Alle, det andet konsortie af resten. Om det er rigtigt ved jeg ikke.

@Erik: Ja, i store træk, det har du ret i.

Jeg havde bare forestillet mig, at man ville bore en nordlig og en sydlig halvdel, og ikke som nu, hvor der "bliver boret på kryds" (maskinerne, der kører Otto Buses vej til Kbh H, bliver flyttet og tager Østersøgade-Kbh H).

Min plan hed: Hold A) Nørrebroparken-Østersøgade-Kbh H Hold B) Otto Buses vej-Kbh H; Nørrebroparken-Sønderboulevard

Bent Johansen, igen tager du fejl! NATARBEJDE BLEV ALDRIG STOPPET VED NØRREBROPARKEN SOM FØLGE AF NABOKLAGER. Få venligst styr på dine fakta.

@ Tom Manczak

Vi har begge to ret, dit indlæg er dog en del mere hysterisk skrevet end mit.

I første omgang blev godkendelsen til natarbejde underkendt, fordi godkendelsen ikke var korrekt. Herefter kan en ny godkendelse, som gjaldt hvis naboerne ikke klagede. Det gjorde de, også ved Nørrebroparken, og så blev byggeriet igen stoppet om natten.

En service meddelese til Tom: Det er ikke muligt at råbe når man skriver. At skrive med store bogstaver, bande, bruge mange udråbstegn eller lignende gør ikke man har ret, det udviser blot barnlighed, og det behøver vi ikke her på siden.

Johanne Schmidt-Nielsen råber meget og taler med store bogstaver, det betyder dog ikke hun har ret.